Det historiske udredningsarbejde er endnu ikke rigtigt gået i gang oplyser udredningsarbejdets leder Daniel Thorleifsen i følge et skriftligt svar til DR, skriver KNR – Greenland Broadcating Corporation i dag 15. maj 2025 på deres hjemmeside:
– Jeg ved ikke hvorfor, der skal gå så lang tid, skriver historiker Daniel Thorleifsen i et mail svar til DR.
Det var ellers en optimiskisk udredningsleder som for en måneds tid siden kunne fortælle undertegnede blogansvarlige, at man var godt i gang med at gøre klar til udredningsarbejdets arbejdets igangsættelse.
Men 15. maj 2025 skriver KNR altså, at der har været indtil flere forsinkelser under vejs. Fx fordi kommissoriet der er selve grundlaget blev udskudt i omkring 8 måneder på grund af udskrivning af folketingsvalget:
– Derefter blev udpegningen af forskningsledelsen for udredningen forsinket. Forsinkelsen skyldtes blandt andet uenigheder om, hvem og hvor mange, der skulle stå i spidsen for undersøgelsen.
– Derudover blev ansvaret for den historiske udredning rykket fra Departementet for Uddannelse til Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender i 2023.
Ifølge uddannelses- og forskningministeriet i Danmark har udredningsarbejdet i korthed følgende fem hovedpunkter:
- Udredningen skal undersøge historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Blandt andet de danske politiske beslutninger, der har haft konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det kan være sager som fødestedskriteriet, nedlæggelse af grønlandske bosteder og bortadoptioner af grønlandske børn.
- Der er afsat fem år til udredningen.
- Den finansieres af den danske regering med 45 millioner kroner.
- Der skal udpeges en forskningsleder, som tilknyttes Ilisimatusarfik. Forskningslederen udvælger et forskerhold, der består af forskere fra Grønland og Danmark.
- Befolkningen skal inddrages i udredningen via dialog, hvor forskerholdet skal rejse rundt og tale med befolkningen.
Fraværet af flere af de såkaldte møgsager vedrørende relationerne mellem Danmark og Grønland, der står i kø i det danske regeringsapparat, glimrer ved deres fravær i ovenstående liste.
Den daværende naalakkersuisut siulittaasuat – landsstyreformand Muté B. Egede (IA) udtrykte i juni 2022 stor forhåbning til udredningsarbejdet ud fra den opfattelse, at hele den grønlandske befolkning stod bag kravet om gennemførelse af en historisk udredning.
Der hersker pt nogen tvivl om udredningsarbejdets fremtid idet landstyremedlem for udenrigsanliggender og forskning Vivian Motzfelst (S) forventes, at skulle lave et nyt forslag til, hvordan den historiske udredning kan indrettes fra Grønlands side.