En iskold tidlig søndag morgen i april måned stred min mor sig alene gennem knæhøj sne til hospitalet i Maniitsoq/Sukkertoppen for at føde mig.
Min nordjyske far Poul Viggo Nielsen fra Hjørring havde åbnet en lille købmandshandel der kort efter ophævelsen af Grønlands monopolet.
Min grønlandske Inuit mor Milka Johanne Berglund er født i Qeqertarsuatsiaat, også kaldet Fiskenæsset, som ligger lidt syd for Nuuk. Hun var blandt de første kontoruddannede kvinder i Grønland og arbejdede både på Postkontoret og Politiembedet i Maniitsoq.
Da vores lille familie flyttede til Danmark fik min mor arbejde på Statens Atomforsøgsanlæg Risø, som kontorassistent på Informatik afdelingen. Her mødte hun blandt andre Malik Høegh grønlands store rockpoet og frontfigur i SUME.
Hun gav mig også bogen om Knud Rasmussens store slæderejse som var fascinerende læsning der pirrede min udlængsel. Den blev indirekte årsag til at jeg valgte at lære russisk på Amtsgymnasiet i Roskilde. Min tanke var at vælge et sprog som bragt mig tættere på Inuit kulturen. Jeg har brugt mine russisk kundskaber på flere rejser til vores stammefrænder i Chukotka, Sibirien.
Efter gymnasiet stod jeg med flere verdenssprog i bagagen klar til næste store spring. Men der var noget der manglede. Jeg havde glemt mit grønlandske Inuit sprog som jeg derfor satte mig for at lære.
Jeg var også inspireret af den grønlandske rockmusik gruppe SUME’s bevidstheds revolutionerende sange og Unge grønlænderes Råd’s opfordring til grønlandske studerende. Vend hjem til Grønland!
Min mor var også begejstret for Aqqaluk Lynges skriverier og støttede mig i min beslutning om at opsøge min familie i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, som jeg ikke havde set i mange år.
Det skulle vise sige at blive en både god og sej beslutning. Året efter indskrev jeg mig på Københavns Universitet. Af alle mine mange rejser har beslutningen om at genvinde mit Inuit sprog været mit livs vigtigste. En rejse som jeg i øvrigt kun kan anbefale andre.
I min studietid har jeg været bygdeskole lærer i Ikerasak i Uummannaq kommune og deltaget i flere arkæologiske ekspeditioner til Grønland og som freelance samfundsforsker har jeg udgivet en række videnskabelige arbejder.
I 1989 blev jeg Magister fra Københavns Universitets Institu for Eskimologi som i dag hedder Grønlandske og Arktiske Studier . Og har studeret Kommunikation på Roskilde Universitet Center, Cross-cultural Studies på University of Alaska/Fairbanks samt Doctoral Studies på Political Studies Department – University of Auckland/New Zealand. Resultater fra sidstnævnte vil indgå i foredraget.
Jeg har boet i Nuuk i længere tid og blandt andet arbejdet på Den grønlandske Journalistuddannelse – Grønlands Handelsskole, Grønlands Statistik, Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), Qorsussuaq Skole og Nuuk Kunstmuseum. I dag er jeg foredragsholder, underviser og familiefar.
Mine mange flotte fotos og samlede erfaringer, historier og oplevelser indgår i:
FOREDRAGET Mit Arktiske Liv
Opleve ‘the real deal’ – få en levende dialog ved at bestille et foredrag via email kontakt@joernberglund.dk eller ring og få en uforpligtende samtale på mobil: 50 47 57 04