Tartupaluk – Hans Ø er nu delt men burde tilhøre Inuit

Tartupaluk eller Hans Ø ligger i farvandet mellem Canada og Grønland er 1,2 km2 stor og har stor historisk og symbolsk betydning. (Foto Wikipedia)

Striden om hvem der er ejer Tartupaluk, som i øvrigt udtales ’dar-du-baluk’ på Inughuit, den lokale grønlandske inuit dialekt, har stået på i omkring 50 år. Øen kaldes på dansk Hans Ø opkaldt efter den berømte grønlandske ekspeditionsmand Suersaq, Hans Hendrik fra Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset.

Men i denne uge d. 14. juni 2022 underskrev regeringsrepræsentanter fra Danmark, Grønland og Canada en aftale om at dele øen mellem Canada og Danmark.

Præsident for ICC Greenland Kuupik V Kleist mener at Tartupaluk – Hans Ø har praktisk betydning såvelsom historisk og sympolsk betydning for Inuit i Nunavut og Grønland og derfor ikke burde tilhøre hverken Canada eller Danmark.

– Jeg har altid ment, at det ikke var staterne, der skulle eje øen, men Inuit som i fællesskab skulle eje øen.

– Jeg synes, at det her har været en eklatant chance for at lave noget nyt, og give inuit mulighed for at eje et stykke land.

– Jeg ville have sagt, benyt året 2022 til at lave noget nyt. Lad være med at dele den lille ø op i to. Lad inuit eje et stykke jord i fællesskab, det ville have klædt parterne bedre, synes jeg.

Kleist mener videre, at det jo viser, at det er staternes interesser der bliver varetaget her og ikke Grønlands eller Nunavuts interesser.

Øen har praktisk betydning for inuit i Nordgrønland og Nunavut. Fangstfolk fra Grønland og Nunavut plejer at opholde sig ved øen i forbindelse med deres fangstture – hvorfra man dels kan søge ly og dels kan finde gode udsigtspunkter. Nu er øen og havområder i dets nærhed delt.

Book et foredrag og hør mere om Hans Ø, grænsestriden, dens bilæggelse og ekspeditionsmanden Suersaq hos joernberglund.dk

 

Grønland og Rigsfællesskabet er kulturelle pionerer omkring Inuit Qilaatersorneq – Inuit Trommesang

I 2018 sendte den grønlandske naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, daværende minister for kultur og udenrigsanliggender et forslag til det danske kulturministerium om at nominere trommedansen til UNESCO’s liste.
I avisen Sermitsiaq 15.12 2021 udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen – Det er af stor betydning at Grønland har fået et væsentligt element af den grønlandske kulturarv optaget på UNESCOs repræsentative liste. Optagelsen af Qilaatersorneq er en hyldest til den grønlandske kultur og de folk der holder den i live. Naalakkersuisut håber at dette kan inspirere flere til at lære Qilaatersorneq, og dermed medvirke til at sikre det som levende kulturarv.

I en pressemeddelelse dagen efter var det en stolt dansk kultur og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen som meddelte: ”…at vi i det danske rigsfællesskab for første gang, siden Danmark tiltrådte konventionen om immateriel kulturarv, har fået anerkendt en ansøgning. Nu kommer grønlandsk trommedans og sang på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Fra mig skal der lyde et stort tillykke til Grønlands selvstyre, til Grønlands Nationalmuseum og –arkiv, der har arbejdet med ansøgningen, der har arbejdet med ansøgningen, og til de aktive foreninger og personer, som arbejder med at formidle traditionen til nye generationer…”

Under corona’ens svøbe kunne den danske kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen med stor glæde meddele, at det store forarbejde med, at få Grønlands Inuit trommedans og -sang optaget på UNESCO’ prestigefyldte verdensliste over immateriel kulturarv, nu havde båret frugt. Hør mere og bestil et foredrag hos joernberglund.dk

I og med at Grønlands trommedans og -sang nu er optaget på UNESCOs verdensliste over immateriel kulturarv, står Grønlands Selvstyre og Rigsfællesskabet helt centralt med et fællesansvar både som udviklere og beskyttere af denne kulturtradition.

Anda Kuitsi (RIP) har inspireret, betaget og henrykket et stort publikum over store dele af verden.
Anda Kuitsi (RIP) Østgrønlandsk trommesanger  som har inspireret, betaget og henrykket et stort publikum over store dele af Arktis.

Der hviler et særligt ansvar på Rigsfællesskabet. Grønland er nemlig det eneste arktiske land, der kan søge om at få inuit-immateriel kulturarv på UNESCO’s repræsentative liste fordi Canada og Rusland ikke har forpligtet sig til UNESCO’s konvention for immateriel kulturarv, mens USA har meldt sig ud af UNESCO.

Man må håbe, at de øvrige nationer med oprindelige folk i arktis vil følge efter og gøre ’Qilaatersorneq – Inuit Drum Dancing and Singing’ til en prioritet hvis de skulle forpligte sig til konventionen.

Hør og lær mere om ’Qilaatersorneq – Inuit Trommedans og -sang’: Joernberglund.dk

Den nye regerings koalitions naalakkersuisut (ministre) i Grønlands Selvstyre

 

Det Grønlandske Selvstyres nye regering er dannet og offentliggjort 8. april 2022 (Foto IA)

 

Det er som at få den bedste gave på en fødselsdag, at der i dag er dannet et ny regering i Grønland. Ikke kun fordi det er 2/3 af de afgivne stemmer ved sidste valg til Inatsisartut (Landstinget) som står bag bag de to partier, men også fordi der her er tale om en line-up af både erfarne, kompetente og veluddannede personligheder. 

De to partier Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut ligger ideologisk set så tilpas tæt på hinanden, at der skulle være gode muligheder for et handlekraftigt regeringssamarbejde.

Inuit Ataqatigiit har fået 6 pladser i Naalakkersuisut mens Siumut har fået 4 pladser.

Den prestigefyldte formandspost i Inatsisartut (landstinget) går til den tidligere formand for naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut.

De nye naalakkersuisut (ministre) er set fra venstre:

Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), bibeholder sin post som naalakkersuisoq (minister) for Børn, Unge, Familier og Sundhed.

Karl Tobiassen (Siumut), naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.

Naaja H. Nathanielsen (Inuit Ataqatigiit) Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling.

Jess Svane (Siumut) Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Múte Bourup Egede (Inuit Ataqatigiit) Formanden for Naalakkersuisut.

Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Aqqaluaq B. Egede (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområde.

Erik Jensen (Siumut), naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur samt vice-formand.

Vivian Motzfeldt (Siumut) Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.

Ikke med på billedet er Peter P. Olsen (Inuit Ataqatigiit), som bibeholder sin post som naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Vil du høre mere om det Grønlandske Selvstyre og Rigsfællesskabet book et foredrag hos Jørn Berglund.

Ny regeringskoalition i Grønland mellem Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut

Med tilsammen 2/3 af alle Grønlands vælgere bag sig er der lagt op til en stærk og bred koalition. Dette kan på sigt bringe en tiltrængt stabilitet og mere handlekraft til regeringsførelsen. Nyhedsmediet SermitsiaqAG skriver 5.4 2022, at Siumut har skiftet kurs: “Partiet har ikke længere en selvstændig holdning til spørgsmålet om uranudvinding.  Det vil partiet lade vælgerne afgøre ved en folkeafstemning. En politisk beslutning, der endelig har banet vejen for et IA-Siumut-samarbejde.” (Chr. Schultz-Lorentzen)

Forude venter formulering og vedtagelse af en ny fiskeripolitik som bliver den helt store lakmusprøve på det nye langsigtede regeringssamarbejde.

Ifølge nyhedsmediet KNR – Grønlands Radio og TV, skal der ligge en ny fiskerilov inden 3 år der bygger på Fiskerikommissionens nyligt gennemførte betænkningsarbejde. Opgaven er stor og skal både modernisere fiskeriet og skabe et bæredygtigt fiskeri som inddrager Naturinstituttets anbefalinger. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der ifølge Fiskerikommissionen være færre fisk at fange. Den nye Naalakkersuisoq for fiskeri Karl Tobiassen udtaler:

– Fangerne i yderdistrikterne lever kun af deres fangst. De får ingen offentlig understøttelse. De skal have det lettere – og det er en stor opgave.

Her ses de to partiformænd ved pressemøde 4. april 2022 og offentliggørelsen af det nye samarbejde.

Partiformændene Múte B. Egede og Erik Jensen fra hendholdsvis Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut ved pressemøde 4. april 2022 om ny koalitions aftale.

Har du en idé til et forum eller en foredragsaften – ring uforpligtende eller book et foredrag om fx. Rigsfælleskabet og Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund

 

Oprindelige folks rettigheder til Selvstyre og Selvbestemmelse: Et Inuit Arktisk Perspektiv

Angakkoq, Aua med sin kone Orulo. Foto, Mathiasen.

 

” I arise from rest with movements swift

As the beat of a raven’s wings

I arise

To meet the day…

For at forstå Grønlands situation foreslår jeg, at vi bør se oprindelige folks rettigheder til selvbestemmelse som hovedpræmissen i oprindelige folks bestræbelser og kamp, og retten til oprindelige folks selvstyre som sekundær. Med andre ord, at oprindelige folks selvstyre bør ses som en konsekvens af de legitime indsatser for at opbygge oprindelige folks nationer og samfund, altså som redskaber til at beskytte og videreudvikle oprindelige folks kultur.              ( J. Berglund, 2001: 176 ) 

“….Wa – wa  –  my face is turned from the dark of night

To gaze at the dawn of day

Now whitening in the sky”

(Aua, in K. Rasmussen 1921: 47)

Book et foredrag om Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund

 

 

 

 

Hypersoniske våben giver nye behov for afspændingsaftaler

Long March-5B Y2 raket affyret transporterende et Tianhe modul, fra ‘Wenchang Spacecraft Launch Site’ i Sydkinas Hainan Provins April 29, 2021 som led i udviklingen af Kinas rumnations planer.

 

I juni 2021 udgav Henrik Breitenbauch & Tobias Liebetrau en publikation ”Teknologi- konkurrencen og dens implikationer for Danmark” på Djøf Forlaget. Her siger de blandt andet at det oftest er fly eller missiler, der bliver beskrevet som hypersoniske. Det er USA, Rusland og Kina der er i gang med at udvikle våben der benytter hypersonisk fremdriftsteknologi. Men stater som Frankrig, Storbritannien, Japan og Australien arbejder også med at udvikle hypersonisk teknologi.

Begrebet hypersonisk hastighed anvendes om hastigheder, der er minimum fem gange højere end lydens, også kaldet march 5.

Breitenbauch og Libetrau skriver videre, at sådanne våben kan angribe mål fra sikker afstand så hurtigt, at eksisterende luft- og missilforsvar ikke kan standse dem. Ligesom krydsermissiler kan hypersoniske våben flyve lavt kort tid efter affyring og manøvrere i angrebsfasen, hvilket gør dem yderligere vanskelige at spore og forsvare sig imod. Hypersoniske våben kan forbedre muligheden for præcisionsangreb med stor rækkevidde og forringer muligheden for at forsvare sig imod dem. De øger så at sige værdien af ”first strike”.

Udviklingen af hypersoniske våben kan gøre kriser mere ustabile. Det skyldes særligt kombinationen af uforudsigeligheden af deres bane og mål og den korte responstid, hvilket kan øge sandsynligheden for fejlberegning og utilsigtet konfliktoptrapning.

Til dette trusselsbillede skal det siges at stormagterne allerede kan ramme hinanden med salver af interkontinentale ballistiske missiler, der nedbryder de eksisterende missilforsvar.

Det kinesiske militær har ifølge avisen Financial Times 17.10.2021 gennemført en test af et nyt hypersonisk missil i august med en raket af typen Long March.

Missilet, der kan udstyres med atomsprænghoveder, fløj rundt om kloden i lav højde, før det styrede ind mod sit mål, som det missede med cirka 30 kilometer.

På den baggrund er det min antagelse, at der er et voksende behov for at få nye konkrete resultater og aftaler mellem stormagterne om nedrustning og afspændingstiltag.

Ligesom der også er behov for at få både lavspændings fremmende tiltag og mellemfolkelige kulturaktiviteter frem i lyset. Set i lyset af behovet for en stabil fremtid bør der altså også indgås nedrustningsaftaler parallelt med de aftaler som alverdens lande i disse dage på COP26 søger at indgå for at imødegå den skæbnesvangre opvarmning som vor klode er midt i.

De Arktiske folk og deres ledere har før stillet sig til rådighed i den henseende og bør gøre det igen.

Book et foredrag om arktis som lavspændingsområde hos joernberglund.dk

Grønlands Fremtid – med spændende udfordringer

Bogen “Imperiets Børn” med undertitlen: Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni. På Lindhardt og Ringhof. Jeg vil give bogen mine varmeste anbefalinger til folk med interesse for Grønland og Danmarks Historie. Foto J. Berglund (C)

 

Anne Kirstine Hermann har skrevet en meget vigtig bog om Grønland der bør læses af alle med interesse i arktiske forhold og Rigsfællesskabet.

I sin bog ’Imperiets Børn’ beskriver hun et dystert kapitel i dansk kolonihistorie hvor mange kræfter arbejdede på at gøre Grønland til en dansk landsdel – et amt i Danmark.

Det fremgår af FN-pagten fra 1945, at det internationale samfund pålagde – verdens imperier – at give deres kolonier selvstændighed.

Dette ville i sin yderste konsekvens have ført til at Danmark skulle give slip på Grønland. Men vi ved jo alle at dette aldrig skete. Bogen argumenterer at skiftende danske regeringer gennem 1940érne og 50’erne førte både grønlænderne og FN bag lyset med det formål at bevare Grønland som en del af Danmark.

Dette har på mange måder gået hårdt ud over grønlandsk inuit kultur og sprog.

Det ramte også direkte de mange grønlandske børn som på forskellig vis blev fjernet fra deres forældre, sendt til Danmark adopteret eller anbragt på institutioner. Som brikker i et større spil der gik ud på at fordanske Grønland. Bogen giver et interessant indblik i disse børns skæbner og historier fortalt af nogle af dem selv.

Grønlands fremtid bør derfor også ses i lyset af de skygger som fortiden kaster. Dette kan bidrage til bedre at forstå de grønlandske bestræbelser efter selvstændighed.

Hos Joernberglund.dk kan du booke et foredrag og få centrale pointer belyst – set i lyset af Grønlands fremtid – hvor er Grønland er på vej hen?

Fælles Arktisk Strategi På Vej

I dag åbnede det danske folketing og Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin tale blandt andet, at Nordatlanten og Arktis i stigende grad er kommet i det sikkerhedspolitiske søgelys, og dermed har Færøernes og Grønlands aktive deltagelse også fået en voksende betydning. Derfor har regeringen sammen med Færøerne og Grønland taget skridtet til etableringen af et ’Kontaktudvalg’.

Læs mere om sikkerhed i Arktis i bogen ‘Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten’.

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere udtalt om kontaktudvalget at:

– Vi skal udveksle informationer, koordinere og have en tæt dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål med særlig betydning for Færøerne og Grønland.

Der vil blive oprettet et fælles sekretariat, hvor embedsmænd fra de tre dele af rigsfællesskabet kan forberede møderne.

Den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen mener også, at etableringen af et kontaktudvalget er en vigtig og ‘nødvendig modernisering af rigsfællesskabet’.

Landsstyreformand Múte Bourup Egede, har for nylig overtaget ansvaret for udenrigsanliggender efter den detroniserede Pele Broberg efter han fremkom med udtalelser om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en fremtidig afstemning om selvstændighed. Pele Broberg fortsætter som landsstyremedlem for Erhverv og Handel.

I åbningstalen kom statsministeren også ind på den sikkerhedspolitiske situation i Arktis og Grønland.

– Ruslands adfærd i Arktis er blevet mere markant. Og vi skal holde øje med Kinas interesser i området.

– Derfor er jeg glad for, at vi nu også ser et større og stærkere engagement fra USA – Europas vigtigste allierede, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

– Danmark arbejder sammen med Grønland og Færøerne ud fra en fælles målsætning om lavspænding.

Vil du vide mere book et foredrag hos Jørn Berglund 50 47 57 04.

Den 4. oktober 2021 blev kommissorium for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk kontaktudvalg mellem regeringen, Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut underskrevet. (Foto Naalakkersuisut)

Historisk tænkning og Hans Egede

Canadisk Inuitfamilie 1917 Foto: George R. King, Wikipedia Commons

Dette indlæg er en markering af, at den norske præst Hans Egede i dag for 300 år siden flyttede til Nuuk. Hvor der allerede boede mennesker. Mennesker – Inuit som havde tusinder af års erfaring med at leve og tilpasse sig til den barske og ubønhørlige arktiske natur. Deres samfundstilpasninger stemte overens med deres årscykliske natursyn, sociale organisering, sofistikerede teknologi, holistiske tænkning, deres sange og værdier, deres åndelige verden, inuit filosofi forstået som måder at tænke. Forhold som til trods for pres og forbud stadig er levende i sproget og kulturen.  Inuit levede deres liv i overensstemmelse med naturens gang uden at underminere deres livsgrundlag. Deres livsform satte ikke det store klima aftryk, fyldte ikke havene med plastic-fantastik.

Inuit levede i Sibirien, Nordamerika og Grønland hvor ingen andre kunne overleve. Det var det samfund og disse mennesker som Hans Egede mødte og partout ville ændre ved hjælp af kristendommen og koloniseringen. Galioten ‘Haabet’ bragte Hans Egede til Grønland i 1721. Det mentale skib der afgår idag er ikke ladet med missionærer, perler, nåle og spejle – men med ny historisk forståelse og tænkning.

Det er nok derfor, at der ikke er de store faldballader idag hverken i Grønland eller Danmark til fejring af 300 året for Hans Egedes landing i Nuuk. Heldigvis er der en ny historisk tænkning i gang – en opbygning af en ny historisk bevidsthed. Tag blot ind på National Museet i København eller National Museet i Nuuk så vil man kunne fylde sig med ny historisk forståelse og komme med på nye historiske bevidstheds-skibsafgange.

Book et foredrag og hør mere derom hos:  https://joernberglund.dk/

Kun for folk med stærkt hjerte og gode nerver

På Kamloops Indian Residential School kunne der gå op til 500 børn ad gangen.

Man skal være stærk i sjælen for at sætte sig ind i historien bag fundet af massegrave med over 215 børn af oprindelige folk i British Columbia, Canada. Det er nemlig også historien om kulturelt folkedrab.

Fundet af massegrave ved Kamloops Indian Residential School kom frem 22. maj.

Perry Bellegarde, som er leder af organisationen Assembly of First Nations, der repræsenterer indianske oprindelige folk i Canada udtaler at der bør laves en tilbundsgående undersøgelse.

Ifølge det Canadiske medie CBC fandtes der i årene 1831 til 1996 omkring 130 af den slags kostskoler i Canada, som gennem årene har haft omkring 150.000 tvangsfjernede børn af Indiansk, Metis og Inuit oprindelse.

Man har længe hørt tale om, at noget var galt på disse fortrinsvis katolske kostskoler. De forsvundne børn er i stort antal blot rapporteret som forsvundne eller flygtede fra anstalterne. Ingen ville tro på de overlevendes historier om at sådanne grave fandtes.

Perry Belgaarde udtaler til mediet ’The Globe and Mail’:

– De overlevende og deres familier fortjener at kende sandheden.

En undersøgelseskommission fandt i 2015, at der havde været overgreb, fejlernæring og voldtægter på skolerne og kaldte systemet et ”kulturelt folkedrab”.

Kommissionen fandt, at mindst 4.100 børn i tidens løb mistede livet efter overgreb og vanrøgt på skolerne. Det reelle tal menes dog at være meget højere.

Fundet af massegravene har skabt sorg og bestyrtelse i Grønland. I en pressemeddelelse rejser Erik Jensen fra Siumut forslag om afholdelse af en national sørgedag og skriver:

– Vi bør udvise vor medfølelse på regeringsplan og over hele landet og gøre dette på en ganske bestemt dag.

Book et foredrag hos: Jørn Berglund: https://joernberglund.dk/foredrag/

Mange Inuit børn i Canada er i tidens løb blevet tvangsfjernet, heriblandt Pita Irniq som fortæller: Jeg blev kidnappet i fuldt dagslys af nogle romersk-katolske præster da jeg var 11 år i 1952, foran mine forældre, da vi boede i Naujaat på vestkysten af Hudson Bay.