INUIT IKKE ESKIMO

Mikkel A. K. Radicke skriver tankevækkende, at man i Canada helt op til 1980’erne brugte inuit ’eskimo-skilte’ med numre, som identifikation til at sætte om halsen på inuit børn, fordi man ikke gad bruge energi på, at lære deres navne. Se også Article about ‘Eskimo tags’

I skolen, hvor alle sagde deres navn højt når de skulle råbes op skulle inuit børnene så bare sige deres nummer. I statslige papirer gik man væk fra at omtale folk ved navn og brugte deres nummer i stedet.

Det er nok let forståeligt hvorfor denne praksis ophørte, men det er måske overraskende, at det sidste nummer blev udstedt så sent som i starten af 1980. De mennesker, som ikke havde ret til deres egen identitet og som fik sådanne numre, lever den dag i dag. .

Det at blive fravristet sit navn er en krænkende handling da man i traditionen mener at navnet symboliserer reinkarnation af døde familiemedlemmer. Navnet er altså det der danner grobunden for dit minde, din identitet og forbinder familien til forfædrene, som man så repræsenterer med stolthed, fordi man ved at de lever videre i én selv.

Navnet især er altså noget af det smukkeste i inuit-tradition.

Ordet “eskimo” repræsenterer altså ikke kun en is, det ville være utroligt fattigt at påstå, men det repræsentere et helt menneskesyn der er fokuseret på at udviske og udslette inuit-kultur.

Så ja mange kender os som eskimoer. Ikke desto mindre har man i det pan-arktiske Inuit samarbejde, også kendt som Inuit Circumpolar Council, for flere år siden besluttet, at vi foretrækker at blive kaldt Inuit. Vores eget ord, som betyder folket/menneskene.

Heri ligger også en forståelse af, at vi er så meget mere end blot ’dem der spiser råt kød’, idet Inuit har et rigt sprog og en unik kultur, med vores egen historie og geografi. Vi har vores egne værdier og traditioner som udgør de kendetegn der gør os til Inuit og en del af den menneskelige familie.

Det som gør os til Inuit folket.

Mit håb er, at jeg med dette eksempel kan trænge igennem den tåge af træthed der har bredt sig omkring ’krænkelsesparathed’ pro et contra. Samt, at der stadig kan fremstampes en international solidaritet med oprindelige folk og deres rettigheder til sprog, identitet og kultur i deres hjemlande såvelsom i de nationalstater og der hvor de end måtte befinde sig.

I samme åndedrag vil jeg minde om, at det er i år, vi fejrer det Circumpolare Inuit samarbejdes 40 års jubilæum, se herom hos: Inuit Circumpolar Council

FLYT HANS EGEDES STATUE

Det vil bidrage gevaldigt til mange grønlænderes selvforståelse både i og uden for Grønland. En selvforståelsen som har gået så grueligt meget igennem siden Hans Egede opgav sin søgen efter nordboerne og i stedet kastede sig over de ‘stakkels skindklædte hedninge’.
På det personlige plan har den ‘kære’ missionær Hans Egede i sin tid forhindret og afvist, at døbe mine forfædre og vie deres datter Esther med Hans Henrik Raun oprindeligt fra Assens, der var handelsbetjent i Nuuk. Esther var datter af sælfangeren Johan Ludvig (1715-1768) og Magdalena Cathrina. Det hed de efter at have ladet sig døbe hos hernnhutterne, som også gerne ville vie de to i samme omgang. Så min ærede forfar Hans Henrik Raun måtte give afkald på sit tilhørsforhold til Hans Egedes menighed og muligheden af at vende tilbage til Danmark, men kunne så tilgengæld få sin skønne udkårne Esther Raun.
 
Blandede ægteskaber var således fra officiel side dengang ilde set – ja der var ligefrem udtrykt et forbud derom, som det fremgår af ‘Instrux for Grønland’: “Om Giftermaal”, 19. april 1782. Hans Henrik Raun blev derfor ‘forflyttet’ til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) for at starte en loge op der. Det lykkedes ham blandt andet ved at igangsætte forsøgsfangst og -fiskeri der stod på i flere år. Fiskenæsset var derfor et velfungerende sted, da Anders Olsen kom dertil og boede et lille års tid, for derefter skyndsomst at drage videre som ‘grundlægger’. Nok om det.
 
På det generelle plan har Hans Egede blandt andet været årsag til at lægge vore åndemanere for ‘had’ og desuden været instrumental i udryddelsen af trommesangs traditionen. Alene det burde være årsag nok til at placere statuen på glemslens baggård.
Jeg forsøger ikke, at tegne et skønbillede af vore forfædres leveform – men den var i balance med naturen og den skabte ikke masseudryddelse af fangstdyr, og skabte ikke global opvarmning og fungerede blandt andet ved en sofisticeret samfundsorden, veludviklede tænkemåder og verdensbilleder, høj grad af socialitet og fællesskab.
 
For at gøre det kort – blev den samfundsorden ødelagt ved Hans Egedes, hans efterfølgeres og tilhængeres mellemkomst. Det er på tide at gøre op med ‘den koloniale arv’ – og jo bruge det gode vi trods alt har fået ud af det og komme videre. Mens vi som opfordret her flytter Hans Egedes statue fra bjergknolden til et mindre prominent sted
 
Hen ad vejen kan vi atter tale om identitet, kulturelle værdier, gøre den kulturelle arv og boet op efter Hans Egede – ja imens vi kommer videre.

AFKOLONISERING OG GRØNLAND

Den kollektive hukommelse, -bevidsthed og -samvittighed ændrer sig hele tiden og vil til enhver tid være afhængig af den tænkning der bygger bevidstheden op og holder den ved lige. Hvis vi vil et bedre samfund, en bedre verden, en bedre økologisk balance, mindre CO2, en fredeligere, sundere og mindre hungersramt verden så må vi akceptere, at der skal tages afstand til noget af og til.

Hvis vi vil afkoloniseringen, bør vi vide hvad der blev gjort forkert tidligere og lære af den historie der knytter sig dertil. Kender vi vores historie kan vi ændre på hint og hisset, når tid er. Derfor kan vi godt pænt bede om, at få ændret på navne som fx ‘Kæmpe Eskimo’ is osv.

Vi kan godt bede om, at blive omtalt som Inuit i stedet for Eskimo, kalak osv. Tænkeren Frantz Fanon, sagde engang ‘Name the world – Rule the World’ – altså det betyder noget hvilken navngivning vi har, hvad vi kalder steder, ting, hvilke personer vi agter eller tager afstand fra – hvilke statuer vi viser respekt og hvilke vi fjerner.

For min skyld kan man godt parkere visse statuer, på mindre prominente steder, på glemslens baggård og sætte nogle nye op, som symboliserer det nye vi vil – det nye vi navngiver – det samfund vi ønsker. Når den demokratiske proces tilsiger det, kan vi fjerne statuer, nynavngive øer, søer, bjerge og landområder. Inuit Nunaat og historieopfattelse ændrer sig.

Men vi bør ikke vandalisere det vi tager afstand fra, for hvis vi gør det anvender vi koloniseringens dehumaniserende sprog og måder. Vi vil vise, at vi kan ændre samfundet og vores forhold til omverden uden at skænde, ødelægge, bruge tilfældig vold, uden at fremstå nedværdigede. Uden at bruge neokolonialisternes sprog og metoder.

Foto: Wikipedia


Sket er sket – og vi kan tage afstand fra det skete, uden revisionisme. Vi husker navne, årstal, hvorfor og hvordan. Måske har nogen tænkt: ‘Uanga Aqisseq – illit Palasi.’ “Jeg er en rype og du er en præst” .

En fanger og fisker fra en lille bygd i Nordgrønland, hvor jeg engang var bygdeskolelærer sagde til mig lidt skælmsk, når vi diskuterede livsbetingelser, samfundsforhold og politik i Grønland: “Illit soorlu ajoqi – uanga soorlu aqisseq” . Den der kender det grønlandske sprog bare en lille smule vil forstå den sjove finurlighed der ligger i denne omskrivning af en gammel dagligdags hilsemåde; ‘qanorik? – soorlu palasi!’ – “Hvordan har du det? – lige så godt som præsten!”.

‘Kampen’ om Grønland

Mike Pompeo, U.S. Secretary of State (Udenrigsminister)

Danske journalister har gang på gang anlagt den konfrontative linie i forholdet mellem Danmark og Grønland som skulle iscensættes elller reporteres:

    Når der så opstår noget positivt skabt med rod i Grønland – bliver det enten glemt (som i overset) eller under-repræsenteret i dækningen. I lange perioder hvor der meget sjældent høres noget om Grønland i danske medier – så er det sociale problemer og en professor eller ekspert trækkes frem og forklarer det selvindlysende – som mange grønlændere godt kan fortælle hvorfor og hvordan. Det har først og fremmest fastholdt et magtforhold i Grønland hvor Siumut har siddet ved magten. For det andet har det opretholdt en ignorance om grønlandske forhold i brede dele af den danske befolkning.

   Nærmest hvert år hives det frem, at der er ååh så mange forandringer – jamen hvad har man ellers tænkt sig. – Vi har i Grønland på 2-300 år skullet nå hvad man mange andre steder brugte 2000 år på.

   Ja, der er også en ny kamp om Grønland hvor USA nu byder ind med sine småpenge og et lille konsulat – i håb om, at kunne hive flere ressoucer ud ud af Grønland. Udenrigsminister Pompeo begrunder smilende for åben mikrofon hvad USA håber, at få ud af den nye indsats:  “Fish galore, gold, silver, diamonds, rare minerals, uranium …” – dette foregår i lyset af et selverklæret nyt våbenkapløb i arktis – jamen så hold da op med at producere flere nye våbentyper, overhold våbenbegrænsnings- og andre aftaler.

   Hvornår får vi diplomatiske initiativer med nye fredelige aftaler på alle niveauer. Der er stadig et kæmpe behov for begrænsning af den globale opvarmning. Vi vil gerne have et  frossent og dejligt koldt arktis i fred. Så vi er mange der vil have et diplomatisk arbejde som iværksætter og støtter aktiviteter der fremmer kulturel forståelse og samkvem mellem folkeslagene i nord, syd, øst og vest.

   De mellemfolkelige aktiviteter og den kulturelle udvikling bør fremmes i langt langt større omfang end det har været tilfældet i de seneste 15-20 år. Folkeskoler og gymnasier bør arbejde med, og eksamineres i, forhold der vedrører Rigsfællesskabet, den fælles historie på godt og ondt.

   Opgøret med den danske kolonihistorie og racisme har længe været både nødvendig, fremtrædende og påtrængende. Det er nærværende blokredaktørs subjektive indtryk, at der med den socialdemokratiske regering tegner sig et håb om forbedringer og en styrkelse af forholdet i Rigsfællesskabet. Måske har koronakrisen været forsinkende, måske er det stadig underprioriteret, men vi mangler stadig at se konkrete eksempler.

National Handlingsplan mod omsorgssvigt

Foto Jørn Berglund

Der er oplyses i går 18. december 2019 fra Grønlands Selvstyres Departement for Sociale anliggender og Justitsområdet, at der er indgået aftale om en National Handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn.

Handlingsplanen er helhedsorienteret med både børn og familier i centrum. Hvilket blandt andet betyder, at når der er tale om omsorgssvigt skal børn ikke behandles enkeltstående, men som hørende til deres familie.

Når der er tale om omsorgssvigt er årsagssammenhænge komplekse. Så børn kan ikke ses alene, men må behandles som hørende til deres forældre. Hvilket også betyder, at hele familien og alle barnets nære relationer skal inddrages og hjælpes.

Handlingsplanen bygger på 11 principper og fylder 40 sider og kan downloades i sin helhed her.

Landsstyremedlem Martha Abelsen som er ansvarlig for området oplyser at hele familieområdet og alle børns trivsel vil blive forbedret.

Problemet omsorgssvigt og børn i Grønland ramte overskrifterne i oktober i år læs blogindlæg her. Hvor det viste sig, at en del af problemet i Østgrønland bestod af i en kraftig underbemanding af sagsbehandlere på socialområdet.

Til alt held viste den nye social- og indenrigsminister Astrid Krag sig handlekraftig og bidrog sit til at skabe grobund for bedre sociale forhold.

Det bidrog også til en nyt syn på Rigsfællesskabet og dets betydning. Et perspektiv som der må følges op på i det nye år.

Jeg mener, at der nu er grund til en spirende optimisme og vi kan på denne positive note kan gå ind i julen.

Inuit kultur bør styrkes fremover

Miilikkaaraq Kuitsi med sin søn Anda Kuitsi. Foto: Jørn Berglund (C.)

Danmarks internationale anseelse i relation til Grønland er et vigtigt bidrag til den danske selvforståelse. De aktuelle politiske forhold i Grønland har da også fået en stor plads i den offentlige debat i Danmark i dette halvår.
Samfundsforsker, Kåre Hendriksen har i Sermitsiaq 7. december 2019 skrevet en indsigtsfuld artikel om de aktuelle politiske spørgsmål i Grønland. Særligt står analyse vedrørende infrastruktur og manglende eller fejlslagne investeringer i de produktive yderdistrikter stærkt.
Hendriksen påpeger rammende, at uden Grønland ville Danmark miste sin betydning i Arktiske sammenhænge og sikkert hurtigt miste sin plads i Arktis Råd. Ligesom Danmarks bidrag til Nato ville stige betydeligt mere. Hendriksen mener dog, at den diskussion er af mindre betydning for den videre udvikling af Grønland som samfund i social, politisk og økonomisk forstand.
”- Så længe Grønland er en del af rigsfællesskabet har Danmark et ansvar, og hvis Danmark ønsker en bæredygtig udvikling for Grønland og fortsat ser Grønland som en del af rigsfællesskabet, skal der investeres massivt – både i bedre sociale forhold og i infrastruktur – over hele landet.”
Dette er da også et langt stykke af vejen rigtigt, men udelader blot den vigtige del der handler om at komme i mål som samfund med social og kulturel sammenhængskraft. Det er den del der desværre alt for ofte glemmes når planer og diskussioner præges af djøf- og cost/benefit-tilgange. Det, at der i de Arktiske samfund også ligger vigtige udviklings potentialer og samfundsmæssig merværdi gemt i de kulturelle/sociale sammenhænge bliver altfor ofte glemt.
En stor del af Hendriksens analyse angår samfundsforhold i Østgrønland der som bekendt har været hårdt ramt i flere år hvad angår blandt andet misbrug, selvmord og social armod. I den sammenhæng påpeger Hendriksen at de geografiske og klimatiske betingelser, de infrastrukturelle mangler og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder. Jeg savner blot at få anført, at der også bør investeres massivt i kulturelle faciliteter og aktiviteter, teater, musik, aftenskole og klubaktiviteter, sportsaktiviteter/faciliteter, trænere og deres uddannelse, familierådgivning, psykologisk assistance osv.
Jeg var i 1984 så heldig at møde og få et venskab med den dygtige trommesanger Anda Kuitsi som kan ses på billedet synge trommesang for turister. Desværre forlod han os altfor tidligt i år. Ligesom jeg også lærte hans søde og dygtige mor Miilikkaaraq Kuitsi at kende. Miilikkaaraq var jeg særligt forbundet med idet hun hed det samme som min egen mor.
Grønland har noget vigtigt at byde på i kraft af sin historiske og kulturelle baggrund. Det faktum at inuit kulturen lever og har overlevet i de klimatisk nådesløse arktiske områder langt længere end kontakt med vestlige samfund har stået på. Blandt andet derfor bør den oprindelige kultur inddrages som bærende element i de udviklingstiltag der må finde vej til de Østgrønlandske hjem fremover.
Det jeg også prøver at sige er, at de Arktisk samfund har et vigtigt og betydningsfuldt bidrag til den kulturelle verdensarv. Der påligger et stort ansvar for grønlandske politikere, ja og måske danske ditto, at forvalte dette ansvar så der gennem uddannelse, forskning og investeringer i kulturskabere og -udøvere bliver udviklet det der kan føre en samfundsudvikling helt i mål.

Uden kulturelle rødder visner samfundet.


Har du lyst til at høre mere kan du booke et foredrag: joernberglund.dk

Guldfund i Sydgrønland på 2.1 milliader kr

Russisk guldbarre på 400 troy ounces

Er du arbejdssøgende og har du lyst til en fremtid i mineindustrien – ser det atter lyst ud for dig.

Efter nedlukning af Nalunaq guldminen i Sydgrønland for et par år siden så billedet for mineindustrien nedslående ud.

Men nu har nye fund i Vagar-området ved Nanortalik vist sig mere end rentable for den canadiske operatør AEX Gold. Eldur Olafsson, direktør for AEX Gold siger til den grønlandske avis Sermitsiaq 6. dec. 2019, at de har gjort nye fund der vurderes i størrelsesorden minimum 8, 5 ton med stor lødighed.

De nye beregninger er udført på baggrund af nye fund af guld i grundfjeldet og ikke blot i kvarts-årene som tidligere antaget. AEX Gold har planlagt første udskibning i 2020 samt opførelse af et procesanlæg i 2021.

AEX Gold har hidtil investeret 100 millioner kr.  Sammenholdt med den nye værdisætning på minimum 2,125 milliader kroner må det siges at være et særdeles lønsomt projekt.

Olafsson bedyrer over for Sermitsiaq, at de gerne vil bidrage positivt til den grønlandske samfundsøkonomi og sikre beskæftigelse til lokal arbejdskraft. Dette vil blandt andet ske ved en række kurser og uddannelses forløb som AEX Gold planlægger i de kommende år. Er der mon sat en procent andel og milepæle på beskæftigelses mål af lokal arbejdskraft? Samt tidsrammer for kurser og uddannelsesforløb?

Så hvis du selv eller nogen i din familie eller vennekreds har lyst til at arbejde i guldindustrien er det nu du skal kontakte AEX Gold.

Sikkerhedspolitik i Arktis

Here comes the Sun – Photo: Jørn Berglund Copyright

 

I dag 29.11 2019 kom Forsvarets Efterretningstjeneste med sin årlige risikovurdering. I det første afsnit skrives der om Arktis blandt andet, at der anes konturer af et sikkerhedspolitisk spil mellem Rusland, USA og Kina. Og at alle tre har store strategiske og økonomiske interesser i den Arktiske region. Hvorfor der forudses skærpet retorik og øget militær opbygning.

Denne udvikling vil angiveligt påvirke Kongeriget Danmarks manøvrerum i Arktis, idet det forudses at blive sværere at balancere hensyn til allierede og forsvaret af Kongeriget Danmarks interesser mod ønsket om at fastholde ambitionen om et lavt spændingsniveau.

I hovedkonklusionerne fra årets risikovurdering står der blandt andet at:

”De arktiske stater samarbejder fortsat om regionale spørgsmål. Trods et ønske blandt landene om at holde regionen fri for sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser er der et stigende militært fokus på Arktis. Der former sig et stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen.” (FE, 29-11- 2019 – kl. 11:00)

Er du interesseret i at vide mere kan du besøge min hjemmeside og booke et foredrag. Du kan også se Folketinget TV’s transmission fra Forsvarsudvalgets høring om “Kapløbet om Arktis” – Den nye verdens kamplads:  Hvad vil Danmark med Arktis?

Hvis de ikke kan købe Grønland må de betale leje

De fleste der følger medie- og nyhedsstrømmene endog blot til husbehov har nu i nogen tid været forundret over, og nogen vil måske hellere sige underholdt af Donald Trumps købstilbud af Grønland. For at blive i det sprogbrug der umiskendeligt knytter sig til den baggrund Trump familien kommer fra nemlig ejendoms og boligmarkedet – ja så tilsiger almindelig logik – selv for dem der ikke kommer med en husmands økonomisk baggrund – at kan man ikke købe så må man leje. Det er den virkelighed vi alle må leve med.

Det er derfor spændende hvornår der fra grønlandske politikeres side fremkommer anvisninger om sådanne løsninger når USA’s ønsker og behov i Grønland skal dækkes.

Disse emner var fremme da der igår fredag d. 14. 11 2019 blev afholdt en meget interessant Arktisk sikkerheds politisk konference i Landstingssalen på Christiansborg.  Den slags konferencer er i reglen minutiøst koreograferet og forberedt i mindste detalje.

Det var måske også koreograferet da Karsten Hønge (SF) iførte sig sit ejendomshandler antræk og prøvede at udtrykke den ovennævnte logik. Hvis de ikke kan købe Grønland så må de betale lejen. Dette  blev sagt for åben skærm i selskab med den samlede dansk arktiske militære og sikkerhedspolitiske elite og den amerikanske ambassadør Carla Sands.

På en eller anden måde fremstod Hønge’s forsøg på at åbne op for denne logik kluntet. Eller måske var det fordi den iøvrigt veloplagte, men dog tydeligt lidende af søvnmangel, ordstyrer Nauja Lynges kluntede forsøg på at  fortælle at Hønges indslag ikke var koreograferet. Det må stå hen i det uvisse. Faktum er at ovenstående logik er fremkommet endog fra en af den danske regerings koalitions partnere.

Men lad det stå klart, at for rigtig rigtig mange i både Grønland og Danmark så er spørgsmålet om en ny tidssvarende lejefastsættelse og evt. kompensationer i forhold til USA’s brug af det kæmpestore land- og havområde i Nordvestgrønland, der anvendes og blokeres af Thulebasen Dundas, nu åbnet. Uden her iøvrigt at gøre krav i forhold til det højst tvivlsomme forløb omkring basens oprettelse i 1953 gældende.

Book et foredrag og læs mere her.

Arktisk Festival

I weekenden  2. - 3. nov 2019 afholdtes der en udmærket og velbesøgt såkaldt ”Arktisk Festival” på Nordatlantens Brygge i København. Der var mange aktiviteter og indtil flere fora hvor inviterede foredrags- og oplægsholdere bidrog til en livlig debat og et indholdsrigt kulturmøde. Jeg deltog i tre af søndagens aktiviteter. Det righoldige program spændte bredt med konkurrencer, foredrag og debat, der omhandlede rejseoplevelser, politik, kultur og historie.

Minik Rosing viste ingen tegn på jetlag, og var kun lettere mærket, nys tilbagevendt fra en tur til USA. I hans veloplagte foredrag om hans grønlandske ungdom, godt spækket med underfundige historier fra Østgrønland, Uumannaq, Nuuk og Itinnerea, hørte vi nærmere om Rosing familiens start og opblomstring. Altid givende og festligt at høre Minik på slap line.

Camilla Sørensen fortalte spændende med overskriften: ”Kineserne kommer” og det var nyt for mig at få tal på, at der fra kinesisk side kalkuleres med besparelser på 30 % ved skibstransport ad den såkaldte ”Polare Silkevej” mellem de asiatiske og europæiske markeder, som er ved at åbne sig over Det Arktiske Ishav, som følge af klimaforandringerne.

Til slut var der en spændende panel debat med oplæg fra Nauja Lynge, Jessie Kleeman, Karsten Hønge og Martin Lidegaard. Jeg spurgt i øvrigt om det mon kunne tænkes at ville styrke Rigsfællesskabet hvis der i fremtiden blev gjort muligt at få et eller to mandater i de henholdsvis Grønlandske og det Færøske parlamenter besat fra Danmark. Foruden at jeg i øvrigt fornemmer et demokratisk efterslæb i forhold til de henved 15-17.000 grønlændere der bor i Danmark.

Efter denne debat, på vej ud af lokalet, henvendte en ældre herre ifølge sin hustru sig til mig: ”Jeg hedder Jørgen Vejlemand - jeg hørte dit spørgsmål og at du præsenterede dig som Jørn Berglund. Er du den Berglund der underviste mig i grønlandsk på Hjemmestyrets kurser for udsendte.” Jeg bekræftede dette og spurgte om hvordan det var gået sidenhen. Og jo det var da gået ganske godt - han var taget til Narsaq og arbejdet der som lærer i 40 år. Dejligt at møde en tidligere kursist og sjovt at høre et feedback på ens tidligere aktiviteter.

Læs i øvrigt mere herom på min hjemmeside og book et foredrag: Mit arktiske liv