BLOG

Med nogen rette har det i de seneste par år været fremme og i særdeleshed i de seneste tre måneder op til Landstingsvalget i Grønland været rejst kritik af, at ansvarsoverførslen fra statslige myndigheder til selvstyret har været langsom og i lange perioder siden selvstyrets indførsel i 2009, ikke eksisterende.

Det skaber utilfredshed over hele feltet og rum for den nationalistiske utilfredshed.

I Grønland har vi set partiet Naleraq vokse med foruroligende hast i den senest valgperiode. Fra partiet Naleraq har Pelle Broberg, Hans Enoksen, Aki Matilde Høegh og Kuno Fencker udnyttet, og vil også i fremtiden stensikkert udnytte, populismens gode muligheder i den have hvor ting gror langsomt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er i lettere ubemærkethed kommet med ideer om hvordan dette også kunne gribes an på en ny måde, se Politiken 22. marts 2025, s. 12.

Som det er nu og i henhold til Selvstyreloven er det stipuleret, at hvis Grønland hjemtager et ansvarsområde fra Danmark, skal Grønland også straks overtage finansieringen af det område. Sagt på en anden måde bør der findes en anden løsning som nok kræver ændring af Selvstyreloven.

Konsekvensen af den nulsumsløsningsagtige tænkning der ligger i Selvstyrelovens konstruktion, betyder i praksis, at ansvarsoverførsel først sker når Grønland selv kan betale. Denne tilgang driver Grønland ind i armene på Trump administrationen og det der kunne blive værre.

Løkkes forslag er, at der bør skabes en økonomisk gulerod, så der følger nye penge med når der overtages nye ansvarsområder. Og at dette tages op til en ny forhandling med den nye grønlandsk regering. Med henvisning til at det allerede i dag er den danske statskasse der udover det årlige bloktilskud på 4,1 milliader afholder udgifter til politi, fængsler, havmiljø, meteorologi, grænsekontrol og flere andre ting,

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, som gang på gang har kritiseret hastigheden i Grønlands ansvarsovertagelse med tilkendegivelser der peger navlebeskuende på opretholdelse af et ”status-quo”. Deres grønlandsordfører Alex Ahrendtsen mener, at Løkkes ideer er ret vilde:

–  Altså, det er jo hr. og fru Hansen der betaler skat i den kasse, som Løkke så stikker snablen ned i. Uden respekt for det arbejde, der ligger bag. (Politiken 22. marts 2025)

Det er vigtigt, at notere sig, at der også lyder https://joernberglund.dk/positive tilkendegivelser fra oppositionen.

Fx fra Rasmus Jarlov, der er grønlandsordfører for Konservative:

–  Grønland har en betydelig lavere levestandard end vi har i Danmark, og så længe de er danske statsborgere, er det meget naturligt, at vi hjælper dem til at få en god levestandard. Så det synes jeg ikke er noget problem. Det er småpenge, det handler om for Danmarks vedkommende.

Og fra Karsten Hønge, der er grønlandsordfører for Socialistisk Folkeparti:

–  Den nuværende ordning er bare med til at fastholde en fordeling at arbejde som i dag, der ikke er holdbar, fordi det er er så dyrt for Grønland at hjemtage det. Så jeg synes, det er en god idé, hvis Grønland vel at mærk selv synes, det kunne være en god idé.

Penge kan som bekendt gøre godt, men er heller ikke svaret på alt. Så vil du høre mere om mange vigtige vinkler på Rigsfællesskabet kan du booke et foredrag hos Jørn Berglund.

Forskningsleder for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark har venligt fortalt, at den historiske udredning snart vil starte. De indledende forberedelser er startet, hvor der skal etableres et sekretariat. Der skal inden længe udvælges en række personer som sættes i gang med forskning og udredning. Udredning har en planlagt varighed på 5 år og ligger klar i 2030.

Det er vigtigt at bemærke at de ansvarshavende Daniel Thorleifsen, direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), er bemyndiget til at fremlægge delresultater i takt med at der findes belæg herfor. Det er mit indtryk at arbejdet varetages med behørig omhu og at der også vil blive gjort tiltag der bredt vil gøre det muligt for den grønlandske befolkning at yde input og forholde sig til de emner der er kernen i udredningsprocessen. Planerne for disse er endnu ikke offentliggjort.

Kommissoriet og baggrunden for udredningsarbejdet er, at den danske regering og det grønlandske Naalakkersuisut, den grønlandske regering, er blevet enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Udredningen skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.  Nogle emner og sager har særlig stor bevågenhed fx “Spiralsagen og den tabte generation”,  og om Danmark har levet op til FN pagtens intentioner om at imperierne skulle give deres kolonier selvstændighed og selbestemmelse. 

Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det fremgår af det kommissorium, som de to lande indgik en aftale om den 22. juni 2023.  

Fokus i udredningen vil være de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland og den grønlandske befolkning samt forholdet mellem de to lande.

Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark og Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland udarbejder i fællesskab et kommissorium for den historiske udredning, der skal varetages af uafhængige forskere. Kommissoriet skal være færdigt senest med udgangen af oktober 2022.

Statsminister Mette Frederiksen har udtrykt:

–   Det dansk-grønlandske forhold er stærkt og bygger på gensidig respekt for hinanden. Men vi har i den seneste tid fået kendskab til sager og forløb, som vidner om, at der fortsat er kapitler i vores fælles historie, som vi ikke har fået afdækket. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har truffet beslutning om en historisk udredning af Grønland og Danmarks forhold til gavn for vores to lande og for forsoning med vores fælles fortid.

Book et uafhængigt foredrag om de historiske forhold mellem Grønland og Danmark hos Jørn Berglund tlf 50 47 57 04 se også JoernBerglund.

Det er både generelt og specifikt anerkendt, at der eksisterer racisme i Danmark. Denne anerkendelse har i den grønlandske kontekst senest ført til en 12 punkts handlingsplan til bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark.

Forarbejdet blev til på baggrund af et grønlandsk politisk pres. Mens iværksættelse er sket i et samarbejde mellem udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (Soc. Dem.) i samarbejde med folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut). De 12 initiativer er:

1. Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende
   
   
2. Ret til grønlandsk pas
   
   
3. Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
   
   
4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
   
   
5. Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
   
   
6.  Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
   
   
7.  Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
   
   
8.  Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
   
   
9. Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
   
   
10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
    
    
11. Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
    
    
12. Øget støtte til De Grønlandske Huse

Desværre nævner 12-punktsplanen intet konkret om behovet for en forsoningsprocess eller behovet for en sandheds- og forsoningskommission.

Senest har en ophedet debat omkring den betydning som kryolit udvinding i Grønland har haft for forholdet mellem Grønland og Danmark, sat sindene i kog. Dette har sat yderligere tryk på kedlen der indeholder relationer og forhold mellem etniske danskere og grønlændere. Der er således et markant behov for at lette på ventilerne ved dels at belyse emnet og dels tale besindingheden frem.

Vil du høre mere herom kan du bestiller et foredrag af Jørn Berglund mobil 50 47 57 04 eller via joernberglund.dk

Donald Trump Sr. sendte Donald Trump Jr.  på en kejtet charmeoffensiv til Nuuk før sin udnævnelse til Præsident. Uddeling af MAGA kasketter og 100 dollars sedler gav tanker om en dårlig B-films dækning af magtovertagelse i et u-land.

En stadig mere måbende offentlighed fik endnu et chok da den nyvalgte Præsident Trump gjorde krav på overtagelse af kontrol af både Canada, Grønland og Panama.

Nu hvor støvet har lagt sig er det vigtigt at dokumentere vigtige reaktioner.

Aqqaluk Lynge, tidligere Præsident for inuitternes internationale råd, ICC, Inuit Circumpolar Council, har i et interview gengivet i Berlingske Tidende 22. jan. 2025 sammenfattet den prekære situation:

– Vi har et problem som Danmark og Grønland skal løse sammen. Og vi er sør’me nødt til at stå sammen og prøve at finde løsninger i fremtiden. Min holdning er den, at vi har den største frihed i historien.

Lynge konstaterer uddybende, at ingen af verdens oprindelige folk eller tidligere koloniserede, tilnærmelsesvis har den samme grad af frihed, at de er anerkendt som et folk med eget land, og ejer ressourcerne, og med deres eget sprog og kultur.

– Dette findes ingen andre steder end i det danske rigsfællesskab. Det er nemlig der      vores beskyttelse ligger og det er der vores velfærd er sikret.

Der er desværre også grund til at antage, at nye trusler imod det gode sammenhold i Rigsfællesskabet (The Realm) er på vej.

Derfor mener Aqqaluk Lynge, at det er nødvendigt at Danmarks og Grønlands to regeringer bør finde sammen, og vurdere sikkerhedssituationen herunder spørgsmålet om sikkerheden omkring kommende demokratiske valg.

– Dette skyldes Ikke mindst den nye situation Grønland står i, hvor der helt åbenlyst udøves udefra kommende indflydelse på den grønlandske demokratiske proces.

Det er værd at huske, at Grønland som den unge nation den nu og engang er, står til at miste hårdt tilkæmpet politisk frihed.  Ligesom den mange facetterede beskyttelse, velfærd og samhørighed i Rigsfællesskabet kan smuldre og mistes helt hvis vi kom under USA.

Vil du høre et foredrag om Rigsfællesskabets prekære situation og forsoningsbestræbelser kan du booke et foredrag:  Kontakt@joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

Prime Minister, Múte Egede forsvarer Grønlands position ved, at gøre det klart for offentligheden gennem et interview med Bret Baier Fox News 17-01-2025 – 00:05, at grønlændere ikke ønsker at være amerikanere ej heller danskere, og blot ønsker at være grønlændere. Han udtrykte også ønsket om fortsat sikkerhedssamarbejde med USA gennem et medlemskab af Nato-alliancen. Ved flere lejligheder ønskede reporteren Bret Baier, at høre Landstyreformanden Múte Bourup Egedes holdning til uafhængighed, men blev dygtigt afvist af svaret:

– Det er op til det grønlandske folk at bestemme.

Han gentog udtalelsen om, at Grønland er åben for samarbejde og yderligere forretnings og handelssamarbejde samt samtaler om investeringer i Grønland, også angående sjældne jordarters udvinding og investering i turistvirksomhed.

 

Kujataa – der betyder Sydgrønland blev den anden lokaltitet i Grønland  som kom på UNESCO verdensarvliste. Kujataa udgøres af ialt fem afgrænsede naturskønne, historiske og geologisk mega-interessante  landområder som tilsammen afspejler både  norrøn landsbrugskultur og Inuit fangerkultur samt nyere Inuit landbrugskultur.

De færreste ved, at der i det klimatisk set subarktiske Grønland har været en 1000-årig landbrugskultur. Den omfatter de fem områder hvor de norrøne tog landnam, og som bærer de gamle nordiske navne, her nævnt i parantes: Qassiarsuk (Brattahlíð), Igaliku (Gardar), Sissarluttoq, Tasikuluulik (Vatnahverfi) og Qaqortukulooq (Hvalsey). Det er disse fem områder der idag tilsammen kaldes Kujataa, og som siden 2003 har været på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kan bestille mit megaspændende foredrag og høre den fantastiske historie om Erik den Røde og nordboernes landnam i Grønland samt deres forsvinden som stadig omgærdes af flere spørgsmål end svar. Men ikke desto mindre giver vidnesbyrd om en tid hvor nordboernes verdensbillede forandredes ved indførelsen af kristendom og opførelse af den første kirke i Nordamerika. Det naturskønne Kujataa – Sydgrønland er også hjemland for kujataarmiut – sydgrønlændere som fortsat fåreholder erhvervet i deres kultur. Se mine smukke fotos og hør historien om nordboerne og Tjodhildurs Kirke i Qassiarsuk – Brattalid hvor hendes husbond Erik den Røde opførte sin høvdingegård.

Skriv til: Kontakt@joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

I dag præsenterede Grønlands Selvstyre en ny Arktisk Strategi med titlen: ”Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033.”

Den 26 siders strategi kan hentes her og hos Grønlands Selvstyre.

Ifølge Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) 21.02.2024 har den udenrigspolitiske strategi været flere år undervejs, idet den tidligere strategi udløb i 2020.

Der har i et par år været en vis utålmodig venten på Grønlands udenrigspolitiske strategi som klædeligt har været anset som nødvendig for, at kongeriget Danmark samlet har kunnet skabe en strategi for Arktis.

– Vi har desperat brug for at få en arktisk strategi, som er forhandlet frem i et samarbejde mellem de tre hovedstæder i rigsfællesskabet, sagde den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) på folketingets talerstol tilbage i marts 2023.

Den nye Arktiske Strategi bebuder blandt andet ønske om mere samarbejde med Nordamerika og arktiske folk.

– Særligt potentialet for et Arktisk Nordamerikansk Forum er interessant og en potentiel nyskabelse. Skriver naalakkersuisoq, Vivian Motzfeldt i forordet.

Desuden ønsker Naalakkersuisut et større fokus på samarbejde med asiatiske lande.

– Repræsentationen i Østasien skal arbejde for at fremme særligt de handels-, uddannelses-, forsknings- og kulturelle forbindelser i Asien – til Kina, Japan og Sydkorea, og om muligt andre asiatiske lande, såsom Indien, Vietnam og Singapore. For at sikre vores eksport, er det vigtigt for Grønland at have muligheden for en direkte og tæt dialog med myndigheder og aktører i Asien.  (Den Arktiske Strategi 2024-33: s17)

Endelig nærer Nalakkersuisut ønske om en større debat om indførelse af værnepligt eller etablering af civil værnepligt i Grønland, og ser fordele i  “en bedre civil udnyttelse (bedre dual-use) af kapaciteter og servicering af installationerne fra det civile samfund,” men ønsker samtidig at fastholde Grønland og Arktis som lavspændingsområde. (Den Arktiske Strategi 2024-33: s23)

– Grønland ønsker grundlæggende ikke øget militær tilstedeværelse, og at nye militære tiltag sker med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding. Alt andet lige, er Grønland imod, at ikke-arktiske landes permanente militære kapaciteter udvides i Arktis for ad den vej at bidrage til oprustning af Arktis. Det skal undgås. Grønland vil ligeledes opfordre til, at der blandt arktiske lande udvises tilbageholdenhed i relation til militær oprustning. (Den Arktiske Strategi 2024-33: s23-24)

Vil du vide mere Grønland og Arktis se min hjemmeside og overvej at bestille et foredrag hos joernberglund.dk

 

På ICC’s generalforsamling i 2022 udtalte ICC’s delegerede at: “Inuitsprog er fundamentale for inuitkultur, viden og identitet, og vores kultur kan ikke adskilles fra, hvem vi er som folk. Vores sprog er stærkt”. 

ICC’s president og forkvinde Sara Olsvig gentager disse vigtige ord på vegne af ICC  i anledning af FN’s modersmålsdag: “Vores sprog er Stærkt – Our Language is powerful – Oqaatsivut nukittoqaat“.

Dette års FN’s Modersmålsdag fokuserer på temaet: Flersproget uddannelse – en søjle for læring og inter-generationel læring.

Se også: Joernberglund.dk

Du kan booke et foredrag på dansk eller engelsk pr mail: joernberglund@gmail.com

Vælger du et foredrag på engelsk vil overskriften være:

The Greenland Inuit language phonology focusing on the pronunciation of geographic terminology and place names.   A lecture by Jørn Berglund, mag. art.

Nanna B. Karlsson skrev i sit feedback:  “Jeg vil gerne sige tak for et super arrangement. Der var efterfølgende mange af mine kollegaer der har sagt at de synes det var virkeligt godt – og endda flere som nu siger at de overvejer at starte til grønlandsk.” N. Karlsson, 27.1. 2024) – Nye grønlandskhold på Studieskolen starter primo feb. 2024.  Lær grønlandsk på Studieskolen

 

Grønlands gletsjere smelter i uset høj fart. I de seneste 20 år er isens afsmeltning femdoblet sammenlignet med tal fra 80 og 90’erne.

Siger adjunkt Anders Bjørk på vegne af en gruppe forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og amerikanske forskere til det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Bjørk fortæller, at der er ca. 22.000 gletsjere på Grønland. Af disse har forskergruppen, undersøgt 1000 udvalgte gletsjeres udvikling for de seneste 130 år gennem satellitbilleder og gamle luftfotografier fra Rigsarkivet. Fotos som tidligere blev brugt som udgangspunkt for landkort. I alt har forskerne nærstuderet 200.000 gamle fotos.

Forskerne vurderer, at afsmeltningen i dag er på ca. 25 meter om året, mens den før årtusindskiftet var på omkring fem meter om året. Ifølge Ritzaus Bureau, 10.11 2023 nævner Anders Bjørk to formål med undersøgelsen:

– Vi kan nu sige med sikkerhed, at gletsjerne er gået ind i en ny fase. De smelter rundt langs hele Grønlands kyst. Selv ved de nordligste gletsjere sker der en ekstremt hurtig afsmeltning.

– For det andet kan tallene bruges i klimamodeller som fremskrivninger af, hvad der vil ske med havniveauet i fremtiden, siger Anders Bjørk.

Set i lyset af Golfstrømmens og Grønlandspumpens svækkelse vækker det fornyet bekymring om klimaforandringernes omfang og konsekvenser.  

Vil du høre mere om klimaforandringer i Grønland book et foredrag hos https://joernberglund.dk/ tlf +45 50 47 57 04