BLOG

Nu er det uomgængeligt vi bør lære at udtale grønlandske ord og lyde ordentligt hvis vi i Danmark ikke vil fremstå som ignoranter, ufrivilligt morsomme eller direkte respektløse både i Folketinget, i DR og TV2, når de nye grønlandske folketingsmedlemmer Naaja (IA) og Qarsoq (N), som er repræsentanter for partierne Inuit Ataqatigiit og Naleraq, tiltales eller omtales. Her er lidt baggrundsviden om valgets resultat. 

Til fordeling af mandater ved folketingsvalg i Grønland anvendes partilistevalg (listeopstilling) så det ikke er hver enkelt kandidats personlige stemmetal der er afgørende for mandatets fordeling i Grønlands ene samlede storkreds. Således tilfalder de to mandater i Grønland de partier der samlet set får flest stemmer. Kandidaten der står øverst på listen, i en rækkefølge som partiet selv bestemmer, får en plads i folketinget.     

Valgets 10 største stemmeslugere var:

1. Qarsoq Høegh-Dam, 4.619 stemmer (Naleraq – N)

2. Anna Wangenheim, 2.358 stemmer (Demokraatit – D)

3. Naaja H. Nathanielsen, 1.953 stemmer (Inuit Ataqatigiit – IA)

4. Ellen Schärfe, 1.553 stemmer (Atassut, A)

5. Ineqi Kielsen, 1.142 stemmer (Siumut, S)

6. Pipaluk Lynge, 1.035 stemmer (IA)

7. Aqqalukkuluk Fontain, 894 stemmer (IA)

8. Doris Jakobsen Jensen, 820 stemmer (IA)

9. Nivi Rosing, 716 stemmer (IA)

10. Kuupik Kleist, 674 stemmer IA)

Fg. statsminister og kgl. undersøger Mette Frederiksen har allerede mødtes med udvalgte danske partiledere med henblik på regeringsdannelse. I uge 14 mødes Mette Frederiksen med de nyvalgte færøske og grønlandske repræsentanter for at drøfte deres input i et fremtidigt regeringsgrundlag.

Under dannelsen af sidste regering i 2022 fik de daværende grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilde Høegh-Dam flere punkter med i den daværende SVM-koalitions regeringsgrundlag. Det bliver spændende at få at vide hvilke aftryk de grønlandske folketingsmedlemmer ønsker at sætte i det kommende regeringsgrundlag.

Hvis du vil lære at udtale de nye grønlandske folketingsmedlemmers navne, som kan klares på et par timer, og hvis du vil forstå udfaldet af folketingsvalget i forhold til Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid kan du booke et af mine foredrag via min hjemmeside joernberglund.dk eller skriv direkte til min mail Kontakt@joernberglund.dk

Kryolitsagen har så mange interessante perspektiver samlet i sig, at der selv uden de hardcore økonomisk teoretiske overvejelser kan drages interessante konklusioner på den udfordringsfyldte del af relationen mellem Grønland og Danmark. Jeg vil udfolde dette i korthed her og opfordrer interesserede i flere nuancer om at booke et foredrag.

Grønland har på legitim vis i samarbejde med Danmark, læs både Staten, ngo’er og andre gode civile kræfter, opnået det som rigtig mange af jordens oprindelige befolkninger ikke har kunnet opnå, kulturel og sproglig overlevelse og anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Mange af jordens oprindelige folk inspireres af Grønlands situation i deres bestræbelser for opnåelse og anerkendelse af deres menneskerettigheder og deres rettigheder som oprindelige folk. De ser at gode kræfter både i Grønland og Danmark sammen har søgt løsninger på afkoloniseringens udfordringer. De ser også at der i Grønland opbygges et samfund med demokratiske systemer og -processer med et Selvstyre der på legitim vis arbejder for øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed. 

En situation som Trump for et år siden så sit snit til at forsøge at kapitalisere på ved Trumps underlødige annekteringsforsøg af Grønland. Det sidste er lykkeligvis blevet afvist ikke alene af Grønland og Danmark med et samlet Europa og NATO i ryggen, men også af den hastigt voksende del af den amerikanske befolkning som ikke kan forstå rationalet bag ønsket om at USA skulle købe Grønland eller forsøge sig på at sparke en åben dør ind.

Danmarks radio og tv – DR har tilsyneladende påbegyndt en længe ventet selvransagelse af det kejtede forsøg på selvcensur, da de afpublicerede og lukkede adgangen til dokumentaren ”Grønlands hvide guld”. En TV-dokumentar udsendelse der blandt andet viste, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, men at økonomien også er gået den anden vej, at Danmark faktisk på flere fronter og måder har tjent på og draget fordel af Grønland.

Nogle DR-journalister forsøger prisværdigt at vække til offentlig selvransagelse af denne selvcensur. Senest i DR’s program 1’s Tabloid ved journalist Marie Louise Toksvig, hvor det d. 13.2.2026, blandt andet lød; ”at dokumentaren blev trukket tilbage fordi tallene ikke passede.”

Vi hørte i Tabloid ikke meget om, at der fra grønlandsk side med dokumentaren har lydt et lettelsens suk over udsigten til i fremtiden ikke at få ”det slidte bloktilskudskort” stukket i hovedet næsten hver evig eneste gang relationer mellem Grønland og Danmark er kommet på tale hos høj såvel som lav.

Adgangsmuligheden til dokumentaren ”Grønlands hvide guld” er savnet selvom dens hovedbudskab, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, stadig står klart. Jeg mener der ligger flere interessante diskussioner og venter når dokumentaren angiveligt får mulighed for en repremiere. Måske ikke i DR regi, men via andre offentlige eller private medieplatforme. Prøv fx at overvej kryolittens betydning for den danske velfærdsstat i sine opbygningsfase år eller hvorledes betydelige summer, som kryolittens værditilvækst har bidraget med og tilført danske erhvervsliv, virksomheds- og aktieselskabsdannelser og videre ned i aktionærlommer, skatteindtægter og mange andre økonomiske multiplikatoreffekter. Endelig ligger der nok også et latent behov for en eller anden form for forsonings proces i forhold til de personer der har investeret deres livssituation i skabelsen af en yderst vigtig dokumentar udsendelse, men som så på æreløs vis er blevet kørt over af DR-bussen.  Derfor er der god grund og anledning til at sige ”Katten er ude af sækken” igen.

Har du lyst til at høre mere herom så kan du booke Jørn Berglund til et foredrag eller som moderator til et debat arrangement.

Dansk sikkerhedspolitik og Europas politiske interesser er selvfølgelig stærkt påvirket af præsident Trumps tilbagevenden til magten og hans utilregnelige adfærd. Vedvarende nye meldinger fra det Hvide Hus og skift i politikken har det seneste år skabt usikkerhed om Rigsfællesskabets situation og fremtid. Undertiden har det været svært at vide om man skulle le eller græde.

Jeg tilbyder at fortælle om min oplevelse af den ændrede situation og sætte forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet ind i en historisk kontekst.

Statsminister Mette Frederiksen har anslået nye toner og taler for et styrket sammenhold i Europa og et behov for at forholde sig til en ny verdensorden, hvor Europa og Danmark i højere grad end tidligere skal tage ansvar for egen sikkerhed.

– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv, siges det i dag i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Statsministeren bakkes op af den grønlandske landstyreformand, naalakkersuisut siulittaasuat Jens Frederik Nielsen, idet han gør opmærksom på vigtigheden af at Grønland sidder med ved bordet, når den nye verdensorden og international sikkerhedspolitik er til forhandling.

Jeg vælger at se det positive i, at der nu kun er tre og ikke fire lange år tilbage hvor vi må leve med uvished om, hvad den nye verdensorden vil bringe. Du kan booke et foredrag om Grønland og Rigsfællesskabet hos Joernberglund.dk

Når vi ser tilbage på året som rinder ud gennem politiske briller og med rigsfællesskabets optik så står det mildest talt tumultarisk og som et anno horribilis. Et enkelt lyspunkt stod statsminister Mette Frederiksen for d. 1. september 2025 ved omsider at gribe dybt i sin egen og mange danskeres retfærdighedssans ved beslutningen om at give de grønlandske kvinder og piger i den såkaldte spiralsag en længe ventet undskyldning for de skrækkelige overgreb de har været udsat for i statens forsøg på at kontrollere befolkningstilvæksten i Grønland. Desværre druknede dens mediemæssige dækning, selve undskyldnings-ceremonien, der fandt sted i Katuaq, kulturhuset i Nuuk,  midt i postyret omkring droner over Kastrup lufthavn. Det fratog en del opmærksomhed og tid til at tænke dybere over baggrunden for ’spiralsagen’ og hvorfor undskyldningen var både betimelig og nødvendig for den fortsatte mentale afkoloniserings proces, der knap nok er begyndt.

Undskyldningen faldt i sidste øjeblik

Det at den grundige bearbejdelse af undskyldningen udeblev var belejligt for de meningsdannere og politikere som i årevis, ja årtier har tilbagevist kritikken af den danske afkoloniserings indsats. Endnu engang slap mange for at skulle tage moralsk og menneskelig stilling til de svære spørgsmål som naturligvis har rejst sig i kølvandet på de indrømmelser der ligger i at sige, at man har gjort noget forkert både moralsk og menneskeligt. Baggrunden for alt det som påkalder sig undskyldninger. Alt det der kan lede opmærksomheden væk fra de øvrige såkaldte ”politiske møgsager” der venter på afgørelse og undskyldninger, samt belysning i det igangværende historiske afdækningsarbejde. Vi kan kun gisne om hvad der kunne være sket hvis undskyldningen ikke var faldet i sidste øjeblik inden første delrapport fra det uafhængige historiske afdækningsarbejde i Grønland. Rigsfællesskabets politiske sammenhængskraft blev testet til sit yderste.

Behov for en mental afkolonisering

Mange danskere har i det forløbne år udtrykt varme følelser og forbundethed med grønlændere og Grønland, men endnu flere burde aktivt og helhjertet gå ind i at lære Grønland og inuitkulturen bedre at kende. Et kendskab som kunne starte langt tidligere og i uddannelsessystemet. Især er det et stort og påtrængende behov for at indgå i det vi bedste kan beskrive som den nødvendige mentale afkoloniserings proces. En samfundsdebat herom der stadig mangler. Politiske kommentatorer og såkaldte arktiske eksperter har især fokuseret på overfladiske relationer og politiske dagsordener er strandet på og overtaget af hensynet til overvågning, militær- og forsvarsmæssige forhold i Arktis. Det er stadig de færreste der tør at stå frem og sige “ja den danske kolonitid er ikke noget vi er stolte af – der er begået fejltagelser og desværre har nogle troet, at der findes andenrangs mennesker.”

Samliv med kristne og oprindelige inuit narrativer

Grønlænderne blev frataget en stor del af deres oprindelige tros- og verdensopfattelse og fik den kristne verdensopfattelse sat i stedet. Det er på tide at erkende og respektere at begge verdensopfattelser og tilgange til livet kan få en bedre fremtid sammen. Ligesom det også må erkendes at det grønlandske inuitsprog som har været tæt på udryddelse, nu viser tegn på trivsel og mulighed for overlevelse. Det samme kan desværre ikke siges om de øvrige oprindelige folks sprog i Arktis. Vi bør derfor sætte større pris på at det er lykkedes at sikre det grønlandske sprogs overlevelse. Se det er en positiv historie som også kan relateres til den mentale afkolonisering proces.

Kolonisationen udløste kollektive traumer

Vi bør tale mere om hvordan kolonisationen har skabt traumer og udviklet et kollektivt PTSD og mange familiemæssige dysfunktionaliteter.  Forhold der har været medvirkende årsag til at så meget er gået i galt i relationerne mellem Danmark og Grønland. Jo og ja der er også meget der er gået godt. Det skal vi være stolte af og bygge videre på. Men det bliver meget svært hvis ikke man fra dansk sider går i gang med en mental afkolonisering og fortsat griber dybt ved at ændrer på menneskesyn og historieopfattelser, samt inddrager Grønland og grønlændere mere og på lige fod.

Grønlændere i Danmark har historisk set været massivt udsat for forskellige former for diskrimination. Det er blevet en smule bedre i år, men racisme må og skal have en ende. Ellers kan det til tider skrøbelige rigsfællesskab se en mere end meget svær fremtid i møde. Det er på høje tid at tage grundlaget for Rigsfællesskabet op til gennemgribende belysning og debat. Samt at huske, at bag de svære spørgsmål om Rigsfællesskabets fremtid er der også håb.

I det nye år vil jeg tage disse betragtninger op og sammen med en medforfatter belyse Rigsfællesskabets fremtid gennem flere allerede planlagte kronikker og i en bogudgivelse. Jeg tilbyder desuden ufortrødent mine foredrag. Kontakt mig hjertens gerne hvis nogen ønsker et foredrag, undervisning eller debatarrangementer.

Juullimi pilluarisi – ukiortaamut iserluarisilu.

God jul og godt nytår – ligesom alle i Rigsfællesskabet, i Danmark, Færøerne og Grønland også ønskes et glædeligt vintersolhverv. Skriv til Kontakt@joernberglund.dk

Inge Kleivan, mag. art. dr. h. c. er gået bort. Universitets Lektor Inge Kleivan var min dygtige underviser på Institut for Eskimologi, Københavns Universitet i mange år – Inge kendte sit stof rigtig godt og lærte mig blandt meget andet en del om korrekturmarkering og korrekt litteratur henvisning, som hun selv havde lært sig fra sine mange år som fagredaktør på Meddelelser om Grønland. Inge bidrog i sit store videnskabelige arbejde med mange udgivelser, også i redaktionen af “Ordbogi”, og skrev selv bogen “Oqaatsit kalaallisuumiit qallunaatuumut “.

Inge udgjorde med sin mand Helge Kleivan i mange år et “humaniore power couple” på Københavns Universitet og hun støttede ham tydeligvis godt i hans store og vigtige arbejde med oprettelsen af IWGIA som indrammes af Helges synspunkt; “at den såkaldte værdifri forskning eksisterede ikke længere, med mindre man stiltiende ville acceptere forudsætningerne for den etablerede samfundsorden som en politisk grundsætning”, ligesom de også gjorde viden om grønlænderne (eskimoerne) og Grønland til hvermands eje ved deres bidrag til Politikens håndbog om “Verdens Folkeslag” (1968), hvor de sammen skrev informativt om verdens oprindelige folk. De har herved skabt et vigtigt grundlag for “den mentale afkolonisering”, der er det næste store skridt og indsats område i danskernes viden om inuit og Grønland. En kulturel udviklingsproces som nutidens hr og fru Danmark kun lige er begyndt på, ligesom Zakæus og Benjamin, som en tidligere grønlandsk Landsstyre Formand så ofte omtalte de landsmænd,  i færd med at lære nye politiske vinde at kende, yndede at kalde dem.

Grønland skylder også Inge en stor tak for den støtte Inge også ydede til daværende Prof. Robert Petersen i hans store arbejde med at etablere et Inuit Institut i Grønland, som var forløberen for det nuværende Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Mange ved nok ikke, at Inge engang i sine unge dage også var en afholdt bygdeskolelærer, kendt som frk. Parbøl, da hun et års tid boede i bygden Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset. Inge var et vidende, sødt, humoristisk, hjælpsomt og venligt menneske. Kondolencer til hendes børn, børnebørn og oldebørn- æret være hendes minde.

Statsminister Mette Frederiksen har endelig givet en undskyldning i “Spiralsagen”.

“Men præcist hvem undskyldningen er møntet, bliver mere klart, når den historiske udredning, der dykker ned i Grønland og Danmarks fælles historie, er klar”, siger Mette Frederiksen.

Mon det også gælder de mange håbefulde par der gennem årene har gået til den ene forgæves og bekostelige fertilitetsbehandling efter den anden – Bekostelige for de berørte og bekostelige for samfundet, med store personlige omkostninger for de berørtes levned, psykisk og socialt.

De mange kvinder skal selvfølgelig kompenceres for tort, smerte osv.

Mine tanker og medfølelse går hermed til de mange grønlandske mænd, men også nogle danske mænd, som må være ramt på sjæl og hjerte i forbindelse med de oplevelser og smertelige erfaringer de har måttet bære rundt på i forbindelse med afbrudte svangerskaber ved fertilitetsbehandlinger osv.

Jeg håber nogle også vil tage dette op i forbindelse med den helingsproces og sorgbehandlingsarbejde, både på det personlige og det samfundsmæssige plan, der også er behov for i forbindelse med bearbejdelse af traumer og tragiske oplevelser der hører med til hele det sagskompleks der går under benævnelsen “Spiralsagen”.

Det er selvfølgelig ok at spørge hvorfor der skulle gå så lang tid før undskyldningen kom, men det må ikke overskygge den opmuntring der ligger i, at der nu endelig er givet en undskyldning. Vi må huske på, at der desværre er flere andre statsministre som ikke havde modet og ikke kunne finde i sig selv, den retfærdighedssans, respekt og det betimelige medmenneskelige følelsesmæssige behov som nu vores statsminister Mette Frederiksen, har fundet. Bravo Mette. 

Nu kan den mentale afkololonisering endelig påbegyndes som opfølgning på en længe ventet forsonings proces. Book et foredrag herom hos joernberglund.dk – mob. 50475704.

Med nogen rette har det i de seneste par år været fremme og i særdeleshed i de seneste tre måneder op til Landstingsvalget i Grønland været rejst kritik af, at ansvarsoverførslen fra statslige myndigheder til selvstyret har været langsom og i lange perioder siden selvstyrets indførsel i 2009, ikke eksisterende.

Det skaber utilfredshed over hele feltet og rum for den nationalistiske utilfredshed.

I Grønland har vi set partiet Naleraq vokse med foruroligende hast i den senest valgperiode. Fra partiet Naleraq har Pelle Broberg, Hans Enoksen, Aki Matilde Høegh og Kuno Fencker udnyttet, og vil også i fremtiden stensikkert udnytte, populismens gode muligheder i den have hvor ting gror langsomt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er i lettere ubemærkethed kommet med ideer om hvordan dette også kunne gribes an på en ny måde, se Politiken 22. marts 2025, s. 12.

Som det er nu og i henhold til Selvstyreloven er det stipuleret, at hvis Grønland hjemtager et ansvarsområde fra Danmark, skal Grønland også straks overtage finansieringen af det område. Sagt på en anden måde bør der findes en anden løsning som nok kræver ændring af Selvstyreloven.

Konsekvensen af den nulsumsløsningsagtige tænkning der ligger i Selvstyrelovens konstruktion, betyder i praksis, at ansvarsoverførsel først sker når Grønland selv kan betale. Denne tilgang driver Grønland ind i armene på Trump administrationen og det der kunne blive værre.

Løkkes forslag er, at der bør skabes en økonomisk gulerod, så der følger nye penge med når der overtages nye ansvarsområder. Og at dette tages op til en ny forhandling med den nye grønlandsk regering. Med henvisning til at det allerede i dag er den danske statskasse der udover det årlige bloktilskud på 4,1 milliader afholder udgifter til politi, fængsler, havmiljø, meteorologi, grænsekontrol og flere andre ting,

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, som gang på gang har kritiseret hastigheden i Grønlands ansvarsovertagelse med tilkendegivelser der peger navlebeskuende på opretholdelse af et ”status-quo”. Deres grønlandsordfører Alex Ahrendtsen mener, at Løkkes ideer er ret vilde:

–  Altså, det er jo hr. og fru Hansen der betaler skat i den kasse, som Løkke så stikker snablen ned i. Uden respekt for det arbejde, der ligger bag. (Politiken 22. marts 2025)

Det er vigtigt, at notere sig, at der også lyder https://joernberglund.dk/positive tilkendegivelser fra oppositionen.

Fx fra Rasmus Jarlov, der er grønlandsordfører for Konservative:

–  Grønland har en betydelig lavere levestandard end vi har i Danmark, og så længe de er danske statsborgere, er det meget naturligt, at vi hjælper dem til at få en god levestandard. Så det synes jeg ikke er noget problem. Det er småpenge, det handler om for Danmarks vedkommende.

Og fra Karsten Hønge, der er grønlandsordfører for Socialistisk Folkeparti:

–  Den nuværende ordning er bare med til at fastholde en fordeling at arbejde som i dag, der ikke er holdbar, fordi det er er så dyrt for Grønland at hjemtage det. Så jeg synes, det er en god idé, hvis Grønland vel at mærk selv synes, det kunne være en god idé.

Penge kan som bekendt gøre godt, men er heller ikke svaret på alt. Så vil du høre mere om mange vigtige vinkler på Rigsfællesskabet kan du booke et foredrag hos Jørn Berglund.

Forskningsleder for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark har venligt fortalt, at den historiske udredning snart vil starte. De indledende forberedelser er startet, hvor der skal etableres et sekretariat. Der skal inden længe udvælges en række personer som sættes i gang med forskning og udredning. Udredning har en planlagt varighed på 5 år og ligger klar i 2030.

Det er vigtigt at bemærke at de ansvarshavende Daniel Thorleifsen, direktør ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, og Tenna Jensen, centerleder ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), er bemyndiget til at fremlægge delresultater i takt med at der findes belæg herfor. Det er mit indtryk at arbejdet varetages med behørig omhu og at der også vil blive gjort tiltag der bredt vil gøre det muligt for den grønlandske befolkning at yde input og forholde sig til de emner der er kernen i udredningsprocessen. Planerne for disse er endnu ikke offentliggjort.

Kommissoriet og baggrunden for udredningsarbejdet er, at den danske regering og det grønlandske Naalakkersuisut, den grønlandske regering, er blevet enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Udredningen skal dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.  Nogle emner og sager har særlig stor bevågenhed fx “Spiralsagen og den tabte generation”,  og om Danmark har levet op til FN pagtens intentioner om at imperierne skulle give deres kolonier selvstændighed og selbestemmelse. 

Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det fremgår af det kommissorium, som de to lande indgik en aftale om den 22. juni 2023.  

Fokus i udredningen vil være de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland og den grønlandske befolkning samt forholdet mellem de to lande.

Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark og Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland udarbejder i fællesskab et kommissorium for den historiske udredning, der skal varetages af uafhængige forskere. Kommissoriet skal være færdigt senest med udgangen af oktober 2022.

Statsminister Mette Frederiksen har udtrykt:

–   Det dansk-grønlandske forhold er stærkt og bygger på gensidig respekt for hinanden. Men vi har i den seneste tid fået kendskab til sager og forløb, som vidner om, at der fortsat er kapitler i vores fælles historie, som vi ikke har fået afdækket. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har truffet beslutning om en historisk udredning af Grønland og Danmarks forhold til gavn for vores to lande og for forsoning med vores fælles fortid.

Book et uafhængigt foredrag om de historiske forhold mellem Grønland og Danmark hos Jørn Berglund tlf 50 47 57 04 se også JoernBerglund.

Det er både generelt og specifikt anerkendt, at der eksisterer racisme i Danmark. Denne anerkendelse har i den grønlandske kontekst senest ført til en 12 punkts handlingsplan til bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark.

Forarbejdet blev til på baggrund af et grønlandsk politisk pres. Mens iværksættelse er sket i et samarbejde mellem udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (Soc. Dem.) i samarbejde med folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut). De 12 initiativer er:

1. Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende
   
   
2. Ret til grønlandsk pas
   
   
3. Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
   
   
4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
   
   
5. Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
   
   
6.  Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
   
   
7.  Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
   
   
8.  Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
   
   
9. Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
   
   
10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
    
    
11. Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
    
    
12. Øget støtte til De Grønlandske Huse

Desværre nævner 12-punktsplanen intet konkret om behovet for en forsoningsprocess eller behovet for en sandheds- og forsoningskommission.

Senest har en ophedet debat omkring den betydning som kryolit udvinding i Grønland har haft for forholdet mellem Grønland og Danmark, sat sindene i kog. Dette har sat yderligere tryk på kedlen der indeholder relationer og forhold mellem etniske danskere og grønlændere. Der er således et markant behov for at lette på ventilerne ved dels at belyse emnet og dels tale besindingheden frem.

Vil du høre mere herom kan du bestiller et foredrag af Jørn Berglund mobil 50 47 57 04 eller via joernberglund.dk