National Handlingsplan mod omsorgssvigt

Foto Jørn Berglund

Der er oplyses i går 18. december 2019 fra Grønlands Selvstyres Departement for Sociale anliggender og Justitsområdet, at der er indgået aftale om en National Handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn.

Handlingsplanen er helhedsorienteret med både børn og familier i centrum. Hvilket blandt andet betyder, at når der er tale om omsorgssvigt skal børn ikke behandles enkeltstående, men som hørende til deres familie.

Når der er tale om omsorgssvigt er årsagssammenhænge komplekse. Så børn kan ikke ses alene, men må behandles som hørende til deres forældre. Hvilket også betyder, at hele familien og alle barnets nære relationer skal inddrages og hjælpes.

Handlingsplanen bygger på 11 principper og fylder 40 sider og kan downloades i sin helhed her.

Landsstyremedlem Martha Abelsen som er ansvarlig for området oplyser at hele familieområdet og alle børns trivsel vil blive forbedret.

Problemet omsorgssvigt og børn i Grønland ramte overskrifterne i oktober i år læs blogindlæg her. Hvor det viste sig, at en del af problemet i Østgrønland bestod af i en kraftig underbemanding af sagsbehandlere på socialområdet.

Til alt held viste den nye social- og indenrigsminister Astrid Krag sig handlekraftig og bidrog sit til at skabe grobund for bedre sociale forhold.

Det bidrog også til en nyt syn på Rigsfællesskabet og dets betydning. Et perspektiv som der må følges op på i det nye år.

Jeg mener, at der nu er grund til en spirende optimisme og vi kan på denne positive note kan gå ind i julen.

Inuit kultur bør styrkes fremover

Miilikkaaraq Kuitsi med sin søn Anda Kuitsi. Foto: Jørn Berglund (C.)

Danmarks internationale anseelse i relation til Grønland er et vigtigt bidrag til den danske selvforståelse. De aktuelle politiske forhold i Grønland har da også fået en stor plads i den offentlige debat i Danmark i dette halvår.
Samfundsforsker, Kåre Hendriksen har i Sermitsiaq 7. december 2019 skrevet en indsigtsfuld artikel om de aktuelle politiske spørgsmål i Grønland. Særligt står analyse vedrørende infrastruktur og manglende eller fejlslagne investeringer i de produktive yderdistrikter stærkt.
Hendriksen påpeger rammende, at uden Grønland ville Danmark miste sin betydning i Arktiske sammenhænge og sikkert hurtigt miste sin plads i Arktis Råd. Ligesom Danmarks bidrag til Nato ville stige betydeligt mere. Hendriksen mener dog, at den diskussion er af mindre betydning for den videre udvikling af Grønland som samfund i social, politisk og økonomisk forstand.
”- Så længe Grønland er en del af rigsfællesskabet har Danmark et ansvar, og hvis Danmark ønsker en bæredygtig udvikling for Grønland og fortsat ser Grønland som en del af rigsfællesskabet, skal der investeres massivt – både i bedre sociale forhold og i infrastruktur – over hele landet.”
Dette er da også et langt stykke af vejen rigtigt, men udelader blot den vigtige del der handler om at komme i mål som samfund med social og kulturel sammenhængskraft. Det er den del der desværre alt for ofte glemmes når planer og diskussioner præges af djøf- og cost/benefit-tilgange. Det, at der i de Arktiske samfund også ligger vigtige udviklings potentialer og samfundsmæssig merværdi gemt i de kulturelle/sociale sammenhænge bliver altfor ofte glemt.
En stor del af Hendriksens analyse angår samfundsforhold i Østgrønland der som bekendt har været hårdt ramt i flere år hvad angår blandt andet misbrug, selvmord og social armod. I den sammenhæng påpeger Hendriksen at de geografiske og klimatiske betingelser, de infrastrukturelle mangler og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder. Jeg savner blot at få anført, at der også bør investeres massivt i kulturelle faciliteter og aktiviteter, teater, musik, aftenskole og klubaktiviteter, sportsaktiviteter/faciliteter, trænere og deres uddannelse, familierådgivning, psykologisk assistance osv.
Jeg var i 1984 så heldig at møde og få et venskab med den dygtige trommesanger Anda Kuitsi som kan ses på billedet synge trommesang for turister. Desværre forlod han os altfor tidligt i år. Ligesom jeg også lærte hans søde og dygtige mor Miilikkaaraq Kuitsi at kende. Miilikkaaraq var jeg særligt forbundet med idet hun hed det samme som min egen mor.
Grønland har noget vigtigt at byde på i kraft af sin historiske og kulturelle baggrund. Det faktum at inuit kulturen lever og har overlevet i de klimatisk nådesløse arktiske områder langt længere end kontakt med vestlige samfund har stået på. Blandt andet derfor bør den oprindelige kultur inddrages som bærende element i de udviklingstiltag der må finde vej til de Østgrønlandske hjem fremover.
Det jeg også prøver at sige er, at de Arktisk samfund har et vigtigt og betydningsfuldt bidrag til den kulturelle verdensarv. Der påligger et stort ansvar for grønlandske politikere, ja og måske danske ditto, at forvalte dette ansvar så der gennem uddannelse, forskning og investeringer i kulturskabere og -udøvere bliver udviklet det der kan føre en samfundsudvikling helt i mål.

Uden kulturelle rødder visner samfundet.


Har du lyst til at høre mere kan du booke et foredrag: joernberglund.dk

Guldfund i Sydgrønland på 2.1 milliader kr

Russisk guldbarre på 400 troy ounces

Er du arbejdssøgende og har du lyst til en fremtid i mineindustrien – ser det atter lyst ud for dig.

Efter nedlukning af Nalunaq guldminen i Sydgrønland for et par år siden så billedet for mineindustrien nedslående ud.

Men nu har nye fund i Vagar-området ved Nanortalik vist sig mere end rentable for den canadiske operatør AEX Gold. Eldur Olafsson, direktør for AEX Gold siger til den grønlandske avis Sermitsiaq 6. dec. 2019, at de har gjort nye fund der vurderes i størrelsesorden minimum 8, 5 ton med stor lødighed.

De nye beregninger er udført på baggrund af nye fund af guld i grundfjeldet og ikke blot i kvarts-årene som tidligere antaget. AEX Gold har planlagt første udskibning i 2020 samt opførelse af et procesanlæg i 2021.

AEX Gold har hidtil investeret 100 millioner kr.  Sammenholdt med den nye værdisætning på minimum 2,125 milliader kroner må det siges at være et særdeles lønsomt projekt.

Olafsson bedyrer over for Sermitsiaq, at de gerne vil bidrage positivt til den grønlandske samfundsøkonomi og sikre beskæftigelse til lokal arbejdskraft. Dette vil blandt andet ske ved en række kurser og uddannelses forløb som AEX Gold planlægger i de kommende år. Er der mon sat en procent andel og milepæle på beskæftigelses mål af lokal arbejdskraft? Samt tidsrammer for kurser og uddannelsesforløb?

Så hvis du selv eller nogen i din familie eller vennekreds har lyst til at arbejde i guldindustrien er det nu du skal kontakte AEX Gold.

Sikkerhedspolitik i Arktis

Here comes the Sun – Photo: Jørn Berglund Copyright

 

I dag 29.11 2019 kom Forsvarets Efterretningstjeneste med sin årlige risikovurdering. I det første afsnit skrives der om Arktis blandt andet, at der anes konturer af et sikkerhedspolitisk spil mellem Rusland, USA og Kina. Og at alle tre har store strategiske og økonomiske interesser i den Arktiske region. Hvorfor der forudses skærpet retorik og øget militær opbygning.

Denne udvikling vil angiveligt påvirke Kongeriget Danmarks manøvrerum i Arktis, idet det forudses at blive sværere at balancere hensyn til allierede og forsvaret af Kongeriget Danmarks interesser mod ønsket om at fastholde ambitionen om et lavt spændingsniveau.

I hovedkonklusionerne fra årets risikovurdering står der blandt andet at:

”De arktiske stater samarbejder fortsat om regionale spørgsmål. Trods et ønske blandt landene om at holde regionen fri for sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser er der et stigende militært fokus på Arktis. Der former sig et stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen.” (FE, 29-11- 2019 – kl. 11:00)

Er du interesseret i at vide mere kan du besøge min hjemmeside og booke et foredrag. Du kan også se Folketinget TV’s transmission fra Forsvarsudvalgets høring om “Kapløbet om Arktis” – Den nye verdens kamplads:  Hvad vil Danmark med Arktis?

Hvis de ikke kan købe Grønland må de betale leje

De fleste der følger medie- og nyhedsstrømmene endog blot til husbehov har nu i nogen tid været forundret over, og nogen vil måske hellere sige underholdt af Donald Trumps købstilbud af Grønland. For at blive i det sprogbrug der umiskendeligt knytter sig til den baggrund Trump familien kommer fra nemlig ejendoms og boligmarkedet – ja så tilsiger almindelig logik – selv for dem der ikke kommer med en husmands økonomisk baggrund – at kan man ikke købe så må man leje. Det er den virkelighed vi alle må leve med.

Det er derfor spændende hvornår der fra grønlandske politikeres side fremkommer anvisninger om sådanne løsninger når USA’s ønsker og behov i Grønland skal dækkes.

Disse emner var fremme da der igår fredag d. 14. 11 2019 blev afholdt en meget interessant Arktisk sikkerheds politisk konference i Landstingssalen på Christiansborg.  Den slags konferencer er i reglen minutiøst koreograferet og forberedt i mindste detalje.

Det var måske også koreograferet da Karsten Hønge (SF) iførte sig sit ejendomshandler antræk og prøvede at udtrykke den ovennævnte logik. Hvis de ikke kan købe Grønland så må de betale lejen. Dette  blev sagt for åben skærm i selskab med den samlede dansk arktiske militære og sikkerhedspolitiske elite og den amerikanske ambassadør Carla Sands.

På en eller anden måde fremstod Hønge’s forsøg på at åbne op for denne logik kluntet. Eller måske var det fordi den iøvrigt veloplagte, men dog tydeligt lidende af søvnmangel, ordstyrer Nauja Lynges kluntede forsøg på at  fortælle at Hønges indslag ikke var koreograferet. Det må stå hen i det uvisse. Faktum er at ovenstående logik er fremkommet endog fra en af den danske regerings koalitions partnere.

Men lad det stå klart, at for rigtig rigtig mange i både Grønland og Danmark så er spørgsmålet om en ny tidssvarende lejefastsættelse og evt. kompensationer i forhold til USA’s brug af det kæmpestore land- og havområde i Nordvestgrønland, der anvendes og blokeres af Thulebasen Dundas, nu åbnet. Uden her iøvrigt at gøre krav i forhold til det højst tvivlsomme forløb omkring basens oprettelse i 1953 gældende.

Book et foredrag og læs mere her.

Arktisk Festival

I weekenden  2. - 3. nov 2019 afholdtes der en udmærket og velbesøgt såkaldt ”Arktisk Festival” på Nordatlantens Brygge i København. Der var mange aktiviteter og indtil flere fora hvor inviterede foredrags- og oplægsholdere bidrog til en livlig debat og et indholdsrigt kulturmøde. Jeg deltog i tre af søndagens aktiviteter. Det righoldige program spændte bredt med konkurrencer, foredrag og debat, der omhandlede rejseoplevelser, politik, kultur og historie.

Minik Rosing viste ingen tegn på jetlag, og var kun lettere mærket, nys tilbagevendt fra en tur til USA. I hans veloplagte foredrag om hans grønlandske ungdom, godt spækket med underfundige historier fra Østgrønland, Uumannaq, Nuuk og Itinnerea, hørte vi nærmere om Rosing familiens start og opblomstring. Altid givende og festligt at høre Minik på slap line.

Camilla Sørensen fortalte spændende med overskriften: ”Kineserne kommer” og det var nyt for mig at få tal på, at der fra kinesisk side kalkuleres med besparelser på 30 % ved skibstransport ad den såkaldte ”Polare Silkevej” mellem de asiatiske og europæiske markeder, som er ved at åbne sig over Det Arktiske Ishav, som følge af klimaforandringerne.

Til slut var der en spændende panel debat med oplæg fra Nauja Lynge, Jessie Kleeman, Karsten Hønge og Martin Lidegaard. Jeg spurgt i øvrigt om det mon kunne tænkes at ville styrke Rigsfællesskabet hvis der i fremtiden blev gjort muligt at få et eller to mandater i de henholdsvis Grønlandske og det Færøske parlamenter besat fra Danmark. Foruden at jeg i øvrigt fornemmer et demokratisk efterslæb i forhold til de henved 15-17.000 grønlændere der bor i Danmark.

Efter denne debat, på vej ud af lokalet, henvendte en ældre herre ifølge sin hustru sig til mig: ”Jeg hedder Jørgen Vejlemand - jeg hørte dit spørgsmål og at du præsenterede dig som Jørn Berglund. Er du den Berglund der underviste mig i grønlandsk på Hjemmestyrets kurser for udsendte.” Jeg bekræftede dette og spurgte om hvordan det var gået sidenhen. Og jo det var da gået ganske godt - han var taget til Narsaq og arbejdet der som lærer i 40 år. Dejligt at møde en tidligere kursist og sjovt at høre et feedback på ens tidligere aktiviteter.

Læs i øvrigt mere herom på min hjemmeside og book et foredrag: Mit arktiske liv

Hvem springer på Trump’s kampagnetog

Foto: Tine Olesen

 

Kineserne kommer – del 2

Der er røre i den finansielle Nordatlantiske fiskedam. For ikke længe siden måtte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen indse at det var nødvendigt at hive læderet frem så der kunne finansieres en landingsbane. Men der er behov for mange flere infrastruktur investeringer i Grønland – og arbejdskraft udefra, hvis både erhvervslivet og levestandard for alvor skal rykke. 

Kineserne træder med vanlig forsigtighed og plejer deres langsigtede interesser. Tidligere landstyreformand Kuupik Kleist er førstehånds kilde til disse forhold i kraft af sin position som konsulent for det Australske GME selskab Tanbreeze som har rettighederne til projekterne med de sjældne jordarter i Killavaat Alannguat og Kuannersuit.

Et ejerskab som de oppebærer sammen med det kinesiske selskab ’General Nice Group’, som ejer 12,5 % af projektet med option på at øge til 62 %. Begge projekter indeholder forekomster af sjældne og strategiske jordarter, men Kuannersuit projektet indeholder også de omstridte forekomster af uran. Der er stor folkelig modstand imod udvinding af sidstnævnte.

USA har I øjeblikket en delegation I Grønland med henblik på at etablere en ambassadelignende repræsentation. Med ikke mindre end syv ansatte i Nuuk, må dette anses at være temmelig mange. Kleist mener, at dette rejser spørgsmålet om det betimelige i at modtage finansiering som del af den dagsorden. Kleist spørger drillende, hvad det er man faktisk er ved at sælge. ”Om det ikke er sin sjæl man er ved at sælge til djævlen?”

Kleist oplyser videre, at der allerede ligger planer for at opgradere Thule Air Base. I tillæg er amerikanerne interesserede i anden infrastruktur i Grønland, men at det stadig er uklart hvorhenne. Det kunne være nye landingsbaner til både militære og civile formål i Kangerlussuaq, Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. En udvikling som Kleist i det store billede ikke mener er i Grønlands bedste interesse.

Det forekommer mere passende og at være bedre for både Grønland og Danmark, at agere roligt sammen med andre stater for eksempel i Arktis Council regi. I stedet for at springe på Trump’s kampagnetog.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

Er en ny kold krig på vej i Arktis

Foto: Tine Olesen

Kineserne kommer – del 1

Tidligere Landsstyreformand, Kuupik Kleist maner til besindelse, nu hvor den arktiske dagsorden domineres af Trumps tilbud om at købe Grønland.

Kleist siger I et interview med den Canadiske journalist Marc Jacobsen, High North News, 21.10.2019,  at Donald Trump og hans rådgivere har ’stjålet’ opmærksomheden i den arktiske region og at der nu så at sige, danses efter den amerikanske oprustnings pibe.

Heldigvis reagerede den Grønlandske regering ’Naalakkersuisut’ klogt, idet Landsstyreformand Kim Kielsen prompte og nøgternt svarede Trump, at Grønland ikke er til salg, men at man da gerne vil handle og lave forretninger. Denne udmelding var klart på linie  med den danske statsminister Mette Frederiksens kølige udmelding.

Det skaber ubehag, at Grønland nu atter er centrum for stormagternes magtkamp ligesom Grønland var det under den kolde krig. Kleist mener, at USA i realiteten, I sin glemsomhed har fundet ud af at de tilsyneladende – ups, har fået reduceret deres tilstedeværelse og oprustning i Arktis alt for meget og derfor, fint nok, gerne vil genopbygge noget af det.

Særligt i Grønland har de lukket for mange baser og lufthavne og derfor nu viser interesse i at hjælpe med at udvide Grønlands infrastruktur. Årsagen til dette er angiveligt den såkaldte ’kinesiske trussel’ – men hvor søren er kineserne henne? De er ikke tilstede og aldeles udeblevet!

Dette skal forstås på baggrund af kinesernes stille ekspansive metode og tilgang til diplomati. Hvor et kinesisk ejet selskab for ikke længe siden opnåede rettigheder til en af verdens største jernforekomster nær Nuuk. Men i stedet for at starte op har de valgt ikke at igangsætte udvindingen, måske ud fra strategiske hensyn. I stedet venter kineserne roligt på at konjunkturerne tilsiger, at rettighederne til jernforekomsten kan anvendes.

Det samme er måske ved at ske i Sydgrønland – med omvendt fortegn. Der findes der en kæmpe forekomst af de såkaldte sjældne og strategiske jordarter. Et marked som kineserne allerede nu dominerer og stort set har verdens monopol på.

Det kan derfor have stor interesse for USA at skabe adgang til og købe rettigheder til disse sjældne jordarter. En interesse som den nye amerikanske ambassadør Carla Sands har udtrykt under et af hendes adskillige besøg i Grønland.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

‘Lad os vise verden!’

Foto: Jørn Berglund

’Nammineersinnaalluta silarsuaq takutitsigu’ var et kraftfuldt slogan brugt for omkring 30-40 år siden i en kampagne sammenhæng mod alkohol misbrug. Dengang var billedet tegnet af Grønland også præget af mobning af den grønlandske sælfangst udbredt i Danmark og Europa – mon ikke det atter er tid, at finde sammen og vise verden, at vores unge nation, vores stolte kultur og stærke folk nok skal klare sig.

Det lange seje træk, der skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, er nu igangsat.

Den seneste tids fokus på Østgrønland har været meget tiltrængt, men man må ikke glemme at der også er positive sider. Hvilket har fået en gruppe af borgere i Tasiilaq til at arbejde for ikke blot at forbedre sociale forhold, men også at gøre opmærksom på de mange gode og positive ting der også er ved livet i Tasiilaq.

Desuden påpeges, at det ikke kun er i Østgrønland at der er sociale problemer. Borgerinitiativet bedyrer, at der er masser at være stolte af i Tasiilaq. Ligesom der også er masser at være stolte af i resten af Grønland.

Den nye danske regering har sammen med Selvstyret startet et samarbejde som skal resultere i forslag til helhedsorienterede løsninger og anbefalinger som på sigt skal kunne løftes videre af selvstyret og de grønlandske kommuner inden for den gældende kompetencefordeling i rigsfællesskabet.

Der er grund til at vise glæde over nye toner fra Danmark. Til de Grønlandske medier udtalte social- og indenrigsminister Astrid Krag for nylig, at regeringen ønsker at afsætte 80 millioner kroner til det videre arbejde over de næste fire år.

Hvis disse midler ikke er nok, er Astrid Krag åben for, at der afsættes flere penge. Det er tid igen at vise omverdenen at sammenholdet i Rigsfællesskabet er stærkt nok til at forbedre de problematiske sociale forhold.

Silarsuaq takutitseqqitsigu – Lad os atter vise verden.

Emnet tages op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre

Håb for Østgrønland og Tasiilaq

Foto: Jørn Berglund

Ny og bedre dialog i partnerskabet i Rigsfællesskabet skaber håb om forbedring af de sociale forhold i Tasiilaq og Østgrønland.

De sociale problemer har dybe rødder.

Aktuelt er problemet blandt andet, at der blot er to sagsbehandlere, som hver har over 250 sager i den hårdt ramte Østgrønlandske by.

Ny bevidsthed, nye midler og ressourcer fra den nye danske regering skaber håb om en forbedring af den særlige situation i Østgrønland.

Der er lang vej endnu, men gennem fælles indsats i Rigsfællesskabets ånd ser der nu ud til at være bedring på vej.

Vi tager emnet op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre