BLOG

Den undersøgende journalist Sofie Synnøve Herschen skriver i on-line magasinet ”Danwatch” 12. sept 2026, at det amerikanske olieselskab ”Greenland Energy” er i gang med at opkøbe sin britiske samarbejdspartner ”80 Mile” og dets licenser. Hvilket på sigt kan gøre ”Greenland Energy” til Grønlands største licensindehaver:

– Hvis amerikanske Greenland Energy får sit ønske om opkøb opfyldt, kan virksomheden få kontrol over 12 af Grønlands 81 aktive efterforskningslicenser samt en udnyttelseslicens. Det svarer til mere end hver syvende aktive efterforskningslicens i Grønland.

Herschen skriver desuden, at Greenland Energy ikke blot vil overtage kontrollen med de tre olielicenser i Jameson Land, men også få kontrol med i alt 12 af Grønlands 81 aktive efterforskningslicenser, samt en udnyttelseslicens. Tilsammen dækker disse et areal på 15.033 kvadratkilometer, svarende til cirka 44 procent af det samlede areal i Grønland, der er dækket af aktive efterforskningslicenser.

Greenland Energy overtager herved rollen som en af Grønlands største licenshavere, med en portefølje der blandt andet omfatter nikkel, kobber, kobolt og platinmetaller på Disko-Nuussuaq i Vestgrønland, titanium ved Dundas i Nordvestgrønland, sjældne jordarter og andre kritiske mineraler i Sydgrønland, samt olie og gas i Jameson Land i Østgrønland. 

I lyset af den kommende underskrivelse af en sikkerhedsaftale i den kommende uge i New York er det foruroligende at tænke på hvorledes det nu ser ud til at lykkes Trump administrationen og deres private interesser, at overtage Grønland økonomisk. Det er vigtigt for Rigsfællesskabet at steppe op i samarbejdet med EU og Ursula von der Leyen’s administration hvis Grønland skal holde fast i den økonomiske kontrol der kan føre til øget suverænitet og grønlandsk selvbestemmelse, gerne indenfor rammerne af et Rigsfællesskab 2.0 og modstå presset fra USA’s opbygning af soft-power i Grønland.

Vil du vide mere om de turbulente forhold og udfordringer for Rigsfællesskabet kan du besøge min hjemmeside: joernberglund.dk og bestille et foredragsarrangement pr. mail: Kontakt@joernberglund.dk

Når FN åbner sin generalforsamling d. 22. sept. 2026, med temaet ”Restoring Trust, Managing Transformation: A United Nations that delivers for all”, vil Grønlands naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede (IA) deltage på vegne af det grønlandske folk og den grønlandske regering. Múte B. Egedes besøg i New York markerer nye toner og positive resultater i relationer og højniveausamarbejdet mellem USA, Grønland og Danmark.     

Formand for Naalakkersuisut, Landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen udtrykker således glæde over, at der nu kan indgås en aftale, der sikrer og styrker sikkerheden for Grønland, Kongeriget Danmark, USA og den vestlige alliance. Glæden over at aftalen anerkender Grønlands interesser og sikrer Grønlands plads i det internationale, deles af Statsminister Mette Frederiksen:

 –  Det er en aftale, der styrker vores fælles sikkerhed i Arktis og det nordatlantiske område og dermed også er god for NATO og Europa. Og en aftale, der samtidig anerkender Kongerigets suverænitet og territoriale integritet og det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Tidligere har præsident Donald Trump gentagne gange udtrykt ønske om at få kontrol over Grønland på grund af ”den nationale sikkerhed” som nu ser ud til at blive sikret med højniveausamarbejdet. Trump bekræfter på Truth Social, at Danmark, USA og Grønland har indgået en aftale om Grønland, der giver USA “kontrol over sikkerheden”:

– Jeg er glad for at kunne meddele, at USA har indgået en aftale med Kongeriget Danmark og Grønland, der giver USA permanent kontrol over sikkerheden.

Endelig ser det ud til man i Rigsfællesskabets kan sænke skuldrene og at den grønlandsk befolkning har udsigt til en roligere nattesøvn. Vil du høre mere om de turbulente forhold der har præget relationerne i Rigsfællesskabet og forholdet mellem USA, Europa, Canada, Danmark og Grønland kan du bestille et foredrag via mail: kontakt@joernberglund.dk 

Folketinget har 14. august 2026 endelig 1. behandlet lovforslag om en godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991.

I denne blok har jeg af flere omgange påtalte danske regeringer sendrægtighed i den mentale afkolonisering og behovet for at rydde op i rækken af møgsager der hobede sig op på regeringskontorerne. Den 27. august 2025 kom så endelig meddelelsen om at Statsminister Mette Frederiksen ville give undskyldning til de ramte piger og kvinder i spiralsagen. Dette tjener til Mette Frederiksens ros.

Den officielle undskyldning blev givet i Katuaq i Nuuk d. 24. september 2025. Desværre udeblev den folkelige inddragelse i Danmark. Hvor den gyldne mulighed for at inddrage spiralsagen i et større forsoningsarbejde forsvandt og som derfor stadig lader vente på sig. Det skete i første omgang ved hjælp af toneangivende mediers manglende dækning og afsporende behandling af påståede droner over Kastrup og nu senest på dagen for 1. behandlingen i ”ulven kommer hysteriet”, som tilsyneladende gives større folkelig opmærksomhed end den udfordring der ligger i at få danskerne til at forholde sig til fortidens kolonialistiske synder i Grønland.

De grønlandske folketingsrepræsentanter Qarsoq Høegh-Dam og Naaja H. Nathanielsen har på forbilledlig vis samarbejdet om dels at få spiralsagen afsluttet, men også om at skandalesagen bør ses i et internationalt lys og en sammenhæng hvor en lang række lignende sager kan få en konklusion og afslutning.

Naaja H. Nathanielsen ser frem til den videre udvalgsbehandling og pegede i sin ordfører tale ved 1. behandlingen direkte på de øvrige sager; eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, politikken med fødestedskriteriet og de ulovligt adopterede der også venter på behandling og afslutning :

• Særligt opmærksomhedsvækkende er, at regeringen ikke forholder sig til Danmarks internationale forpligtelser. Skal kvinderne have den oprejsning de fortjener, skal staten erkende sit fulde ansvar i sagen, særligt hvor der har fundet brud på menneskerettigheder sted.
• Lovforslaget bør ikke være et punktum, men en væsentlig del af et bredere opgør med de historiske uretfærdigheder, som grønlændere har været udsat for. For desværre står sagen ikke alene. Andre eksempler tæller eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, politikken med fødestedskriteriet og de ulovligt adopterede.

Anden behandling sker d. 25.8 og tredje behandling er berammet til 27.8 2026. Ønsker du et foredrag om den udeblevne forsoningsproces og mentale afkolonisering kan du booke et foredrag via kontakt@joernberglund.dk 

Der har ikke været mange besøgende siden 90’erne hos vores inuit stammefrænder i Chukotka, Sibirien som historisk set har levet ret så isolerede i det yderste hjørne af Sibirien. Qua ‘den kolde krig’ og stormagtsrivaliseringen, hvor vi efter opvarmningen, som vi fra Grønlandsk side først og fremmest gennem Inuit Circumpolare Council’s utrættelige arbejde og med Next Stop Sovjet, samt med vores studierejse bidrog betydeligt til kun kan frygte, har nået en endu mere isoleret situation som ikke er blevet bedre efter krigen mellem Rusland og Ukraine. Dette må formodes har påvirket Inuit i Chukotka yderligere og jeg vil gerne være med til at stille spørgsmål om deres nuværende situation – hvordan har vores stammefrænder i Anadyr, Sireniki, Laurentia og Ueleen det nu?
Foto ved starten af Grønlands Kunstskoles studierejse til Chukotka, Sibirien, Rusland, hvor daværende Kunstskoleleder Arnannguaq Høegh og jeg selv muliggjorde rejsen inviteret som Sovjet Unionens officielle gæster.
Bestil et foredrag, ledsaget af endnu ikke publicerede fotos og hør mere om inuits circumpolare samhørighed og samarbejde hos: https://joernberglund.dk/

De fleste ved at Hans Egede først bosatte sig i Nuuk området i sin søgen efter nordboerne. Egede mødte “kun de skindklædte inuit hedninge” og fandt da også forladte norrøne bosætninger, som han rigtigt mente måtte være ’Vesterbygden’. Egede forfulgte derfor længe en ide om at finde de øvrige norrøne bosættelser kaldet ’Østerbygden’ i Sydgrønland og på Østkysten.

Trods flere forsøg nåede Egede aldrig frem til Østkystens inuit befolkning iiviit. Storisen og den sydgående strøm havde historisk isoleret iiviit, den østgrønlandske oprindelige befolkning fra de norrøne og senere de europæiske hvalfangere der beroede på større skibe, som ikke hurtigt kunne trækkes op på storisen. Det kunne Inuit befolkningen, Iiviit og kujataamiut fx fra områderne Skjoldungen og Aappilattoq som brugte traditionelle skindbåde. De kendte hinanden og havde god kontakt. Egede drog skuffet tilbage til Nuuk og Egederne søgte derefter nordpå i søgen efter nordboerne. Det blev derfor senere op til andre at følge op på idéen om at finde nordboernes efterkommere på Østkysten.

Hvorledes dette har bidraget til en fatal og omsiggribende mytedannelse i Danmark, blandt andet via Henrik Pontoppidans kortroman “Isbjørnen”, fortæller jeg om i et nyt foredrag: “Pontoppidans roman Isbjørnen og den fatale mytedannelse om Grønland.” Book og bestil et foredrag via mob: +45 50 47 57 04 eller skriv til: Kontakt@joernberglund.dk

Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit (IA) ser frem til et godt samarbejde med den nye firkløver regeringskoalition, som hun sammen med Qarsoq Høegh-Dam fra partiet fra partiet Naleraq har tilkendegivet at ville støtte.

Naaja Nathanielsen meddeler også at det har været vigtigt for Inuit Ataqatigiit at sikre et regeringsgrundlag, der er i den grønlandske befolknings interesser og er gældende for grønlandske borgere i både Danmark og Kalaallit Nunaat.

– Jeg vil gerne fremhæve nogle resultater fra forhandlingerne, som jeg mener vil komme vores befolkning til gode.

Den nye firkløver regering har forpligtet sig til, at sikre fremdrift i sagerne om de juridiske faderløse og bortadopterede, som der kommer to særskilte rapporter om i det historiske udredningsarbejde i år, så der også på disse områder kan dannes grundlag for endnu en længe ventet undskyldning, oplyser den nyvalgte folketingsmedlem Naaja Nathanielsen videre.  

Den danske regering har også forpligtiger sig til at modernisere rigsfællesskabet i forhold til at øge Grønlands udenrigspolitiske beføjelser. Ligesom den nye regering også har forpligtet sig til udrulning af et søkabel der inkluderer Tasiilaq. Naaja Nathanielsen mener at dette kan blive et markant løft af den digitale infrastruktur i Tasiilaq og desuden gøre suverænitetshåndhævelsen i Østgrønland lettere for rigsfællesskabet.

Endelig har den nye firkløver regering lovet at videreudvikle rammeaftalen med Naalakkersuisut med fokus på boliger, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed, som alle er sagsområder med stort efterslæb.

Folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fremhæver også regeringens løfte om at overholde oprindelige folks rettigheder i hele kongeriget og på alle niveauer, hvilket i praksis f.eks. skal udmøntes i styrket adgang til tolkning, hensyn til sprog og kultur og retssikkerhed.

Hør mere om Grønlands situation og Rigsfællesskabets fremtid når du booker et foredrag hos Jørn Berglund skriv til kontakt@joernberglund.dk

Nu er det uomgængeligt vi bør lære at udtale grønlandske ord og lyde ordentligt hvis vi i Danmark ikke vil fremstå som ignoranter, ufrivilligt morsomme eller direkte respektløse både i Folketinget, i DR og TV2, når de nye grønlandske folketingsmedlemmer Naaja (IA) og Qarsoq (N), som er repræsentanter for partierne Inuit Ataqatigiit og Naleraq, tiltales eller omtales. Her er lidt baggrundsviden om valgets resultat. 

Til fordeling af mandater ved folketingsvalg i Grønland anvendes partilistevalg (listeopstilling) så det ikke er hver enkelt kandidats personlige stemmetal der er afgørende for mandatets fordeling i Grønlands ene samlede storkreds. Således tilfalder de to mandater i Grønland de partier der samlet set får flest stemmer. Kandidaten der står øverst på listen, i en rækkefølge som partiet selv bestemmer, får en plads i folketinget.     

Valgets 10 største stemmeslugere var:

1. Qarsoq Høegh-Dam, 4.619 stemmer (Naleraq – N)

2. Anna Wangenheim, 2.358 stemmer (Demokraatit – D)

3. Naaja H. Nathanielsen, 1.953 stemmer (Inuit Ataqatigiit – IA)

4. Ellen Schärfe, 1.553 stemmer (Atassut, A)

5. Ineqi Kielsen, 1.142 stemmer (Siumut, S)

6. Pipaluk Lynge, 1.035 stemmer (IA)

7. Aqqalukkuluk Fontain, 894 stemmer (IA)

8. Doris Jakobsen Jensen, 820 stemmer (S)

9. Nivi Rosing, 716 stemmer (IA)

10. Kuupik Kleist, 674 stemmer IA)

Fg. statsminister og kgl. undersøger Mette Frederiksen har allerede mødtes med udvalgte danske partiledere med henblik på regeringsdannelse. I uge 14 mødes Mette Frederiksen med de nyvalgte færøske og grønlandske repræsentanter for at drøfte deres input i et fremtidigt regeringsgrundlag.

Under dannelsen af sidste regering i 2022 fik de daværende grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilde Høegh-Dam flere punkter med i den daværende SVM-koalitions regeringsgrundlag. Det bliver spændende at få at vide hvilke aftryk de grønlandske folketingsmedlemmer ønsker at sætte i det kommende regeringsgrundlag.

Hvis du vil lære at udtale de nye grønlandske folketingsmedlemmers navne, som kan klares ret hurtigt og hvis du vil forstå udfaldet af folketingsvalget i forhold til Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid kan du booke et af mine foredrag via min hjemmeside joernberglund.dk eller skriv gerne direkte til min mail Kontakt@joernberglund.dk

Kryolitsagen har så mange interessante perspektiver samlet i sig, at der selv uden de hardcore økonomisk teoretiske overvejelser kan drages interessante konklusioner på den udfordringsfyldte del af relationen mellem Grønland og Danmark. Jeg vil udfolde dette i korthed her og opfordrer interesserede i flere nuancer om at booke et foredrag.

Grønland har på legitim vis i samarbejde med Danmark, læs både Staten, ngo’er og andre gode civile kræfter, opnået det som rigtig mange af jordens oprindelige befolkninger ikke har kunnet opnå, nemlig kulturel og sproglig overlevelse og anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Mange af jordens oprindelige folk inspireres af Grønlands situation i deres bestræbelser for opnåelse og anerkendelse af deres menneskerettigheder og deres rettigheder som oprindelige folk. De ser at gode kræfter både i Grønland og Danmark sammen har søgt løsninger på afkoloniseringens udfordringer. De ser også at der i Grønland opbygges et samfund med demokratiske systemer og -processer med et Selvstyre der på legitim vis arbejder for øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed. 

En situation som Trump for et år siden så sit snit til at forsøge at kapitalisere på ved Trumps underlødige annekteringsforsøg af Grønland. Det sidste er lykkeligvis blevet afvist ikke alene af Grønland og Danmark med et samlet Europa og NATO i ryggen, men også af den hastigt voksende del af den amerikanske befolkning som ikke kan forstå rationalet bag ønsket om at USA skulle købe Grønland eller forsøge sig på at sparke en åben dør ind.

Danmarks radio og tv – DR har tilsyneladende påbegyndt en længe ventet selvransagelse af det kejtede forsøg på selvcensur, da de afpublicerede og lukkede adgangen til dokumentaren ”Grønlands hvide guld”. En TV-dokumentar udsendelse der blandt andet viste, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, men at økonomien også er gået den anden vej, at Danmark faktisk på flere fronter og måder har tjent på og draget fordel af Grønland.

Nogle DR-journalister forsøger prisværdigt at vække til offentlig selvransagelse af denne selvcensur. Senest i DR’s program 1’s Tabloid ved journalist Marie Louise Toksvig, hvor det d. 13.2.2026, blandt andet lød; ”at dokumentaren blev trukket tilbage fordi tallene ikke passede.”

Vi hørte i Tabloid ikke meget om, at der fra grønlandsk side med dokumentaren har lydt et lettelsens suk over udsigten til i fremtiden ikke at få ”det slidte bloktilskudskort” stukket i hovedet næsten hver evig eneste gang relationer mellem Grønland og Danmark er kommet på tale hos høj såvel som lav.

Adgangsmuligheden til dokumentaren ”Grønlands hvide guld” er savnet selvom dens hovedbudskab, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, stadig står klart. Jeg mener der ligger flere interessante diskussioner og venter når dokumentaren angiveligt får mulighed for en repremiere. Måske ikke i DR regi, men via andre offentlige eller private medieplatforme. Prøv fx at overvej kryolittens betydning for den danske velfærdsstat i sine opbygningsfase år eller hvorledes betydelige summer, som kryolittens værditilvækst har bidraget med og tilført danske erhvervsliv, virksomheds- og aktieselskabsdannelser og videre ned i aktionærlommer, skatteindtægter og mange andre økonomiske multiplikatoreffekter. Endelig ligger der nok også et latent behov for en eller anden form for forsonings proces generelt, men også i forhold til de personer der har investeret deres livssituation i skabelsen af en yderst vigtig dokumentar udsendelse, og som så på æreløs vis er blevet kørt over af DR-bussen.  Derfor er der god grund og anledning til at sige ”Katten er ude af sækken” igen.

Vil du høre mere herom kan du booke Jørn Berglund til et foredrag eller som moderator til et debat arrangement.

Dansk sikkerhedspolitik og Europas politiske interesser er selvfølgelig stærkt påvirket af præsident Trumps tilbagevenden til magten og hans utilregnelige adfærd. Vedvarende nye meldinger fra det Hvide Hus og skift i politikken har det seneste år skabt usikkerhed om Rigsfællesskabets situation og fremtid. Undertiden har det været svært at vide om man skulle le eller græde.

Jeg tilbyder at fortælle om min oplevelse af den ændrede situation og sætte forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet ind i en historisk kontekst.

Statsminister Mette Frederiksen har anslået nye toner og taler for et styrket sammenhold i Europa og et behov for at forholde sig til en ny verdensorden, hvor Europa og Danmark i højere grad end tidligere skal tage ansvar for egen sikkerhed.

– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv, siges det i dag i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Statsministeren bakkes op af den grønlandske landstyreformand, naalakkersuisut siulittaasuat Jens Frederik Nielsen, idet han gør opmærksom på vigtigheden af at Grønland sidder med ved bordet, når den nye verdensorden og international sikkerhedspolitik er til forhandling.

Jeg vælger at se det positive i, at der nu kun er tre og ikke fire lange år tilbage hvor vi må leve med uvished om, hvad den nye verdensorden vil bringe. Du kan booke et foredrag om Grønland og Rigsfællesskabet hos Joernberglund.dk