I dette foredrag synger jeg nogle af de trommesange jeg har lært mig gennem årene og nogle børnesange som min mor har lært mig. Jeg spiller et par trommesange på violin, som jeg har fået optaget på pladeselskabet ULO. Vi kan også synger nogle grønlandske sange sammen med guitar akkompagnement til.
Ved skæbnens venlige gunst har jeg som barn mødt, og som ung lært, to af Danmarks fremmeste forskere i Inuit trommesang, Michael Hauser (rip) og Hans Christian Petersen (rip), at kende. Jeg fortæller herom og viser fotos og eksempler på deres arbejde.
Jeg har også været modtager af et Fullbright Scholarship og gennemført et studieophold på University of Alaska, Fairbanks hvor jeg blandt andet modtog undervisning i Inupiat og Yupik trommesang og dans. Foruden mit feltarbejde i Nordalaska hvor jeg blandt andet deltog i hvalfangst som del af umialik Sam Taalak’s mandskab og deltog i fejringen af vores vellykkede fangst – den legendariske ‘Nalukataq’.
Trommesangstraditionen sættes ind i den holistiske samfunds- og historiekontekst der er alfa og omega for at forstå trommesangens betydning for inuit kulturen før og nu.
Jeg fortæller om de forskellige trommesangstyper og vi hører ‘the real deal’ på optagelser og om muligt med deltagelse af herboende trommesangere. Dette kan aftales såfremt rekvirenten er villig til at dække denne udgift.
NYERE BAGGRUND – I 2018 sendte den grønlandske naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, daværende minister for kultur og udenrigsanliggender et forslag til det danske kulturministerium om at nominere trommedansen til UNESCO’s liste.
Det er af stor betydning, at Grønland har fået et væsentligt element af den grønlandske kulturarv optaget på UNESCOs verdensarvsliste, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen til avisen Sermitsiaq i 15.12 2021. Optagelsen af qilaatersorneq er en hyldest til den grønlandske kultur og de folk der holder den i live. Naalakkersuisut håber, at dette kan inspirere flere til at lære qilaatersorneq, og dermed medvirke til at sikre det som levende kulturarv.
I en pressemeddelelse dagen efter, var det en stolt dansk kultur og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen som meddelte: ”…at vi i det danske rigsfællesskab for første gang, siden Danmark tiltrådte konventionen om immateriel kulturarv, har fået anerkendt en ansøgning. Nu kommer grønlandsk trommedans og -sang på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Fra mig skal der lyde et stort tillykke til Grønlands selvstyre, til Grønlands Nationalmuseum og –arkiv, der har arbejdet med ansøgningen, og til de aktive foreninger og personer, som arbejder med at formidle traditionen til nye generationer…”
Grønlands trommedans og -sang er optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Hermed står Grønland og Rigsfællesskabet helt centralt med et ansvar både som udviklere og beskyttere af denne kulturtradition.
Der hviler et særligt ansvar på Rigsfællesskabet. Grønland er nemlig det eneste arktiske land, der kan søge om at få inuit-immateriel kulturarv på UNESCO’s repræsentative liste fordi Canada og Rusland ikke har forpligtet sig til UNESCO’s konvention for immateriel kulturarv, mens USA har meldt sig ud af UNESCO.
Man må håbe at de øvrige nationer med oprindelige folk i arktis vil følge efter og gøre ’Qilaatersorneq – Inuit Drum Dancing and Singing’ til en prioritet hvis de skulle forpligte sig til konventionen.
Hør og lær mere om ’Qilaatersorneq – Inuit Trommedans og -sang’: Joernberglund.dk