De fleste der følger medie- og nyhedsstrømmene endog blot til husbehov har nu i nogen tid været forundret over, og nogen vil måske hellere sige underholdt af Donald Trumps købstilbud af Grønland. For at blive i det sprogbrug der umiskendeligt knytter sig til den baggrund Trump familien kommer fra nemlig ejendoms og boligmarkedet – ja så tilsiger almindelig logik – selv for dem der ikke kommer med en husmands økonomisk baggrund – at kan man ikke købe så må man leje. Det er den virkelighed vi alle må leve med.
Det er derfor spændende hvornår der fra grønlandske politikeres side fremkomme anvisninger om sådanne løsninger når USA’s ønsker og behov i Grønland skal dækkes.
Det var netop sådanne emner der var fremme da der i fredags d. 14. 11 2019 blev afholdt en meget interessant Arktisk sikkerheds politisk konference i Landstingssalen på Christiansborg. Sådanne konferencer er i reglen minutiøst koreograferet og forberedt i mindste detalje.
Det var det måske også da Karsten Hønge (SF) iførte sig sit ejendomshandler antræk og udtrykte den ovennævnte logik i selskab med den forsamlede danske arktis militære og sikkerhedsmæssige elite og den amerikanske ambasadør Carla Sands. På en eller anden måde fremstod Hønge’s forsøg på at åbne op for denne logik kluntet. Eller måske var det den iøvrigt veloplagte, men dog tydeligt lidende af søvnmangel, ordstyrer Nauja Lynges kluntede forsøg på at fortælle at hans indslag ikke var koreografet. Må stå hen i det uvisse.
Men lad det stå klart, at for rigtig rigtig mange i både Grønland og Danmark så er spørgsmålet om en ny tidssvarende lejefastsættelse og evt. kompensationer i forhold til USA’s brug af det kæmpestore land- og havområde, i Nordvestgrønland der anvendes og blokeres af Thulebasen Dundas, nu åbnet. Uden her iøvrigt at gøre krav i forhold til det højst tvivlsomme forløb omkring basens oprettelse i 1953 gældende.