Er Grønlands fremtid som selvstændig nation mulig via en ‘free association model’?
Dette foredrag søger at belyse spørgmålet ved at tage afsæt i at Naalakkersuisut (Grønlands regering) d. 28. april 2023 overdrog et forfatningsudkast til Inatsisartut (Grønlands parlament) og hente inspiration fra et interessant seminar om ‘free association’ modellen i Nuuk for nyligt.
Det kunne have været en fejring eller erklæring af en selvstændig grønlandsk nation.
Men blev blot en mindre symbolsk overdragelse af Forfatningskommissionens arbejde på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Med trommesang og musik af Juaaka Lyberth med band.
Realpolitiske hensyn tilsiger nemlig noget andet. At der jo også skal være et bæredygtigt kulturelt og samfundsøkonomisk fundament.
Så på spørgsmålet om der i dag findes samfundsøkonomisk eksistensgrundlag for en selvstændigt grønlandsk nation? Er det korte svar et nej – men det kan der skabes.
Tre hovedspørgsmål
Til besvarelse af hvordan et bæredygtigt kulturelt og samfundsøkonomisk fundament vil kunne skabes har jeg identificeret tre hovedspørgsmål eller forhold der dels er indbyrdes afhængige, men også hver især, er afgørende for dannelse af en ny Inuit Nations kulturelle og samfundsøkonomisk bæredygtighed.
- En bæredygtig økonomi skabes ved hjælp af et selvstændigt erhvervsliv, med fiskeri ’fra hav til a mauv’, turismeudvikling, kulturlivs boost, styrkelse af de tertiære erhverv, en veluddannet befolkning med styrkelse af uddannelsesniveauet fra børnehave til universitet. Herunder spørgsmålet om en fri-associeringsmodel indenfor rammerne af et fornyet Rigsfællesskab samt afklaring af Kongehusets rolle.
- En omfordeling af de økonomiske ressourcer med omstrukturering af erhvervslivet, ejerskab af virksomheder, omlægning af beskatning og produktionsapparatet. Herunder overtagelse af de udenrigspolitiske anliggender og indgåelse af associeringsaftaler.
- Øget produktion og eksport af grøn energi, bedre infrastruktur, lettere anvendelse af naturgivne ressourcer, levende og mineralske, malm- og metaludvinding. Samt udredning af de strategiske- og de sjældne jordarters rolle. Herunder også de forsvarsmæssige anliggender som aftales på basis af associeringsaftaler og de øvrige ovenstående forhold.
Mange vigtige udfordringer ligger i at finde de rette veje og midler til at nå disse mål. Der kan med henblik på dette anføres en række andre mindre delmål. Du kan høre mere om dette ved, at aftale og booke et foredrag hos Jørn Berglund 50 47 57 04.
Du kan også høre mere om muligheder og behov for at omtænke sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål herunder hævelse af beskatning, leje- og afgifter relateret til militære installationer radar-, base-, luftvejs- og havnefaciliteter.
Ligesom du vil høre om den ordning der kaldes ’fri association’ som kunne etableres i forholdt til Danmark og EU samt andre nationalstater herunder USA, Canada. Skabelse og indgåelse af sådanne ordninger kan måske udfylde et politiske vacuum opstået mellem Danmark og Grønland efter vedtagelsen af Selvstyreloven.
Free Association – ’Den Frie-tilknytningsmodel’
Efter dannelsen af FN i 1945 var målsætningen om en fredelig verden helt central. Med en fremtid hvor især de vestlige statsmagter skulle afgive deres magt over deres kolonier. I det fredsskabende arbejde indenfor rammerne af FN’s generalforsamling har der historisk været tre muligheder for afkolonisering: 1. Uafhængighed som en suveræn uafhængig stat. 2. Integration med en anden uafhængig stat. 3. Fri-association med en uafhængig stat.
Følgende fem tidligere kolonier valgte ’free association’ som afkoloniserings model. Dette gælder stillehavs ø-staterne Cook Islands, Marshall Islands, Micronesien, Niue og Palau. Førstnævnte har stærke kulturelle og familiemæssige bånd til New Zealands maorier.
Der pågår et interessant arbejde på at afklare om den ’frie-tilknytningsmodel’ kunne være en farbar kurs i Grønlands fortsatte afkoloniserings proces. Dette arbejde er arrangeret af DIIS-Danish Institute for International Studies i samarbejde med Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet på et seminar i Nuuk den 24. maj 2023, hvor en lang række eksperter og interesserede i tre sessioner diskuterer og tager udgangspunkt i tre følgende emner og hovedspørgsmål:
- nuværende erfaringer fra Stillehavet med free association som model for selvstændighed;
- årsagerne til at free association ikke findes udenfor stillehavs området (fx. i Nordatlanten);
- folkeretlige problemstillinger, der kan pege på dilemmaer for Grønland i forhold til free association.
Ring og book et foredrag hos mag. art. Jørn Berglund på 50 47 57 04