På sporet af UNESCO verdensarven i Grønland

Dette foredrag bringer os på sporet af de fire områder eller emner der i dag er på UNESCO verdensarvsliste:

  • Ilulissat Isfjord (2004)
  • Kujataa  (2017)
  • Aasivissuit-Nipisat (2018)
  • Qilaatersorneq – Trommedans og -sang traditionen (2022)

Vi kan aftale en vægtning hvor jeg går i dybden med et eller flere af disse facinerende  naturområder. Foredragene belyser også UNESCOs baggrund, historie og arbejde med verdensarven.

Ilulissat Isfjord. ‘The World Heritage Committee’ under Unesco vedtog i sommeren 2004, at optage Ilulissat Isfjord på Verdensarvslisten.  Dermed fik Grønland ikke alene den første lokalitet på den prestigefyldte verdensarvsliste, men det blev også det første naturarvsområde inden for hele Rigsfællesskabet.

Fra et foredrag på Askov Højskole hvor de på et ugekursus gik i dybden med temaet UNESCO verdensarv i Danmark april 2022 (Foto Mona Østerlund)

Siden fulgte to andre  geografisk afgrænsede naturområder nemlig, Kujataa – i Sydgrønland og Aasivissuit-Nipissat som ligger i Midtgrønland lige nord for polarcirklen, mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. 

Kujataa/Sydgrønland blev det andet område som kom på UNESCO verdensarvliste. Det udgøres af ialt fem afgrænsede naturskønne og geologisk mega-interessante  landområder som tilsammen afspejler både  norrøn landsbrugskultur og Inuit fangerkultur samt nyere Inuit landbrugskultur.

De færreste ved, at der i det klimatisk set subarktiske Grønland har været en 1000-årig landbrugskultur. Den omfatter de fem områder hvor de norrøne, altså gamle nordiske navne, er nævnt i parantes: Qassiarsuk (Brattahlíð), Igaliku (Gardar), Sissarluttoq, Tasikuluulik (Vatnahverfi) og Qaqortukulooq (Hvalsey). Det er disse fem områder der idag tilsammen kaldes Kujataa, som siden 2003 har været på UNESCOs verdensarvsliste.

Aasivissuit-Nipissat er et kæmpe kileformet landområde, større end Belgien, som udover ufattelig naturskønhed også rummer spor af mere end 4200 års menneskelig bosættelse. Dette landområde ligger særlig tæt på mit hjerte idet jeg med en hvis stolthed kan fortælle at jeg har bidraget substantielt til at netop dette område er kommet på verdensarvslisten.

I 1978 deltog jeg nemlig sammen med to andre studerende fra Københavns Universitet Morten Meldgård og Bjarne Grønnow i den første udgravning af Aasivissuit ‘ de store sommerlejre’ hvor vi på baggrund af gode tips fra tidligere højskoleforstander og æresdoktor H.C. Petersen og hans bror professor Robert Petersen fandt og dokumenterede mange fantastiske Inuit fortidsminder i Sisimiuts bagland.

Herunder de på verdensplan helt unikke Inuit renjægerbopladser og jagtsystemer som er synlige i landskabet hvor også Grønlands største rensdyrbestand findes.

Inuit trommedans og trommesang er den nyeste UNESCO verdensarv i Grønland. Det er den grønlandske Inuitkulturs fremmeste udtryksform. Som har eksisteret i årtusinder og praktiseres den dag idag. Dette foredrag ledsages af eksempler på både nyere grønlandske sange og afspilninger af de smukke ædle trommesange.  Det kan også arrangeres at der via mit netværk deltager en eller flere trommesangere i arrangementet.

Forfatter og trommesanger Hivsu, Robert E. Peary II synger trommesange og fortæller om åndemaner traditionen under en privat session i år 2023. Foto J. Berglund (C)

Målgrupper: Gymnasier, Højskoler, Menighedsråd, Foreninger, Erhvervsskoler, Efterskoler, Klubber, Virksomheder, Organisationer, Råd, Universiteter, Kommuner, Ministerier mv.

Alle foredrag ledsages af mange fantastiske fotos.

Ring for en uforpligtende samtale og få afklaret tid, sted, pris mm tlf.+45 50 47 57 04.

Fra væggen kigger Grundtvig på mens vi sammen synger en af højskolesangbogens smukke grønlandske sange (Foto Mona Østerlund)

 

Der kan aftales om der i forbindelse med et foredrag synges en grønlandsk fællessang, også på dansk. (Foto Mona Østerlund)