
Folketinget har 14. august 2026 endelig 1. behandlet lovforslag om en godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991.
I denne blok har jeg af flere omgange påtalte danske regeringer sendrægtighed i den mentale afkolonisering og behovet for at rydde op i rækken af møgsager der hobede sig op på regeringskontorerne. Den 27. august 2025 kom så endelig meddelelsen om at Statsminister Mette Frederiksen ville give undskyldning til de ramte piger og kvinder i spiralsagen. Dette tjener til Mette Frederiksens ros.
Den officielle undskyldning blev givet i Katuaq i Nuuk d. 24. september 2025. Desværre udeblev den folkelige inddragelse i Danmark. Hvor den gyldne mulighed for at inddrage spiralsagen i et større forsoningsarbejde forsvandt og som derfor stadig lader vente på sig. Det skete i første omgang ved hjælp af toneangivende mediers manglende dækning og afsporende behandling af påståede droner over Kastrup og nu senest på dagen for 1. behandlingen i ”ulven kommer hysteriet”, som tilsyneladende gives større folkelig opmærksomhed end den udfordring der ligger i at få danskerne til at forholde sig til fortidens kolonialistiske synder i Grønland.
De grønlandske folketingsrepræsentanter Qarsoq Høegh-Dam og Naaja H. Nathanielsen har på forbilledlig vis samarbejdet om dels at få spiralsagen afsluttet, men også om at skandalesagen bør ses i et internationalt lys og en sammenhæng hvor en lang række lignende sager kan få en konklusion og afslutning.
Naaja H. Nathanielsen ser frem til den videre udvalgsbehandling og pegede i sin ordfører tale ved 1. behandlingen direkte på de øvrige sager; eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, politikken med fødestedskriteriet og de ulovligt adopterede der også venter på behandling og afslutning :
- Særligt opmærksomhedsvækkende er, at regeringen ikke forholder sig til Danmarks internationale forpligtelser. Skal kvinderne have den oprejsning de fortjener, skal staten erkende sit fulde ansvar i sagen, særligt hvor der har fundet brud på menneskerettigheder sted.
- Lovforslaget bør ikke være et punktum, men en væsentlig del af et bredere opgør med de historiske uretfærdigheder, som grønlændere har været udsat for. For desværre står sagen ikke alene. Andre eksempler tæller eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, politikken med fødestedskriteriet og de ulovligt adopterede.
Anden behandling sker d. 25.8 og tredje behandling er berammet til 27.8 2026. Ønsker du et foredrag om den udeblevne forsoningsproces og mentale afkolonisering kan du booke et foredrag via kontakt@joernberglund.dk
