Nyt Naalakkersuisut – Landsstyre i Grønland

Naalakkersuisoq – Landsstyreformand Múte Egede, 16 april 2021

Valgets sejrherrer blev de to partier Inuit Ataqatigiit og Naleraq, som sagde nej til uranudvinding i Kvanefjeldet.

De to partier har i dag 16. april 2021 konstitueret sig i den nye Naalakkersuisut – Grønlands Landsstyre (regering) med henholdsvis otte og to pladser.

Múte Bourup Egede, fra partiet Inuit Ataqatigiit bliver den nye stærke Naalakkersuisut siulittaasuat – Landsstyreformand. Mens den erfarne Hans Enoksen fra partiet Naleraq er indstillet til posten som formand for Inatsisartut – Landstinget (Grønlands Folketing).

De ti naalakkersuisut – ministre fordeler sig på følgende ressortområder:

Formand for Naalakkersuisut: Múte Bourup Egede, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender:

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigsanliggender og klima:

Pele Broberg, Naleraq.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst:

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Socialanliggender og Arbejdsmarked:

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke:

Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Sundhed:

Kirsten L. Fencker, Naleraq.

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø:

Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer og Ligestilling:

Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familie og Justitsområdet:

Eqaluk Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Ifølge KNR, Kalaallit Nunaata Radio står partiet Atassut som støtteparti for regeringssamarbejdet og den nye koalitionen. Det nye Landsting samles 23. april 2021.

Koalitionsaftalen kan findes på:  https://ia.gl/da/2021/04/16/koalitionsaftale/

Har du fået lyst til at vide mere. Book et foredrag om Grønlands Selvstyre hos: https://joernberglund.dk/

Grønlands nye naalakkersuisut – landsstyre (regering) har konstitueret sig idag 16. april 2021

MULIGHED FOR BIDRAG MED SIMPEL LØSNING

Udsnit af den kinesiske Liu Xiaodongs maleri – malet på isen ved Uummannaq. Foto Jørn Berglund (C)

Der har længe været talt om hvorledes Grønland, i almindelighed og beboere i Qaanaaq Kommune i særdeleshed, kunne drage bedre fordel af den amerikanske tilstedeværelse på Thule Airbase.

Psykoterapeut og kursusarrangør Henriette Berthelsen, som har arbejdet i og besøgt Qaanaaq, beretter om hvorledes de lokale fangere og fiskere påpeger de hårde erhvervsforhold og manglende afsætningsmuligheder. Dette har ført til tanker omkring hvorledes der kunne skabes en bedre kobling mellem fangere/fiskere og de ansvarshavende på Thule Airbase.

Et stort skridt kunne være, at etablere et samarbejde mellem lokale erhvervsaktører, fangerforeningen, kommunal erhvervsudviklings initiativer i Qaanaaq Kommune og de dele af Thule basen som har med forsynings- og køkken/kantine operationer og deres ansvarshavende, at gøre. Således at, de lokale fangere og fiskere leverede og solgte lokalt fanget kød, fugle og fisk til tilberedning i basens kantiner. Frisk moskus okse, rensdyr steg. Rødfisk og skolæst i karry, hellefisk, ørred og narhvals bøffer osv. Mon ikke det også kunne højne appetit og livsglæde blandt basens personel. Ligesom det også kunne skabe glæde i,og skaffe indkomst hos, de trængte fangerfamilier.

En sådan kobling mellem lokal befolkningen og Thule basen kunne således blive til stor gensidig glæde. Set i lyset af det store behov for lokale arbejds- og indtægtsmuligheder, samt de objektivt set dårlige muligheder for frisk forsyning af råvarer til basens køkkener og kantiner, ville et sådant initiativ gøre en vigtig forskel og skabe stor forandring for relativt små midler. Måske skal der lidt forandringsvilje og lidt erhvervsudviklingspenge og rådgivning til. Måske kræver det, at der er nogle politikere samt folk i selvstyrets- og kommunens- administration o.a., lokale erhvervsudviklings-aktører/interesser samt baseoperatører der taler mere samme.

Det kunne sågar føre til, og blive – både Præsident Joe Bidens og den nye Selvstyreregerings første konkrete udenrigspolitiske fælleshandling i, en ny arktisk samarbejdsånd.

Idé og staffetten er hermed givet videre.

Vores fremtid

Vores fremtid – foto: Jørn Berglund (C)

Kl 1 om natten d. 5 nov 2020 gik det op for mig, at Biden ville blive præsident. Jeg vil blot her udtrykke glæde over, at demokratiet har sejret, at fornuften har styrke og at de fire slemme år er ved at være overstået. Vi bør huske at de mørke kræfter kan vende tilbage. Men nu er det tid. Folkeslagene og nationerne kan atter genoptage det internationale samarbejde så klodens store probler kan finde en løsning gerne i følgende rækkefølge: Klimaforandring og forurening, fattigdom og sult samt terrorisme og analfabetisme. For vores kommende generationers skyld.

GRØNLAND OG USA UNDERSKRIVER RAMMEAFTALE OM DUNDAS / THULE AIRBASE

Thule Airbase ved Dundas fjeldet. Foto Wikipedia

Mens verden holder vejret i spænding over udfaldet af det amerikanske valg har Grønland og USA underskrevet en rammeaftale om Thule Air Base (Pituffik). Det kan måske undre, at dette sker ganske kort tid før valget. Jeg tyder det som om, at Trump administrationen måske har lugtet lunten om et snarligt valgnederlag.

Hvorfor en ny administration og præsident ikke skal levnes chance for at løbe med æren for en ny aftale der åbner for økonomiske fordele til Grønland. En aftale som har været undervejs i ganske lang tid og som nok skal lappe på USA’s lidt blakkede image. Altså som et plaster på den mediemæssige fadæse som præsident Donald Trump bevægede sig ud i med sit ’absurde’ købstilbud af Grønland.

Der tales i vide kredse om, at ånden i aftalen er, at der nu åbnes bedre mulighed for at Grønland kan drage nytte af Pituffik basen gennem nye handelsaftaler for eksempel den Serviceaftale der skal følge efter rammeaftalen. Serviceaftalen skal cementere de økonomiske og samfundsmæssige fordele, som det grønlandske samfunds skal høste ved USA’s tilstedeværelse og USA’s leje af landområdet ved Dundas fjeldet, Pituffik basen i Thule. Hvis dette ikke sker vil USA miste troværdighed.

Dundas fjeldet ved Thule Airbase – og området hvorfra Thulebefolkningen blev tvangsflyttet i slutningen af maj 1953, dengang Grønland stadig havde status som koloni. Foto Henriette Berthelsen (C)

 

Et andet interessant udkomme af dette forløb er, at Grønland underskriver aftalen uden den danske udenrigsministers underskrift. Hvilket også knæsætter den ’de facto politiske situation’, at Grønland faktisk bedriver sin egen udenrigspolitik. Og hurra for det. Men det ville undre mig meget hvis dette ikke fortsat i fremtiden vil ske i det tætte og fornuftige samarbejde der har været kendetegnende for forholdet mellem skiftende danske regeringer og det Grønlands Selvstyre, som længe har ønsket sig et større fodaftryk i udenrigspolitikken – ja at styre sine egne udenrigspolitiske anliggender.

Der er altså hermed knæsat en mulighed for det Grønlandske Selvstyre, at indgå bilaterale aftaler til gavn for landets økonomi og til styrkelse af indsatsen for at skabe en selvbåren fremtid.

Selv om det kan undre, at Trump sådan i 11.time indgår en rammeaftale angående Pituffik – Thule Air base med Grønland, uden underskrift fra den danske regering, som binder USA’s kommende administration til at lave fremtidige aftaler der er til økonomisk fordel for Grønland – skal dette også ses som en lille sejr for den grønlandske Landsstyreformand Kim Kielsen. Kielsen gjorde det ganske klart for USA, at det overhovedet ikke kunne komme på tale at Grønland var til salg, men at man i Grønland, da selvfølge var til at handle med. Vil du vide mere se også: https://joernberglund.dk/

 

HVORFOR VIL GRØNLÆNDERNE SELVSTÆNDIGHED?

Kingittorsuaq kujammut/sydpå. Foto Tine Olesen (C)

Det vedlagte link giver adgang til en video (14 min.) udgivet af Danmarks Radio som søger at give svar på dette spørgsmål: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-hvorfor-vil-groenlaenderne-loesrive-sig-fra-danmark?fbclid=IwAR1FGoZxy3_e6gcXEOZonO9B9H7DQNqlDePt7YilN3N-Pd34w-z3t6LEiio#!/

Vil du debatere eller belyse dette spørgsmål yderligere kontakt Jørn Berglund og få en aftale (Mob: 50 47 57 04) eller kontakt via via hjemmesiden: Jørn Berglund

INUIT IKKE ESKIMO

Mikkel A. K. Radicke skriver tankevækkende, at man i Canada helt op til 1980’erne brugte inuit ’eskimo-skilte’ med numre, som identifikation til at sætte om halsen på inuit børn, fordi man ikke gad bruge energi på, at lære deres navne. Se også Article about ‘Eskimo tags’

I skolen, hvor alle sagde deres navn højt når de skulle råbes op skulle inuit børnene så bare sige deres nummer. I statslige papirer gik man væk fra at omtale folk ved navn og brugte deres nummer i stedet.

Det er nok let forståeligt hvorfor denne praksis ophørte, men det er måske overraskende, at det sidste nummer blev udstedt så sent som i starten af 1980. De mennesker, som ikke havde ret til deres egen identitet og som fik sådanne numre, lever den dag i dag. .

Det at blive fravristet sit navn er en krænkende handling da man i traditionen mener at navnet symboliserer reinkarnation af døde familiemedlemmer. Navnet er altså det der danner grobunden for dit minde, din identitet og forbinder familien til forfædrene, som man så repræsenterer med stolthed, fordi man ved at de lever videre i én selv.

Navnet især er altså noget af det smukkeste i inuit-tradition.

Ordet “eskimo” repræsenterer altså ikke kun en is, det ville være utroligt fattigt at påstå, men det repræsentere et helt menneskesyn der er fokuseret på at udviske og udslette inuit-kultur.

Så ja mange kender os som eskimoer. Ikke desto mindre har man i det pan-arktiske Inuit samarbejde, også kendt som Inuit Circumpolar Council, for flere år siden besluttet, at vi foretrækker at blive kaldt Inuit. Vores eget ord, som betyder folket/menneskene.

Heri ligger også en forståelse af, at vi er så meget mere end blot ’dem der spiser råt kød’, idet Inuit har et rigt sprog og en unik kultur, med vores egen historie og geografi. Vi har vores egne værdier og traditioner som udgør de kendetegn der gør os til Inuit og en del af den menneskelige familie.

Det som gør os til Inuit folket.

Mit håb er, at jeg med dette eksempel kan trænge igennem den tåge af træthed der har bredt sig omkring ’krænkelsesparathed’ pro et contra. Samt, at der stadig kan fremstampes en international solidaritet med oprindelige folk og deres rettigheder til sprog, identitet og kultur i deres hjemlande såvelsom i de nationalstater og der hvor de end måtte befinde sig.

I samme åndedrag vil jeg minde om, at det er i år, vi fejrer det Circumpolare Inuit samarbejdes 40 års jubilæum, se herom hos: Inuit Circumpolar Council

FLYT HANS EGEDES STATUE

Det vil bidrage gevaldigt til mange grønlænderes selvforståelse både i og uden for Grønland. En selvforståelsen som har gået så grueligt meget igennem siden Hans Egede opgav sin søgen efter nordboerne og i stedet kastede sig over de ‘stakkels skindklædte hedninge’.
På det personlige plan har den ‘kære’ missionær Hans Egede i sin tid forhindret og afvist, at døbe mine forfædre og vie deres datter Esther med Hans Henrik Raun oprindeligt fra Assens, der var handelsbetjent i Nuuk. Esther var datter af sælfangeren Johan Ludvig (1715-1768) og Magdalena Cathrina. Det hed de efter at have ladet sig døbe hos hernnhutterne, som også gerne ville vie de to i samme omgang. Så min ærede forfar Hans Henrik Raun måtte give afkald på sit tilhørsforhold til Hans Egedes menighed og muligheden af at vende tilbage til Danmark, men kunne så tilgengæld få sin skønne udkårne Esther Raun.
 
Blandede ægteskaber var således fra officiel side dengang ilde set – ja der var ligefrem udtrykt et forbud derom, som det fremgår af ‘Instrux for Grønland’: “Om Giftermaal”, 19. april 1782. Hans Henrik Raun blev derfor ‘forflyttet’ til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) for at starte en loge op der. Det lykkedes ham blandt andet ved at igangsætte forsøgsfangst og -fiskeri der stod på i flere år. Fiskenæsset var derfor et velfungerende sted, da Anders Olsen kom dertil og boede et lille års tid, for derefter skyndsomst at drage videre som ‘grundlægger’. Nok om det.
 
På det generelle plan har Hans Egede blandt andet været årsag til at lægge vore åndemanere for ‘had’ og desuden været instrumental i udryddelsen af trommesangs traditionen. Alene det burde være årsag nok til at placere statuen på glemslens baggård.
Jeg forsøger ikke, at tegne et skønbillede af vore forfædres leveform – men den var i balance med naturen og den skabte ikke masseudryddelse af fangstdyr, og skabte ikke global opvarmning og fungerede blandt andet ved en sofisticeret samfundsorden, veludviklede tænkemåder og verdensbilleder, høj grad af socialitet og fællesskab.
 
For at gøre det kort – blev den samfundsorden ødelagt ved Hans Egedes, hans efterfølgeres og tilhængeres mellemkomst. Det er på tide at gøre op med ‘den koloniale arv’ – og jo bruge det gode vi trods alt har fået ud af det og komme videre. Mens vi som opfordret her flytter Hans Egedes statue fra bjergknolden til et mindre prominent sted
 
Hen ad vejen kan vi atter tale om identitet, kulturelle værdier, gøre den kulturelle arv og boet op efter Hans Egede – ja imens vi kommer videre.

AFKOLONISERING OG GRØNLAND

Den kollektive hukommelse, -bevidsthed og -samvittighed ændrer sig hele tiden og vil til enhver tid være afhængig af den tænkning der bygger bevidstheden op og holder den ved lige. Hvis vi vil et bedre samfund, en bedre verden, en bedre økologisk balance, mindre CO2, en fredeligere, sundere og mindre hungersramt verden så må vi akceptere, at der skal tages afstand til noget af og til.

Hvis vi vil afkoloniseringen, bør vi vide hvad der blev gjort forkert tidligere og lære af den historie der knytter sig dertil. Kender vi vores historie kan vi ændre på hint og hisset, når tid er. Derfor kan vi godt pænt bede om, at få ændret på navne som fx ‘Kæmpe Eskimo’ is osv.

Vi kan godt bede om, at blive omtalt som Inuit i stedet for Eskimo, kalak osv. Tænkeren Frantz Fanon, sagde engang ‘Name the world – Rule the World’ – altså det betyder noget hvilken navngivning vi har, hvad vi kalder steder, ting, hvilke personer vi agter eller tager afstand fra – hvilke statuer vi viser respekt og hvilke vi fjerner.

For min skyld kan man godt parkere visse statuer, på mindre prominente steder, på glemslens baggård og sætte nogle nye op, som symboliserer det nye vi vil – det nye vi navngiver – det samfund vi ønsker. Når den demokratiske proces tilsiger det, kan vi fjerne statuer, nynavngive øer, søer, bjerge og landområder. Inuit Nunaat og historieopfattelse ændrer sig.

Men vi bør ikke vandalisere det vi tager afstand fra, for hvis vi gør det anvender vi koloniseringens dehumaniserende sprog og måder. Vi vil vise, at vi kan ændre samfundet og vores forhold til omverden uden at skænde, ødelægge, bruge tilfældig vold, uden at fremstå nedværdigede. Uden at bruge neokolonialisternes sprog og metoder.

Foto: Wikipedia


Sket er sket – og vi kan tage afstand fra det skete, uden revisionisme. Vi husker navne, årstal, hvorfor og hvordan. Måske har nogen tænkt: ‘Uanga Aqisseq – illit Palasi.’ “Jeg er en rype og du er en præst” .

En fanger og fisker fra en lille bygd i Nordgrønland, hvor jeg engang var bygdeskolelærer sagde til mig lidt skælmsk, når vi diskuterede livsbetingelser, samfundsforhold og politik i Grønland: “Illit soorlu ajoqi – uanga soorlu aqisseq” . Den der kender det grønlandske sprog bare en lille smule vil forstå den sjove finurlighed der ligger i denne omskrivning af en gammel dagligdags hilsemåde; ‘qanorik? – soorlu palasi!’ – “Hvordan har du det? – lige så godt som præsten!”.

‘Kampen’ om Grønland

Mike Pompeo, U.S. Secretary of State (Udenrigsminister)

Danske journalister har gang på gang anlagt den konfrontative linie i forholdet mellem Danmark og Grønland som skulle iscensættes elller reporteres:

    Når der så opstår noget positivt skabt med rod i Grønland – bliver det enten glemt (som i overset) eller under-repræsenteret i dækningen. I lange perioder hvor der meget sjældent høres noget om Grønland i danske medier – så er det sociale problemer og en professor eller ekspert trækkes frem og forklarer det selvindlysende – som mange grønlændere godt kan fortælle hvorfor og hvordan. Det har først og fremmest fastholdt et magtforhold i Grønland hvor Siumut har siddet ved magten. For det andet har det opretholdt en ignorance om grønlandske forhold i brede dele af den danske befolkning.

   Nærmest hvert år hives det frem, at der er ååh så mange forandringer – jamen hvad har man ellers tænkt sig. – Vi har i Grønland på 2-300 år skullet nå hvad man mange andre steder brugte 2000 år på.

   Ja, der er også en ny kamp om Grønland hvor USA nu byder ind med sine småpenge og et lille konsulat – i håb om, at kunne hive flere ressoucer ud ud af Grønland. Udenrigsminister Pompeo begrunder smilende for åben mikrofon hvad USA håber, at få ud af den nye indsats:  “Fish galore, gold, silver, diamonds, rare minerals, uranium …” – dette foregår i lyset af et selverklæret nyt våbenkapløb i arktis – jamen så hold da op med at producere flere nye våbentyper, overhold våbenbegrænsnings- og andre aftaler.

   Hvornår får vi diplomatiske initiativer med nye fredelige aftaler på alle niveauer. Der er stadig et kæmpe behov for begrænsning af den globale opvarmning. Vi vil gerne have et  frossent og dejligt koldt arktis i fred. Så vi er mange der vil have et diplomatisk arbejde som iværksætter og støtter aktiviteter der fremmer kulturel forståelse og samkvem mellem folkeslagene i nord, syd, øst og vest.

   De mellemfolkelige aktiviteter og den kulturelle udvikling bør fremmes i langt langt større omfang end det har været tilfældet i de seneste 15-20 år. Folkeskoler og gymnasier bør arbejde med, og eksamineres i, forhold der vedrører Rigsfællesskabet, den fælles historie på godt og ondt.

   Opgøret med den danske kolonihistorie og racisme har længe været både nødvendig, fremtrædende og påtrængende. Det er nærværende blokredaktørs subjektive indtryk, at der med den socialdemokratiske regering tegner sig et håb om forbedringer og en styrkelse af forholdet i Rigsfællesskabet. Måske har koronakrisen været forsinkende, måske er det stadig underprioriteret, men vi mangler stadig at se konkrete eksempler.