Kategori: Uncategorized

De fleste ved at Hans Egede først bosatte sig i Nuuk området i sin søgen efter nordboerne. Egede mødte “kun de skindklædte inuit hedninge” og fandt da også forladte norrøne bosætninger, som han rigtigt mente måtte være ’Vesterbygden’. Egede forfulgte derfor længe en ide om at finde de øvrige norrøne bosættelser kaldet ’Østerbygden’ i Sydgrønland og på Østkysten.

Trods flere forsøg nåede Egede aldrig frem til Østkystens inuit befolkning iiviit. Storisen og den sydgående strøm havde historisk isoleret iiviit, den østgrønlandske oprindelige befolkning fra de norrøne og senere de europæiske hvalfangere der beroede på større skibe, som ikke hurtigt kunne trækkes op på storisen. Det kunne Inuit befolkningen, Iiviit og kujataamiut fx fra områderne Skjoldungen og Aappilattoq som brugte traditionelle skindbåde. De kendte hinanden og havde god kontakt. Egede drog skuffet tilbage til Nuuk og Egederne søgte derefter nordpå i søgen efter nordboerne. Det blev derfor senere op til andre at følge op på idéen om at finde nordboernes efterkommere på Østkysten.

Hvorledes dette har bidraget til en fatal og omsiggribende mytedannelse i Danmark, blandt andet via Henrik Pontoppidans kortroman “Isbjørnen”, fortæller jeg om i et nyt foredrag: “Pontoppidans roman Isbjørnen og den fatale mytedannelse om Grønland.” Book og bestil et foredrag via mob: +45 50 47 57 04 eller skriv til: Kontakt@joernberglund.dk

Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit (IA) ser frem til et godt samarbejde med den nye firkløver regeringskoalition, som hun sammen med Qarsoq Høegh-Dam fra partiet fra partiet Naleraq har tilkendegivet at ville støtte.

Naaja Nathanielsen meddeler også at det har været vigtigt for Inuit Ataqatigiit at sikre et regeringsgrundlag, der er i den grønlandske befolknings interesser og er gældende for grønlandske borgere i både Danmark og Kalaallit Nunaat.

– Jeg vil gerne fremhæve nogle resultater fra forhandlingerne, som jeg mener vil komme vores befolkning til gode.

Den nye firkløver regering har forpligtet sig til, at sikre fremdrift i sagerne om de juridiske faderløse og bortadopterede, som der kommer to særskilte rapporter om i det historiske udredningsarbejde i år, så der også på disse områder kan dannes grundlag for endnu en længe ventet undskyldning, oplyser den nyvalgte folketingsmedlem Naaja Nathanielsen videre.  

Den danske regering har også forpligtiger sig til at modernisere rigsfællesskabet i forhold til at øge Grønlands udenrigspolitiske beføjelser. Ligesom den nye regering også har forpligtet sig til udrulning af et søkabel der inkluderer Tasiilaq. Naaja Nathanielsen mener at dette kan blive et markant løft af den digitale infrastruktur i Tasiilaq og desuden gøre suverænitetshåndhævelsen i Østgrønland lettere for rigsfællesskabet.

Endelig har den nye firkløver regering lovet at videreudvikle rammeaftalen med Naalakkersuisut med fokus på boliger, kritisk infrastruktur og forsyningssikkerhed, som alle er sagsområder med stort efterslæb.

Folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fremhæver også regeringens løfte om at overholde oprindelige folks rettigheder i hele kongeriget og på alle niveauer, hvilket i praksis f.eks. skal udmøntes i styrket adgang til tolkning, hensyn til sprog og kultur og retssikkerhed.

Hør mere om Grønlands situation og Rigsfællesskabets fremtid når du booker et foredrag hos Jørn Berglund skriv til kontakt@joernberglund.dk

Nu er det uomgængeligt vi bør lære at udtale grønlandske ord og lyde ordentligt hvis vi i Danmark ikke vil fremstå som ignoranter, ufrivilligt morsomme eller direkte respektløse både i Folketinget, i DR og TV2, når de nye grønlandske folketingsmedlemmer Naaja (IA) og Qarsoq (N), som er repræsentanter for partierne Inuit Ataqatigiit og Naleraq, tiltales eller omtales. Her er lidt baggrundsviden om valgets resultat. 

Til fordeling af mandater ved folketingsvalg i Grønland anvendes partilistevalg (listeopstilling) så det ikke er hver enkelt kandidats personlige stemmetal der er afgørende for mandatets fordeling i Grønlands ene samlede storkreds. Således tilfalder de to mandater i Grønland de partier der samlet set får flest stemmer. Kandidaten der står øverst på listen, i en rækkefølge som partiet selv bestemmer, får en plads i folketinget.     

Valgets 10 største stemmeslugere var:

1. Qarsoq Høegh-Dam, 4.619 stemmer (Naleraq – N)

2. Anna Wangenheim, 2.358 stemmer (Demokraatit – D)

3. Naaja H. Nathanielsen, 1.953 stemmer (Inuit Ataqatigiit – IA)

4. Ellen Schärfe, 1.553 stemmer (Atassut, A)

5. Ineqi Kielsen, 1.142 stemmer (Siumut, S)

6. Pipaluk Lynge, 1.035 stemmer (IA)

7. Aqqalukkuluk Fontain, 894 stemmer (IA)

8. Doris Jakobsen Jensen, 820 stemmer (S)

9. Nivi Rosing, 716 stemmer (IA)

10. Kuupik Kleist, 674 stemmer IA)

Fg. statsminister og kgl. undersøger Mette Frederiksen har allerede mødtes med udvalgte danske partiledere med henblik på regeringsdannelse. I uge 14 mødes Mette Frederiksen med de nyvalgte færøske og grønlandske repræsentanter for at drøfte deres input i et fremtidigt regeringsgrundlag.

Under dannelsen af sidste regering i 2022 fik de daværende grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilde Høegh-Dam flere punkter med i den daværende SVM-koalitions regeringsgrundlag. Det bliver spændende at få at vide hvilke aftryk de grønlandske folketingsmedlemmer ønsker at sætte i det kommende regeringsgrundlag.

Hvis du vil lære at udtale de nye grønlandske folketingsmedlemmers navne, som kan klares ret hurtigt og hvis du vil forstå udfaldet af folketingsvalget i forhold til Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid kan du booke et af mine foredrag via min hjemmeside joernberglund.dk eller skriv gerne direkte til min mail Kontakt@joernberglund.dk

Kryolitsagen har så mange interessante perspektiver samlet i sig, at der selv uden de hardcore økonomisk teoretiske overvejelser kan drages interessante konklusioner på den udfordringsfyldte del af relationen mellem Grønland og Danmark. Jeg vil udfolde dette i korthed her og opfordrer interesserede i flere nuancer om at booke et foredrag.

Grønland har på legitim vis i samarbejde med Danmark, læs både Staten, ngo’er og andre gode civile kræfter, opnået det som rigtig mange af jordens oprindelige befolkninger ikke har kunnet opnå, nemlig kulturel og sproglig overlevelse og anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Mange af jordens oprindelige folk inspireres af Grønlands situation i deres bestræbelser for opnåelse og anerkendelse af deres menneskerettigheder og deres rettigheder som oprindelige folk. De ser at gode kræfter både i Grønland og Danmark sammen har søgt løsninger på afkoloniseringens udfordringer. De ser også at der i Grønland opbygges et samfund med demokratiske systemer og -processer med et Selvstyre der på legitim vis arbejder for øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed. 

En situation som Trump for et år siden så sit snit til at forsøge at kapitalisere på ved Trumps underlødige annekteringsforsøg af Grønland. Det sidste er lykkeligvis blevet afvist ikke alene af Grønland og Danmark med et samlet Europa og NATO i ryggen, men også af den hastigt voksende del af den amerikanske befolkning som ikke kan forstå rationalet bag ønsket om at USA skulle købe Grønland eller forsøge sig på at sparke en åben dør ind.

Danmarks radio og tv – DR har tilsyneladende påbegyndt en længe ventet selvransagelse af det kejtede forsøg på selvcensur, da de afpublicerede og lukkede adgangen til dokumentaren ”Grønlands hvide guld”. En TV-dokumentar udsendelse der blandt andet viste, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, men at økonomien også er gået den anden vej, at Danmark faktisk på flere fronter og måder har tjent på og draget fordel af Grønland.

Nogle DR-journalister forsøger prisværdigt at vække til offentlig selvransagelse af denne selvcensur. Senest i DR’s program 1’s Tabloid ved journalist Marie Louise Toksvig, hvor det d. 13.2.2026, blandt andet lød; ”at dokumentaren blev trukket tilbage fordi tallene ikke passede.”

Vi hørte i Tabloid ikke meget om, at der fra grønlandsk side med dokumentaren har lydt et lettelsens suk over udsigten til i fremtiden ikke at få ”det slidte bloktilskudskort” stukket i hovedet næsten hver evig eneste gang relationer mellem Grønland og Danmark er kommet på tale hos høj såvel som lav.

Adgangsmuligheden til dokumentaren ”Grønlands hvide guld” er savnet selvom dens hovedbudskab, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, stadig står klart. Jeg mener der ligger flere interessante diskussioner og venter når dokumentaren angiveligt får mulighed for en repremiere. Måske ikke i DR regi, men via andre offentlige eller private medieplatforme. Prøv fx at overvej kryolittens betydning for den danske velfærdsstat i sine opbygningsfase år eller hvorledes betydelige summer, som kryolittens værditilvækst har bidraget med og tilført danske erhvervsliv, virksomheds- og aktieselskabsdannelser og videre ned i aktionærlommer, skatteindtægter og mange andre økonomiske multiplikatoreffekter. Endelig ligger der nok også et latent behov for en eller anden form for forsonings proces generelt, men også i forhold til de personer der har investeret deres livssituation i skabelsen af en yderst vigtig dokumentar udsendelse, og som så på æreløs vis er blevet kørt over af DR-bussen.  Derfor er der god grund og anledning til at sige ”Katten er ude af sækken” igen.

Vil du høre mere herom kan du booke Jørn Berglund til et foredrag eller som moderator til et debat arrangement.

Dansk sikkerhedspolitik og Europas politiske interesser er selvfølgelig stærkt påvirket af præsident Trumps tilbagevenden til magten og hans utilregnelige adfærd. Vedvarende nye meldinger fra det Hvide Hus og skift i politikken har det seneste år skabt usikkerhed om Rigsfællesskabets situation og fremtid. Undertiden har det været svært at vide om man skulle le eller græde.

Jeg tilbyder at fortælle om min oplevelse af den ændrede situation og sætte forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet ind i en historisk kontekst.

Statsminister Mette Frederiksen har anslået nye toner og taler for et styrket sammenhold i Europa og et behov for at forholde sig til en ny verdensorden, hvor Europa og Danmark i højere grad end tidligere skal tage ansvar for egen sikkerhed.

– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv, siges det i dag i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.

Statsministeren bakkes op af den grønlandske landstyreformand, naalakkersuisut siulittaasuat Jens Frederik Nielsen, idet han gør opmærksom på vigtigheden af at Grønland sidder med ved bordet, når den nye verdensorden og international sikkerhedspolitik er til forhandling.

Jeg vælger at se det positive i, at der nu kun er tre og ikke fire lange år tilbage hvor vi må leve med uvished om, hvad den nye verdensorden vil bringe. Du kan booke et foredrag om Grønland og Rigsfællesskabet hos Joernberglund.dk

Når vi ser tilbage på året som rinder ud gennem politiske briller og med rigsfællesskabets optik så står det mildest talt tumultarisk og som et anno horribilis. Et enkelt lyspunkt stod statsminister Mette Frederiksen for d. 1. september 2025 ved omsider at gribe dybt i sin egen og mange danskeres retfærdighedssans ved beslutningen om at give de grønlandske kvinder og piger i den såkaldte spiralsag en længe ventet undskyldning for de skrækkelige overgreb de har været udsat for i statens forsøg på at kontrollere befolkningstilvæksten i Grønland. Desværre druknede dens mediemæssige dækning, selve undskyldnings-ceremonien, der fandt sted i Katuaq, kulturhuset i Nuuk,  midt i postyret omkring droner over Kastrup lufthavn. Det fratog en del opmærksomhed og tid til at tænke dybere over baggrunden for ’spiralsagen’ og hvorfor undskyldningen var både betimelig og nødvendig for den fortsatte mentale afkoloniserings proces, der knap nok er begyndt.

Undskyldningen faldt i sidste øjeblik

Det at den grundige bearbejdelse af undskyldningen udeblev var belejligt for de meningsdannere og politikere som i årevis, ja årtier har tilbagevist kritikken af den danske afkoloniserings indsats. Endnu engang slap mange for at skulle tage moralsk og menneskelig stilling til de svære spørgsmål som naturligvis har rejst sig i kølvandet på de indrømmelser der ligger i at sige, at man har gjort noget forkert både moralsk og menneskeligt. Baggrunden for alt det som påkalder sig undskyldninger. Alt det der kan lede opmærksomheden væk fra de øvrige såkaldte ”politiske møgsager” der venter på afgørelse og undskyldninger, samt belysning i det igangværende historiske afdækningsarbejde. Vi kan kun gisne om hvad der kunne være sket hvis undskyldningen ikke var faldet i sidste øjeblik inden første delrapport fra det uafhængige historiske afdækningsarbejde i Grønland. Rigsfællesskabets politiske sammenhængskraft blev testet til sit yderste.

Behov for en mental afkolonisering

Mange danskere har i det forløbne år udtrykt varme følelser og forbundethed med grønlændere og Grønland, men endnu flere burde aktivt og helhjertet gå ind i at lære Grønland og inuitkulturen bedre at kende. Et kendskab som kunne starte langt tidligere og i uddannelsessystemet. Især er det et stort og påtrængende behov for at indgå i det vi bedste kan beskrive som den nødvendige mentale afkoloniserings proces. En samfundsdebat herom der stadig mangler. Politiske kommentatorer og såkaldte arktiske eksperter har især fokuseret på overfladiske relationer og politiske dagsordener er strandet på og overtaget af hensynet til overvågning, militær- og forsvarsmæssige forhold i Arktis. Det er stadig de færreste der tør at stå frem og sige “ja den danske kolonitid er ikke noget vi er stolte af – der er begået fejltagelser og desværre har nogle troet, at der findes andenrangs mennesker.”

Samliv med kristne og oprindelige inuit narrativer

Grønlænderne blev frataget en stor del af deres oprindelige tros- og verdensopfattelse og fik den kristne verdensopfattelse sat i stedet. Det er på tide at erkende og respektere at begge verdensopfattelser og tilgange til livet kan få en bedre fremtid sammen. Ligesom det også må erkendes at det grønlandske inuitsprog som har været tæt på udryddelse, nu viser tegn på trivsel og mulighed for overlevelse. Det samme kan desværre ikke siges om de øvrige oprindelige folks sprog i Arktis. Vi bør derfor sætte større pris på at det er lykkedes at sikre det grønlandske sprogs overlevelse. Se det er en positiv historie som også kan relateres til den mentale afkolonisering proces.

Kolonisationen udløste kollektive traumer

Vi bør tale mere om hvordan kolonisationen har skabt traumer og udviklet et kollektivt PTSD og mange familiemæssige dysfunktionaliteter.  Forhold der har været medvirkende årsag til at så meget er gået i galt i relationerne mellem Danmark og Grønland. Jo og ja der er også meget der er gået godt. Det skal vi være stolte af og bygge videre på. Men det bliver meget svært hvis ikke man fra dansk sider går i gang med en mental afkolonisering og fortsat griber dybt ved at ændrer på menneskesyn og historieopfattelser, samt inddrager Grønland og grønlændere mere og på lige fod.

Grønlændere i Danmark har historisk set været massivt udsat for forskellige former for diskrimination. Det er blevet en smule bedre i år, men racisme må og skal have en ende. Ellers kan det til tider skrøbelige rigsfællesskab se en mere end meget svær fremtid i møde. Det er på høje tid at tage grundlaget for Rigsfællesskabet op til gennemgribende belysning og debat. Samt at huske, at bag de svære spørgsmål om Rigsfællesskabets fremtid er der også håb.

I det nye år vil jeg tage disse betragtninger op og sammen med en medforfatter belyse Rigsfællesskabets fremtid gennem flere allerede planlagte kronikker og i en bogudgivelse. Jeg tilbyder desuden ufortrødent mine foredrag. Kontakt mig hjertens gerne hvis nogen ønsker et foredrag, undervisning eller debatarrangementer.

Juullimi pilluarisi – ukiortaamut iserluarisilu.

God jul og godt nytår – ligesom alle i Rigsfællesskabet, i Danmark, Færøerne og Grønland også ønskes et glædeligt vintersolhverv. Skriv til Kontakt@joernberglund.dk

Inge Kleivan, mag. art. dr. h. c. er gået bort. Universitets Lektor Inge Kleivan var min dygtige underviser på Institut for Eskimologi, Københavns Universitet i mange år – Inge kendte sit stof rigtig godt og lærte mig blandt meget andet en del om korrekturmarkering og korrekt litteratur henvisning, som hun selv havde lært sig fra sine mange år som fagredaktør på Meddelelser om Grønland. Inge bidrog i sit store videnskabelige arbejde med mange udgivelser, også i redaktionen af “Ordbogi”, og skrev selv bogen “Oqaatsit kalaallisuumiit qallunaatuumut “.

Inge udgjorde med sin mand Helge Kleivan i mange år et “humaniore power couple” på Københavns Universitet og hun støttede ham tydeligvis godt i hans store og vigtige arbejde med oprettelsen af IWGIA som indrammes af Helges synspunkt; “at den såkaldte værdifri forskning eksisterede ikke længere, med mindre man stiltiende ville acceptere forudsætningerne for den etablerede samfundsorden som en politisk grundsætning”, ligesom de også gjorde viden om grønlænderne (eskimoerne) og Grønland til hvermands eje ved deres bidrag til Politikens håndbog om “Verdens Folkeslag” (1968), hvor de sammen skrev informativt om verdens oprindelige folk. De har herved skabt et vigtigt grundlag for “den mentale afkolonisering”, der er det næste store skridt og indsats område i danskernes viden om inuit og Grønland. En kulturel udviklingsproces som nutidens hr og fru Danmark kun lige er begyndt på, ligesom Zakæus og Benjamin, som en tidligere grønlandsk Landsstyre Formand så ofte omtalte de landsmænd,  i færd med at lære nye politiske vinde at kende, yndede at kalde dem.

Grønland skylder også Inge en stor tak for den støtte Inge også ydede til daværende Prof. Robert Petersen i hans store arbejde med at etablere et Inuit Institut i Grønland, som var forløberen for det nuværende Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Mange ved nok ikke, at Inge engang i sine unge dage også var en afholdt bygdeskolelærer, kendt som frk. Parbøl, da hun et års tid boede i bygden Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset. Inge var et vidende, sødt, humoristisk, hjælpsomt og venligt menneske. Kondolencer til hendes børn, børnebørn og oldebørn- æret være hendes minde.

Statsminister Mette Frederiksen har endelig givet en undskyldning i “Spiralsagen”.

“Men præcist hvem undskyldningen er møntet, bliver mere klart, når den historiske udredning, der dykker ned i Grønland og Danmarks fælles historie, er klar”, siger Mette Frederiksen.

Mon det også gælder de mange håbefulde par der gennem årene har gået til den ene forgæves og bekostelige fertilitetsbehandling efter den anden – Bekostelige for de berørte og bekostelige for samfundet, med store personlige omkostninger for de berørtes levned, psykisk og socialt.

De mange kvinder skal selvfølgelig kompenceres for tort, smerte osv.

Mine tanker og medfølelse går hermed til de mange grønlandske mænd, men også nogle danske mænd, som må være ramt på sjæl og hjerte i forbindelse med de oplevelser og smertelige erfaringer de har måttet bære rundt på i forbindelse med afbrudte svangerskaber ved fertilitetsbehandlinger osv.

Jeg håber nogle også vil tage dette op i forbindelse med den helingsproces og sorgbehandlingsarbejde, både på det personlige og det samfundsmæssige plan, der også er behov for i forbindelse med bearbejdelse af traumer og tragiske oplevelser der hører med til hele det sagskompleks der går under benævnelsen “Spiralsagen”.

Det er selvfølgelig ok at spørge hvorfor der skulle gå så lang tid før undskyldningen kom, men det må ikke overskygge den opmuntring der ligger i, at der nu endelig er givet en undskyldning. Vi må huske på, at der desværre er flere andre statsministre som ikke havde modet og ikke kunne finde i sig selv, den retfærdighedssans, respekt og det betimelige medmenneskelige følelsesmæssige behov som nu vores statsminister Mette Frederiksen, har fundet. Bravo Mette. 

Nu kan den mentale afkololonisering endelig påbegyndes som opfølgning på en længe ventet forsonings proces. Book et foredrag herom hos joernberglund.dk – mob. 50475704.

Med nogen rette har det i de seneste par år været fremme og i særdeleshed i de seneste tre måneder op til Landstingsvalget i Grønland været rejst kritik af, at ansvarsoverførslen fra statslige myndigheder til selvstyret har været langsom og i lange perioder siden selvstyrets indførsel i 2009, ikke eksisterende.

Det skaber utilfredshed over hele feltet og rum for den nationalistiske utilfredshed.

I Grønland har vi set partiet Naleraq vokse med foruroligende hast i den senest valgperiode. Fra partiet Naleraq har Pelle Broberg, Hans Enoksen, Aki Matilde Høegh og Kuno Fencker udnyttet, og vil også i fremtiden stensikkert udnytte, populismens gode muligheder i den have hvor ting gror langsomt.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er i lettere ubemærkethed kommet med ideer om hvordan dette også kunne gribes an på en ny måde, se Politiken 22. marts 2025, s. 12.

Som det er nu og i henhold til Selvstyreloven er det stipuleret, at hvis Grønland hjemtager et ansvarsområde fra Danmark, skal Grønland også straks overtage finansieringen af det område. Sagt på en anden måde bør der findes en anden løsning som nok kræver ændring af Selvstyreloven.

Konsekvensen af den nulsumsløsningsagtige tænkning der ligger i Selvstyrelovens konstruktion, betyder i praksis, at ansvarsoverførsel først sker når Grønland selv kan betale. Denne tilgang driver Grønland ind i armene på Trump administrationen og det der kunne blive værre.

Løkkes forslag er, at der bør skabes en økonomisk gulerod, så der følger nye penge med når der overtages nye ansvarsområder. Og at dette tages op til en ny forhandling med den nye grønlandsk regering. Med henvisning til at det allerede i dag er den danske statskasse der udover det årlige bloktilskud på 4,1 milliader afholder udgifter til politi, fængsler, havmiljø, meteorologi, grænsekontrol og flere andre ting,

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, som gang på gang har kritiseret hastigheden i Grønlands ansvarsovertagelse med tilkendegivelser der peger navlebeskuende på opretholdelse af et ”status-quo”. Deres grønlandsordfører Alex Ahrendtsen mener, at Løkkes ideer er ret vilde:

–  Altså, det er jo hr. og fru Hansen der betaler skat i den kasse, som Løkke så stikker snablen ned i. Uden respekt for det arbejde, der ligger bag. (Politiken 22. marts 2025)

Det er vigtigt, at notere sig, at der også lyder https://joernberglund.dk/positive tilkendegivelser fra oppositionen.

Fx fra Rasmus Jarlov, der er grønlandsordfører for Konservative:

–  Grønland har en betydelig lavere levestandard end vi har i Danmark, og så længe de er danske statsborgere, er det meget naturligt, at vi hjælper dem til at få en god levestandard. Så det synes jeg ikke er noget problem. Det er småpenge, det handler om for Danmarks vedkommende.

Og fra Karsten Hønge, der er grønlandsordfører for Socialistisk Folkeparti:

–  Den nuværende ordning er bare med til at fastholde en fordeling at arbejde som i dag, der ikke er holdbar, fordi det er er så dyrt for Grønland at hjemtage det. Så jeg synes, det er en god idé, hvis Grønland vel at mærk selv synes, det kunne være en god idé.

Penge kan som bekendt gøre godt, men er heller ikke svaret på alt. Så vil du høre mere om mange vigtige vinkler på Rigsfællesskabet kan du booke et foredrag hos Jørn Berglund.