Kryolitsagen har så mange interessante perspektiver samlet i sig, at der selv uden de hardcore økonomisk teoretiske overvejelser kan drages interessante konklusioner på den udfordringsfyldte del af relationen mellem Grønland og Danmark. Jeg vil udfolde dette i korthed her og opfordrer interesserede i flere nuancer om at booke et foredrag.

Grønland har på legitim vis i samarbejde med Danmark, læs både Staten, ngo’er og andre gode civile kræfter, opnået det som rigtig mange af jordens oprindelige befolkninger ikke har kunnet opnå, kulturel og sproglig overlevelse og anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Mange af jordens oprindelige folk inspireres af Grønlands situation i deres bestræbelser for opnåelse og anerkendelse af deres menneskerettigheder og deres rettigheder som oprindelige folk. De ser at gode kræfter både i Grønland og Danmark sammen har søgt løsninger på afkoloniseringens udfordringer. De ser også at der i Grønland opbygges et samfund med demokratiske systemer og -processer med et Selvstyre der på legitim vis arbejder for øget selvbestemmelse og selvhjulpenhed.
En situation som Trump for et år siden så sit snit til at forsøge at kapitalisere på ved Trumps underlødige annekteringsforsøg af Grønland. Det sidste er lykkeligvis blevet afvist ikke alene af Grønland og Danmark med et samlet Europa og NATO i ryggen, men også af den hastigt voksende del af den amerikanske befolkning som ikke kan forstå rationalet bag ønsket om at USA skulle købe Grønland eller forsøge sig på at sparke en åben dør ind.
Danmarks radio og tv – DR har tilsyneladende påbegyndt en længe ventet selvransagelse af det kejtede forsøg på selvcensur, da de afpublicerede og lukkede adgangen til dokumentaren ”Grønlands hvide guld”. En TV-dokumentar udsendelse der blandt andet viste, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, men at økonomien også er gået den anden vej, at Danmark faktisk på flere fronter og måder har tjent på og draget fordel af Grønland.
Nogle DR-journalister forsøger prisværdigt at vække til offentlig selvransagelse af denne selvcensur. Senest i DR’s program 1’s Tabloid ved journalist Marie Louise Toksvig, hvor det d. 13.2.2026, blandt andet lød; ”at dokumentaren blev trukket tilbage fordi tallene ikke passede.”
Vi hørte i Tabloid ikke meget om, at der fra grønlandsk side med dokumentaren har lydt et lettelsens suk over udsigten til i fremtiden ikke at få ”det slidte bloktilskudskort” stukket i hovedet næsten hver evig eneste gang relationer mellem Grønland og Danmark er kommet på tale hos høj såvel som lav.
Adgangsmuligheden til dokumentaren ”Grønlands hvide guld” er savnet selvom dens hovedbudskab, at Grønland ikke kun har været en udgift for Danmark, stadig står klart. Jeg mener der ligger flere interessante diskussioner og venter når dokumentaren angiveligt får mulighed for en repremiere. Måske ikke i DR regi, men via andre offentlige eller private medieplatforme. Prøv fx at overvej kryolittens betydning for den danske velfærdsstat i sine opbygningsfase år eller hvorledes betydelige summer, som kryolittens værditilvækst har bidraget med og tilført danske erhvervsliv, virksomheds- og aktieselskabsdannelser og videre ned i aktionærlommer, skatteindtægter og mange andre økonomiske multiplikatoreffekter. Endelig ligger der nok også et latent behov for en eller anden form for forsonings proces i forhold til de personer der har investeret deres livssituation i skabelsen af en yderst vigtig dokumentar udsendelse, men som så på æreløs vis er blevet kørt over af DR-bussen. Derfor er der god grund og anledning til at sige ”Katten er ude af sækken” igen.
Har du lyst til at høre mere herom så kan du booke Jørn Berglund til et foredrag eller som moderator til et debat arrangement.








