27,7 milliard Pituffik-aftale indgået

Der syntes, at være grund til at se med optimisme på mulighederne for Grønland, at kunne få lidt glæde af den nye 12-årige Pituffik-aftale om servicering af den amerikanske base i Thule.
Men er der noget i den til glæde for de lokale Inuit fangere og deres familier?
Spørgsmålet er rejst så betids, at det har kunnet indgå i forhandlingerne se også her.
Det grønlandske nyhedsmedie KNR, ved Rune Hvistendal Kristiansen skriver 20. dec., at det i en pressemeddelse fra maj 2022 fremgår, at Inuksuk A/S, vigtigste CSR-tiltag (red. Corporate Social Responsibility/virksomheders sociale ansvar) er ‘Greenland First’. Dette betyder angiveligt at:
– Her er fokus på at skabe gode relationer med de grønlandske fagforeninger, rekruttere lokalt, indgå partnerskaber med fagskoler samt igennem uddannelse og ansættelse at prioritere udviklingen af den lokale grønlandske arbejdsstyrke til et vedvarende og højt teknisk niveau, skriver Inuksuk A/S.
– I selvsamme pressemeddelelse forsikrer Inuksuk A/S, at det vil prioritere grønlandske selskaber som underleverandører samt indkøbe materialer og leverancer fra grønlandske forhandlere.


Velvidende, at det i nogles øjne kan syntes som en mindre detalje i det store basefacilitets serviceringsbillede vil det som anført have stor betydning for de lokale familier.

 

Hvis fåreavlere, fangere og fiskere i Grønland generelt og Avanersuaq/Qaanaaq specifikt kan afsætte deres produkter, kartofler, lammekød, rensdyr, kvan, moskus, sortebær,  torsk, rejer og hellefisk osv. til de store køkkener på basen. Både for de Inuit familier som kan få noget indtjening ved salg af deres produkter, men også for de Inuit som tager arbejde eller tilbydes lærepladser i Pituffik.

Et initiativ med konsulentvejledning, venture kapital og en inkubations periode burde etableres for en lokal opstartsvirksomhed der opkøber og leverer Inuit produkter til basen.
Om 12 år vil tiden vise om ’Greenland First’ blot har været en floskel eller om der kommer noget konkret ud af den nye Pituffik-aftale også for de lokale Inuit familier og de unge som savner lærepladser. 

Bestil et foredrag her hos Joernberglund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − three =