Dansk sikkerhedspolitik og Europas politiske interesser er selvfølgelig stærkt påvirket af præsident Trumps tilbagevenden til magten og hans utilregnelige adfærd. Vedvarende nye meldinger fra det Hvide Hus og skift i politikken har det seneste år skabt usikkerhed om Rigsfællesskabets situation og fremtid. Undertiden har det været svært at vide om man skulle le eller græde.
Jeg tilbyder at fortælle om min oplevelse af den ændrede situation og sætte forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet ind i en historisk kontekst.

Statsminister Mette Frederiksen har anslået nye toner og taler for et styrket sammenhold i Europa og et behov for at forholde sig til en ny verdensorden, hvor Europa og Danmark i højere grad end tidligere skal tage ansvar for egen sikkerhed.
– Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv, siges det i dag i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
Statsministeren bakkes op af den grønlandske landstyreformand, naalakkersuisut siulittaasuat Jens Frederik Nielsen, idet han gør opmærksom på vigtigheden af at Grønland sidder med ved bordet, når den nye verdensorden og international sikkerhedspolitik er til forhandling.
Jeg vælger at se det positive i, at der nu kun er tre og ikke fire lange år tilbage hvor vi må leve med uvished om, hvad den nye verdensorden vil bringe. Du kan booke et foredrag om Grønland og Rigsfællesskabet hos Joernberglund.dk
