Hypersoniske våben giver nye behov for afspændingsaftaler

Long March-5B Y2 raket affyret transporterende et Tianhe modul, fra ‘Wenchang Spacecraft Launch Site’ i Sydkinas Hainan Provins April 29, 2021 som led i udviklingen af Kinas rumnations planer.

 

I juni 2021 udgav Henrik Breitenbauch & Tobias Liebetrau en publikation ”Teknologi- konkurrencen og dens implikationer for Danmark” på Djøf Forlaget. Her siger de blandt andet at det oftest er fly eller missiler, der bliver beskrevet som hypersoniske. Det er USA, Rusland og Kina der er i gang med at udvikle våben der benytter hypersonisk fremdriftsteknologi. Men stater som Frankrig, Storbritannien, Japan og Australien arbejder også med at udvikle hypersonisk teknologi.

Begrebet hypersonisk hastighed anvendes om hastigheder, der er minimum fem gange højere end lydens, også kaldet march 5.

Breitenbauch og Libetrau skriver videre, at sådanne våben kan angribe mål fra sikker afstand så hurtigt, at eksisterende luft- og missilforsvar ikke kan standse dem. Ligesom krydsermissiler kan hypersoniske våben flyve lavt kort tid efter affyring og manøvrere i angrebsfasen, hvilket gør dem yderligere vanskelige at spore og forsvare sig imod. Hypersoniske våben kan forbedre muligheden for præcisionsangreb med stor rækkevidde og forringer muligheden for at forsvare sig imod dem. De øger så at sige værdien af ”first strike”.

Udviklingen af hypersoniske våben kan gøre kriser mere ustabile. Det skyldes særligt kombinationen af uforudsigeligheden af deres bane og mål og den korte responstid, hvilket kan øge sandsynligheden for fejlberegning og utilsigtet konfliktoptrapning.

Til dette trusselsbillede skal det siges at stormagterne allerede kan ramme hinanden med salver af interkontinentale ballistiske missiler, der nedbryder de eksisterende missilforsvar.

Det kinesiske militær har ifølge avisen Financial Times 17.10.2021 gennemført en test af et nyt hypersonisk missil i august med en raket af typen Long March.

Missilet, der kan udstyres med atomsprænghoveder, fløj rundt om kloden i lav højde, før det styrede ind mod sit mål, som det missede med cirka 30 kilometer.

På den baggrund er det min antagelse, at der er et voksende behov for at få nye konkrete resultater og aftaler mellem stormagterne om nedrustning og afspændingstiltag.

Ligesom der også er behov for at få både lavspændings fremmende tiltag og mellemfolkelige kulturaktiviteter frem i lyset. Set i lyset af behovet for en stabil fremtid bør der altså også indgås nedrustningsaftaler parallelt med de aftaler som alverdens lande i disse dage på COP26 søger at indgå for at imødegå den skæbnesvangre opvarmning som vor klode er midt i.

De Arktiske folk og deres ledere har før stillet sig til rådighed i den henseende og bør gøre det igen.

Book et foredrag om arktis som lavspændingsområde hos joernberglund.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × two =