Det er både generelt og specifikt anerkendt, at der eksisterer racisme i Danmark. Denne anerkendelse har i den grønlandske kontekst senest ført til en 12 punkts handlingsplan til bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark.
Forarbejdet blev til på baggrund af et grønlandsk politisk pres. Mens iværksættelse er sket i et samarbejde mellem udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (Soc. Dem.) i samarbejde med folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut). De 12 initiativer er:
- Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende
- Ret til grønlandsk pas
- Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever
- Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet
- Partnerskab om grønlandske studerende trivsel
- Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.
- Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark
- Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser
- Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark
- Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination
- Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
- Øget støtte til De Grønlandske Huse
Desværre nævner 12-punktsplanen intet konkret om behovet for en forsoningsprocess eller behovet for en sandheds- og forsoningskommission.
Senest har en ophedet debat omkring den betydning som kryolit udvinding i Grønland har haft for forholdet mellem Grønland og Danmark, sat sindene i kog. Dette har sat yderligere tryk på kedlen der indeholder relationer og forhold mellem etniske danskere og grønlændere. Der er således et markant behov for at lette på ventilerne ved dels at belyse emnet og dels tale besindingheden frem.
Vil du høre mere herom kan du bestiller et foredrag af Jørn Berglund mobil 50 47 57 04 eller via joernberglund.dk