AFKOLONISERING OG GRØNLAND

Den kollektive hukommelse, -bevidsthed og -samvittighed ændrer sig hele tiden og vil til enhver tid være afhængig af den tænkning der bygger bevidstheden op og holder den ved lige. Hvis vi vil et bedre samfund, en bedre verden, en bedre økologisk balance, mindre CO2, en fredeligere, sundere og mindre hungersramt verden så må vi akceptere, at der skal tages afstand til noget af og til.

Hvis vi vil afkoloniseringen, bør vi vide hvad der blev gjort forkert tidligere og lære af den historie der knytter sig dertil. Kender vi vores historie kan vi ændre på hint og hisset, når tid er. Derfor kan vi godt pænt bede om, at få ændret på navne som fx ‘Kæmpe Eskimo’ is osv.

Vi kan godt bede om, at blive omtalt som Inuit i stedet for Eskimo, kalak osv. Tænkeren Frantz Fanon, sagde engang ‘Name the world – Rule the World’ – altså det betyder noget hvilken navngivning vi har, hvad vi kalder steder, ting, hvilke personer vi agter eller tager afstand fra – hvilke statuer vi viser respekt og hvilke vi fjerner.

For min skyld kan man godt parkere visse statuer, på mindre prominente steder, på glemslens baggård og sætte nogle nye op, som symboliserer det nye vi vil – det nye vi navngiver – det samfund vi ønsker. Når den demokratiske proces tilsiger det, kan vi fjerne statuer, nynavngive øer, søer, bjerge og landområder. Inuit Nunaat og historieopfattelse ændrer sig.

Men vi bør ikke vandalisere det vi tager afstand fra, for hvis vi gør det anvender vi koloniseringens dehumaniserende sprog og måder. Vi vil vise, at vi kan ændre samfundet og vores forhold til omverden uden at skænde, ødelægge, bruge tilfældig vold, uden at fremstå nedværdigede. Uden at bruge neokolonialisternes sprog og metoder.

Foto: Wikipedia


Sket er sket – og vi kan tage afstand fra det skete, uden revisionisme. Vi husker navne, årstal, hvorfor og hvordan. Måske har nogen tænkt: ‘Uanga Aqisseq – illit Palasi.’ “Jeg er en rype og du er en præst” .

En fanger og fisker fra en lille bygd i Nordgrønland, hvor jeg engang var bygdeskolelærer sagde til mig lidt skælmsk, når vi diskuterede livsbetingelser, samfundsforhold og politik i Grønland: “Illit soorlu ajoqi – uanga soorlu aqisseq” . Den der kender det grønlandske sprog bare en lille smule vil forstå den sjove finurlighed der ligger i denne omskrivning af en gammel dagligdags hilsemåde; ‘qanorik? – soorlu palasi!’ – “Hvordan har du det? – lige så godt som præsten!”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 2 =