‘Kampen’ om Grønland

Mike Pompeo, U.S. Secretary of State (Udenrigsminister)

Danske journalister har gang på gang anlagt den konfrontative linie i forholdet mellem Danmark og Grønland som skulle iscensættes elller reporteres:

    Når der så opstår noget positivt skabt med rod i Grønland – bliver det enten glemt (som i overset) eller under-repræsenteret i dækningen. I lange perioder hvor der meget sjældent høres noget om Grønland i danske medier – så er det sociale problemer og en professor eller ekspert trækkes frem og forklarer det selvindlysende – som mange grønlændere godt kan fortælle hvorfor og hvordan. Det har først og fremmest fastholdt et magtforhold i Grønland hvor Siumut har siddet ved magten. For det andet har det opretholdt en ignorance om grønlandske forhold i brede dele af den danske befolkning.

   Nærmest hvert år hives det frem, at der er ååh så mange forandringer – jamen hvad har man ellers tænkt sig. – Vi har i Grønland på 2-300 år skullet nå hvad man mange andre steder brugte 2000 år på.

   Ja, der er også en ny kamp om Grønland hvor USA nu byder ind med sine småpenge og et lille konsulat – i håb om, at kunne hive flere ressoucer ud ud af Grønland. Udenrigsminister Pompeo begrunder smilende for åben mikrofon hvad USA håber, at få ud af den nye indsats:  “Fish galore, gold, silver, diamonds, rare minerals, uranium …” – dette foregår i lyset af et selverklæret nyt våbenkapløb i arktis – jamen så hold da op med at producere flere nye våbentyper, overhold våbenbegrænsnings- og andre aftaler.

   Hvornår får vi diplomatiske initiativer med nye fredelige aftaler på alle niveauer. Der er stadig et kæmpe behov for begrænsning af den globale opvarmning. Vi vil gerne have et  frossent og dejligt koldt arktis i fred. Så vi er mange der vil have et diplomatisk arbejde som iværksætter og støtter aktiviteter der fremmer kulturel forståelse og samkvem mellem folkeslagene i nord, syd, øst og vest.

   De mellemfolkelige aktiviteter og den kulturelle udvikling bør fremmes i langt langt større omfang end det har været tilfældet i de seneste 15-20 år. Folkeskoler og gymnasier bør arbejde med, og eksamineres i, forhold der vedrører Rigsfællesskabet, den fælles historie på godt og ondt.

   Opgøret med den danske kolonihistorie og racisme har længe været både nødvendig, fremtrædende og påtrængende. Det er nærværende blokredaktørs subjektive indtryk, at der med den socialdemokratiske regering tegner sig et håb om forbedringer og en styrkelse af forholdet i Rigsfællesskabet. Måske har Coronakrisen været forsinkende, måske er det stadig underprioriteret, men vi mangler stadig at se konkrete eksempler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =