Det vil bidrage gevaldigt til mange grønlænderes selvforståelse både i og uden for Grønland. En selvforståelsen som har gået så grueligt meget igennem siden Hans Egede opgav sin søgen efter nordboerne og i stedet kastede sig over de ‘stakkels skindklædte hedninge’.
På det personlige plan har den ‘kære’ missionær Hans Egede i sin tid forhindret og afvist, at døbe mine forfædre og vie deres datter Esther med Hans Henrik Raun oprindeligt fra Assens, der var handelsbetjent i Nuuk. Esther var datter af sælfangeren Johan Ludvig (1715-1768) og Magdalena Cathrina. Det hed de efter at have ladet sig døbe hos hernnhutterne, som også gerne ville vie de to i samme omgang. Så min ærede forfar Hans Henrik Raun måtte give afkald på sit tilhørsforhold til Hans Egedes menighed og muligheden af at vende tilbage til Danmark, men kunne så tilgengæld få sin skønne udkårne Esther Raun.
Blandede ægteskaber var således fra officiel side dengang ilde set – ja der var ligefrem udtrykt et forbud derom, som det fremgår af ‘Instrux for Grønland’: “Om Giftermaal”, 19. april 1782. Hans Henrik Raun blev derfor ‘forflyttet’ til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) for at starte en loge op der. Det lykkedes ham blandt andet ved at igangsætte forsøgsfangst og -fiskeri der stod på i flere år. Fiskenæsset var derfor et velfungerende sted, da Anders Olsen kom dertil og boede et lille års tid, for derefter skyndsomst at drage videre som ‘grundlægger’. Nok om det.
På det generelle plan har Hans Egede blandt andet været årsag til at lægge vore åndemanere for ‘had’ og desuden været instrumental i udryddelsen af trommesangs traditionen. Alene det burde være årsag nok til at placere statuen på glemslens baggård.
Jeg forsøger ikke, at tegne et skønbillede af vore forfædres leveform – men den var i balance med naturen og den skabte ikke masseudryddelse af fangstdyr, og skabte ikke global opvarmning og fungerede blandt andet ved en sofisticeret samfundsorden, veludviklede tænkemåder og verdensbilleder, høj grad af socialitet og fællesskab.
For at gøre det kort – blev den samfundsorden ødelagt ved Hans Egedes, hans efterfølgeres og tilhængeres mellemkomst. Det er på tide at gøre op med ‘den koloniale arv’ – og jo bruge det gode vi trods alt har fået ud af det og komme videre. Mens vi som opfordret her flytter Hans Egedes statue fra bjergknolden til et mindre prominent sted
Hen ad vejen kan vi atter tale om identitet, kulturelle værdier, gøre den kulturelle arv og boet op efter Hans Egede – ja imens vi kommer videre.