Er en ny kold krig på vej i Arktis

Foto: Tine Olesen

Kineserne kommer – del 1

Tidligere Landsstyreformand, Kuupik Kleist maner til besindelse, nu hvor den arktiske dagsorden domineres af Trumps tilbud om at købe Grønland.

Kleist siger I et interview med den Canadiske journalist Marc Jacobsen, High North News, 21.10.2019,  at Donald Trump og hans rådgivere har ’stjålet’ opmærksomheden i den arktiske region og at der nu så at sige, danses efter den amerikanske oprustnings pibe.

Heldigvis reagerede den Grønlandske regering ’Naalakkersuisut’ klogt, idet Landsstyreformand Kim Kielsen prompte og nøgternt svarede Trump, at Grønland ikke er til salg, men at man da gerne vil handle og lave forretninger. Denne udmelding var klart på linie  med den danske statsminister Mette Frederiksens kølige udmelding.

Det skaber ubehag, at Grønland nu atter er centrum for stormagternes magtkamp ligesom Grønland var det under den kolde krig. Kleist mener, at USA i realiteten, I sin glemsomhed har fundet ud af at de tilsyneladende – ups, har fået reduceret deres tilstedeværelse og oprustning i Arktis alt for meget og derfor, fint nok, gerne vil genopbygge noget af det.

Særligt i Grønland har de lukket for mange baser og lufthavne og derfor nu viser interesse i at hjælpe med at udvide Grønlands infrastruktur. Årsagen til dette er angiveligt den såkaldte ’kinesiske trussel’ – men hvor søren er kineserne henne? De er ikke tilstede og aldeles udeblevet!

Dette skal forstås på baggrund af kinesernes stille ekspansive metode og tilgang til diplomati. Hvor et kinesisk ejet selskab for ikke længe siden opnåede rettigheder til en af verdens største jernforekomster nær Nuuk. Men i stedet for at starte op har de valgt ikke at igangsætte udvindingen, måske ud fra strategiske hensyn. I stedet venter kineserne roligt på at konjunkturerne tilsiger, at rettighederne til jernforekomsten kan anvendes.

Det samme er måske ved at ske i Sydgrønland – med omvendt fortegn. Der findes der en kæmpe forekomst af de såkaldte sjældne og strategiske jordarter. Et marked som kineserne allerede nu dominerer og stort set har verdens monopol på.

Det kan derfor have stor interesse for USA at skabe adgang til og købe rettigheder til disse sjældne jordarter. En interesse som den nye amerikanske ambassadør Carla Sands har udtrykt under et af hendes adskillige besøg i Grønland.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

‘Lad os vise verden!’

Foto: Jørn Berglund

’Nammineersinnaalluta silarsuaq takutitsigu’ var et kraftfuldt slogan brugt for omkring 30-40 år siden i en kampagne sammenhæng mod alkohol misbrug. Dengang var billedet tegnet af Grønland også præget af mobning af den grønlandske sælfangst udbredt i Danmark og Europa – mon ikke det atter er tid, at finde sammen og vise verden, at vores unge nation, vores stolte kultur og stærke folk nok skal klare sig.

Det lange seje træk, der skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, er nu igangsat.

Den seneste tids fokus på Østgrønland har været meget tiltrængt, men man må ikke glemme at der også er positive sider. Hvilket har fået en gruppe af borgere i Tasiilaq til at arbejde for ikke blot at forbedre sociale forhold, men også at gøre opmærksom på de mange gode og positive ting der også er ved livet i Tasiilaq.

Desuden påpeges, at det ikke kun er i Østgrønland at der er sociale problemer. Borgerinitiativet bedyrer, at der er masser at være stolte af i Tasiilaq. Ligesom der også er masser at være stolte af i resten af Grønland.

Den nye danske regering har sammen med Selvstyret startet et samarbejde som skal resultere i forslag til helhedsorienterede løsninger og anbefalinger som på sigt skal kunne løftes videre af selvstyret og de grønlandske kommuner inden for den gældende kompetencefordeling i rigsfællesskabet.

Der er grund til at vise glæde over nye toner fra Danmark. Til de Grønlandske medier udtalte social- og indenrigsminister Astrid Krag for nylig, at regeringen ønsker at afsætte 80 millioner kroner til det videre arbejde over de næste fire år.

Hvis disse midler ikke er nok, er Astrid Krag åben for, at der afsættes flere penge. Det er tid igen at vise omverdenen at sammenholdet i Rigsfællesskabet er stærkt nok til at forbedre de problematiske sociale forhold.

Silarsuaq takutitseqqitsigu – Lad os atter vise verden.

Emnet tages op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre

Håb for Østgrønland og Tasiilaq

Foto: Jørn Berglund

Forbedret dialog i partnerskabet i Rigsfællesskabet skaber håb om forbedring af de sociale forhold i Tasiilaq og Østgrønland.

De sociale problemer har dybe rødder.

Aktuelt er problemet blandt andet, at der blot er to sagsbehandlere, som hver har over 250 sager i den hårdt ramte Østgrønlandske by.

Ny bevidsthed, nye midler og ressourcer fra den nye danske regering skaber håb om en forbedring af den særlige situation i Østgrønland.

Der er lang vej endnu. Men fælles indsats i Rigsfællesskabets ånd giver håb. Håb om forbedring af sociale forhold i et fjernt hjørne af Rigsfællesskabet.

Vi tager emnet op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre 

Book et foredrag: https://joernberglund.dk/

Aktuel interesse for Grønland og Arktis

Foto: Jørn Berglund

Der er i øjeblikket en stor interesse for Grønland og Arktis.

Dette skulle gerne udmønte sig i reelle ændringer på både lang og kort sigt.

For eksempel:

  • måden vi tænker forholdet mellem Danmark og Arktis,
  • måden danske skoleelever lærer om Grønland. ‘Victor og Emma’ skal lære mere om Grønland og Danmarks kolonihistorie samt Rigsfællesskabet, og
  • hvordan klimaændringerne basalt ændrer vores liv og fremtid.

Derfor ligger der på dette område et kæmpe arbejde i at reformere danske skoler, erhvervsskoler og gymnasier – i det som fagfolk kalder skolens curriculum – her forstået som læreplaner og læringspraksis.

Der skal gøres op med mange myter om Grønland og hvorledes forholdet er mellem Danmark og Grønland.

Men der skal også sættes fokus på hvordan vi sammen kan indgå i nye og berigende fællesskaber.

Dette og meget andet kommer vi ind på under foredraget, se link:

Kolonisering og afkolonisering af Grønland