Når vi ser tilbage på året som rinder ud gennem politiske briller og med rigsfællesskabets optik så står det mildest talt tumultarisk og som et anno horribilis. Et enkelt lyspunkt stod statsminister Mette Frederiksen for d. 1. september 2025 ved omsider at gribe dybt i sin egen og mange danskeres retfærdighedssans ved beslutningen om at give de grønlandske kvinder og piger i den såkaldte spiralsag en længe ventet undskyldning for de skrækkelige overgreb de har været udsat for i statens forsøg på at kontrollere befolkningstilvæksten i Grønland. Desværre druknede dens mediemæssige dækning, selve undskyldnings-ceremonien, der fandt sted i Katuaq, kulturhuset i Nuuk, midt i postyret omkring droner over Kastrup lufthavn. Det fratog en del opmærksomhed og tid til at tænke dybere over baggrunden for ’spiralsagen’ og hvorfor undskyldningen var både betimelig og nødvendig for den fortsatte mentale afkoloniserings proces, der knap nok er begyndt.
Undskyldningen faldt i sidste øjeblik
Det at den grundige bearbejdelse af undskyldningen udeblev var belejligt for de meningsdannere og politikere som i årevis, ja årtier har tilbagevist kritikken af den danske afkoloniserings indsats. Endnu engang slap mange for at skulle tage moralsk og menneskelig stilling til de svære spørgsmål som naturligvis har rejst sig i kølvandet på de indrømmelser der ligger i at sige, at man har gjort noget forkert både moralsk og menneskeligt. Baggrunden for alt det som påkalder sig undskyldninger. Alt det der kan lede opmærksomheden væk fra de øvrige såkaldte ”politiske møgsager” der venter på afgørelse og undskyldninger, samt belysning i det igangværende historiske afdækningsarbejde. Vi kan kun gisne om hvad der kunne være sket hvis undskyldningen ikke var faldet i sidste øjeblik inden første delrapport fra det uafhængige historiske afdækningsarbejde i Grønland. Rigsfællesskabets politiske sammenhængskraft blev testet til sit yderste.
Behov for en mental afkolonisering
Mange danskere har i det forløbne år udtrykt varme følelser og forbundethed med grønlændere og Grønland, men endnu flere burde aktivt og helhjertet gå ind i at lære Grønland og inuitkulturen bedre at kende. Et kendskab som kunne starte langt tidligere og i uddannelsessystemet. Især er det et stort og påtrængende behov for at indgå i det vi bedste kan beskrive som den nødvendige mentale afkoloniserings proces. En samfundsdebat herom der stadig mangler. Politiske kommentatorer og såkaldte arktiske eksperter har især fokuseret på overfladiske relationer og politiske dagsordener er strandet på og overtaget af hensynet til overvågning, militær- og forsvarsmæssige forhold i Arktis. Det er stadig de færreste der tør at stå frem og sige “ja den danske kolonitid er ikke noget vi er stolte af – der er begået fejltagelser og desværre har nogle troet, at der findes andenrangs mennesker.”
Samliv med kristne og oprindelige inuit narrativer
Grønlænderne blev frataget en stor del af deres oprindelige tros- og verdensopfattelse og fik den kristne verdensopfattelse sat i stedet. Det er på tide at erkende og respektere at begge verdensopfattelser og tilgange til livet kan få en bedre fremtid sammen. Ligesom det også må erkendes at det grønlandske inuitsprog som har været tæt på udryddelse, nu viser tegn på trivsel og mulighed for overlevelse. Det samme kan desværre ikke siges om de øvrige oprindelige folks sprog i Arktis. Vi bør derfor sætte større pris på at det er lykkedes at sikre det grønlandske sprogs overlevelse. Se det er en positiv historie som også kan relateres til den mentale afkolonisering proces.
Kolonisationen udløste kollektive traumer
Vi bør tale mere om hvordan kolonisationen har skabt traumer og udviklet et kollektivt PTSD og mange familiemæssige dysfunktionaliteter. Forhold der har været medvirkende årsag til at så meget er gået i galt i relationerne mellem Danmark og Grønland. Jo og ja der er også meget der er gået godt. Det skal vi være stolte af og bygge videre på. Men det bliver meget svært hvis ikke man fra dansk sider går i gang med en mental afkolonisering og fortsat griber dybt ved at ændrer på menneskesyn og historieopfattelser, samt inddrager Grønland og grønlændere mere og på lige fod.
Grønlændere i Danmark har historisk set været massivt udsat for forskellige former for diskrimination. Det er blevet en smule bedre i år, men racisme må og skal have en ende. Ellers kan det til tider skrøbelige rigsfællesskab se en mere end meget svær fremtid i møde. Det er på høje tid at tage grundlaget for Rigsfællesskabet op til gennemgribende belysning og debat. Samt at huske, at bag de svære spørgsmål om Rigsfællesskabets fremtid er der også håb.
I det nye år vil jeg tage disse betragtninger op og sammen med en medforfatter belyse Rigsfællesskabets fremtid gennem flere allerede planlagte kronikker og i en bogudgivelse. Jeg tilbyder desuden ufortrødent mine foredrag. Kontakt mig hjertens gerne hvis nogen ønsker et foredrag, undervisning eller debatarrangementer.
Juullimi pilluarisi – ukiortaamut iserluarisilu.
God jul og godt nytår – ligesom alle i Rigsfællesskabet, i Danmark, Færøerne og Grønland også ønskes et glædeligt vintersolhverv. Skriv til Kontakt@joernberglund.dk