Ved lov skal tid bestemmes

Onsdag 11. maj 2022 overtog Grønland ansvaret for tidens bestemmelse. Ved overdragelsen udtalte daværende ressort minister Trine Bramsen med klædelig underfundighed, at ”det var på tide, at vi fik slået fast, at det er selvstyret, der selv fastsætter deres egen tid. Selvfølgelig skal Grønland selv varetage den opgave. Jeg er sikker på, at de vil gøre det med stor tidsmæssig præcision.” (www.trm.dk)

Vi ser frem til at drøfte og beslutte vinter og sommertid samt tidszone-fastsættelse i Grønland i vores eget parlament Inatsisartut…, sagde Múte ved underskrivelsen d. 11 maj 2022. Foto trm.dk

Nu har Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling så besluttet, at anvende denne nye myndighed til ved lov at ændre på tiden i år.

Med beslutningen imødekommes ønsker fra det grønlandske erhvervsliv om, at skabe flere vågne timer sammen med de markeder, Grønland handler med. (Ritzaus Bureau 12. maj 2022)

Der er som vanligt indført sommertid i Grønland. En time frem ligesom i Danmark. Men når der til oktober i Danmark overgås til vintertid vil dette ikke ske i Grønland.

Det meste af Grønland vil med den nye lovændring der trådte i kraft d. 25. marts 2023 ikke gå tilbage til vintertid i oktober.

Det betyder at der fra og med oktober blot vil være to timers forskel mellem Grønland og Island, Færøerne og Storbritannien.

Foruden at der bliver tre timers forskel mellem Grønland og Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og andre dele af Vesteuropa. Samt en forøgelse af tidsforskellen til Nordamerika med en time.

Tid fastlægges ved lov og de tal vi ser på vores ure. Her har Dali åbnet for tidens elasticitet og forståelsen heraf.

Ittoqqortoormiit følger sin egen tidszone, hvor de er 2 timer foran resten af Grønland. Naalakkersuisut, Grønlands regering har startet en høringsproces om, hvorvidt borgerne i Ittoqqortoormiit ønsker at overgå til den nye almindelige tidszone, eller om de ønsker at fortsætte i den tidszone de har nu. (Form. Dept – Naalakkersuisut.gl)

Book et foredrag herom hos joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

thirteen + fourteen =