BLOG

Avisen Sermitsiaq 16.1 2023 skriver, at der nu efter mere end tre års arbejde lægges op til om to måneder, at fremlægge forfatningskommissionens forslag til Grønlands Forfatning som en fremtidig selvstændig stat.  Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede udtaler:

– Jeg håber på grund af den brede tilslutning blandt de folkevalgte, at udkastet til en forfatning også bruges fremadrettet. Målet har jo været et selvstændigt Grønland. Hvornår det skal være, er der, man har været mest uenige.

– Hvorvidt forfatningen kommer til at gøre en forskel i processen om selvstændighed vil Múte B. Egede ikke udtale sig om. 

Det er blogredaktørens opfattelse, at chancen der har været for at iværksætte en folkelig proces desværre ser ud til at være forpasset – medmindre Grønlands Landsting vælger endnu engang, at sende skabelsen af en forfatning ud til høring og debat i alle Grønlands Kommuner og bosteder.

Måske vil Landstinget vælge, at sende forslaget tilbage til forfatningskommisionen med et påbud om at få større borgerinddragelse fx via en offentlig borgerhøringsproces. Dette kunne skabe en sundere tilgang til de forandringsprocesser som man ikke kommer uden om.  Altså er spørgsmålet fortsat hvorvidt ønsket om selvbestemmelse og vejen derhen skal ske gennem folkelig opbakning og inddragelse.

De bevidsthedsmæssige forandrings processer, de økonomiske og praktiske realiteter burde gå hånd i hånd hvis forfatningsskabelsen ønskes at få en folkelig forankring. Det er set andre steder i verdenen.

Har du/I lyst til at få emnet yderligere belyst af Jørn Berglund – book et foredrag her

Der syntes, at være grund til at se med optimisme på mulighederne for Grønland, at kunne få lidt glæde af den nye 12-årige Pituffik-aftale om servicering af den amerikanske base i Thule.
Men er der noget i den til glæde for de lokale Inuit fangere og deres familier?
Spørgsmålet er rejst så betids, at det har kunnet indgå i forhandlingerne se også her.
Det grønlandske nyhedsmedie KNR, ved Rune Hvistendal Kristiansen skriver 20. dec., at det i en pressemeddelse fra maj 2022 fremgår, at Inuksuk A/S, vigtigste CSR-tiltag (red. Corporate Social Responsibility/virksomheders sociale ansvar) er ‘Greenland First’. Dette betyder angiveligt at:
– Her er fokus på at skabe gode relationer med de grønlandske fagforeninger, rekruttere lokalt, indgå partnerskaber med fagskoler samt igennem uddannelse og ansættelse at prioritere udviklingen af den lokale grønlandske arbejdsstyrke til et vedvarende og højt teknisk niveau, skriver Inuksuk A/S.
– I selvsamme pressemeddelelse forsikrer Inuksuk A/S, at det vil prioritere grønlandske selskaber som underleverandører samt indkøbe materialer og leverancer fra grønlandske forhandlere.

Velvidende, at det i nogles øjne kan syntes som en mindre detalje i det store basefacilitets serviceringsbillede vil det som anført have stor betydning for de lokale familier.

Hvis fåreavlere, fangere og fiskere i Grønland generelt og Avanersuaq/Qaanaaq specifikt kan afsætte deres produkter, kartofler, lammekød, rensdyr, kvan, moskus, sortebær,  torsk, rejer og hellefisk osv. til de store køkkener på basen. Både for de Inuit familier som kan få noget indtjening ved salg af deres produkter, men også for de Inuit som tager arbejde eller tilbydes lærepladser i Pituffik.

Et initiativ med konsulentvejledning, venture kapital og en inkubations periode burde etableres for en lokal opstartsvirksomhed der opkøber og leverer Inuit produkter til basen.
Om 12 år vil tiden vise om ’Greenland First’ blot har været en floskel eller om der kommer noget konkret ud af den nye Pituffik-aftale også for de lokale Inuit familier og de unge som savner lærepladser. 

Bestil et foredrag her hos Joernberglund.dk

Desværre er Grønland atter blevet rystet af en skandale efter afsløring af en dansk kampagne som havde til formål at mindske den voksende Inuit befolkning fra midt i 60’erne til sen 1970’erne.

Så nu bliver det officielt undersøgt, hvordan helt op til omkring 4500 kvinder fik svangerskabs forebyggende midler, almindeligvis kaldet ’spiraler’ sat op – ofte mod deres vilje.

Det engelske medie BBC har søgt at komme ind til kernen af skandalen og har mødt kvinder som er begyndt, at stykke den bagved liggende årsag til deres fysiske- og mentale traumer, som de har lidt under gennem årtiers fortielse.

BBC’ udsendelse indgår i en udsendelses række kaldet ’BBC – 100 Women’ og kan findes her.

Inuit Circumpolar Council (ICC) erklærer i en pressemeddelelse igår 7. nov. 2022 at de Arktiske klimaforandringer er en realitet og har sendt den hidtil største delegation til COP 27 i Sharm El Sheikh i Egypten.

Med sig har Inuit delegaterne fem anbefalinger til topmødet og alverdens lande som i forkortet udgave lyder:

1. Inuits ret til selvbestemmelse og deltagelse i beslutningsprocesser skal respekteres. Inuits erfaring, tilgange og lederskab skal være i front i forhold til nationale og globale diskussioner og beslutninger.
2. Ethvert engagement med inuit skal være retfærdigt og etisk samt følge de protokoller for engagement, inuit selv har fremlagt internationalt og lokalt. 
3. Det globale samfund må anerkende, at inuits miljø spiller en afgørende rolle for global temperaturregulering, biodiversitet og overordnet sundhed og velvære i verden. Derfor skal det arktiske miljø beskyttes gennem partnerskab med inuit.
4. Regeringer skal undersøge muligheden for at etablere en fond, som inuit kan få retfærdig adgang til svarende til klimasårbare samfund i ikke-G20 lande. Oprindelige folks repræsentation inden for ”the Global Environment Facility”, som uddeler økonomisk bistand, skal sikres.

ICC’s international Præsident og forkvinde Sara Olsvig der kommer fra  Grønland siger ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq  7. nov 2022:

– De buldrende klimaændringer og den akutte situation, vi står over for i vores arktiske hjemlande, ses nu også i mange andre dele af verden. De voldsomme klimarelaterede vejrmæssige begivenheder vi har set i det seneste år, rammer stadig inuit, men også millioner af mennesker verden over.

Olsvig betoner vigtigheden af, at verden anerkender, at det er et falskt modsætningsforhold at sætte ”udviklede lande” op over for ”udviklingslande”. Et hovedfokus på dette klimatopmøde er nemlig at sikre adgang til finansiering af klimatilpasnings- og forebyggelsestiltag.

Der syntes i dag at være et ekstremt ulige forhold på flere planer. Dels går meget af finansieringen til ikke-G20 lande, mens for eksempel inuit hovedsageligt bor i G20 lande, ligesom mange andre oprindelige folk gør. Samtidig skaber dét, at man deler verden op i såkaldte udviklede og ikke-udviklede lande, et skævt forhold i beslutningsprocesserne.

Lisa Koperqualuk, præsidenten for ICC Canada fremlagde på COP 27 et positionspapir om indlæg som belyser om naturgas er et alternativ til oliebaserede brændstoffer for den tunge skibstrafik som udleder alvorlige mangder CO2. Læs mere om ICC’s klimaarbejde her.

Du kan også ringe og booke et foredrag hos Joernberglund.dk og hør mere om klimaforandringer og socio-politiske forhold i Grønland og Arktis.

Den grønlandske og sprogkyndige Nuka Møller har i forbindelse med den standende debat om betydningen af ordet ’qallunaaq’ gjort opmærksom på, at qallunaaq slet og ret betyder en bleg person, som i daglig grønlandsk tale også betyder en fremmed eller en dansker. Debatten om ordet har lange rødder og Nuka Møller minder os om det vigtige i at erstatte modsætningen ‘danskere vs grønlændere’ med modsætningen ‘alle vs racisme’.

Allerede Fabricious anførte at ’qallu-’ er et gammelt stamord for beskrivelse af noget der ‘bleges’, ‘mister farve’. I Otho Fabricius’ ordbog fra 1804 optræder inuit ordet/sætningen ‘qallunaarpoq’ med betydningen det der ‘mister farve/blegner’. For eksempel til beskrivelse af tang der blegner når det er i vand gennem længere tid. Desuden har vi endelsen -naaq som er en gammel tiltaleform for ‘noget der er’, ‘der ligner’, ‘der minder om’, ‘som ofte er’, ‘har for vane at’.

Qallunaaq betyder altså ‘en bleg person’. Denne udlægning af ordet ’qallunaaq’ støttes af den grønlandske professor emeritus (RIP), Robert Petersen. som blandt andet skriver: ”Så qallunaaq er vor etniske betegnelse, ikke særskilt for danskere, men for ‘de blege’ / ‘de hvide’ personer fra Island, som vi mødte første gang her i landet. Betegnelsen menes at stamme fra Grønland, da de fleste Inuit områder ikke bruger det, og man mener at etnonymet er vandret til det østlige canadiske arktis gennem os.” Tidsskriftet Grønland, nr. 3, 1958: 111-113.

Book et foredrag hos joernberglund.dk – tlf. 50 47 57 04

En ny amerikansk Arktisk strategi har set dagens lys efter 10 års stilstand.

Ifølge arctictoday.com handler det i stadig højere grad om stormagtsrivalisering,  men der synes også at være et nyt eftertryk på inddragelse af de oprindelige folk i Alaska.                  

Du kan hente the United States’ National Strategy for the Arctic Region her.

Det bliver spændende hvordan de oprindelige folk i Arktis vil modtage dette nye udspil fra den amerikanske regering. Der hvor bilgummi og asfalt måske kunne mødes er i nogle af de mange infrastrukturelle behov der findes i hele den arktiske region.

Et af disse behov mødte jeg denne sensommer i bunden af Tunulliarfik fjorden ved Narsarsuaq lufthavnen. Her kunne to mindre broer bidrage væsentligt til at skabe vejføring og dermed grobund for et vigtigt bidrag til den regionale erhvervs- og turismeudvikling.

Hvis USA vil noget med sin Arktiske strategi kunne de eksempelvis bruge deres ressoucer ved at gøre gavn for sådanne regionale udviklinger.

Du kan finde et spændende foredrag om hvordan jeg kom på sporet af UNESCO verdensarven i Grønland her.

Striden om hvem der er ejer Tartupaluk, som i øvrigt udtales ’dar-du-baluk’ på Inughuit, den lokale grønlandske inuit dialekt, har stået på i omkring 50 år. Øen kaldes på dansk Hans Ø opkaldt efter den berømte grønlandske ekspeditionsmand Suersaq, Hans Hendrik fra Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset.

Men i denne uge d. 14. juni 2022 underskrev regeringsrepræsentanter fra Danmark, Grønland og Canada en aftale om at dele øen mellem Canada og Danmark.

– Jeg har altid ment, at det ikke var staterne, der skulle eje øen, men Inuit som i fællesskab skulle eje øen.

– Jeg synes, at det her har været en eklatant chance for at lave noget nyt, og give inuit mulighed for at eje et stykke land.

– Jeg ville have sagt, benyt året 2022 til at lave noget nyt. Lad være med at dele den lille ø op i to. Lad inuit eje et stykke jord i fællesskab, det ville have klædt parterne bedre, synes jeg.

Kleist mener videre, at det jo viser, at det er staternes interesser der bliver varetaget her og ikke Grønlands eller Nunavuts interesser.

Øen har praktisk betydning for inuit i Nordgrønland og Nunavut. Fangstfolk fra Grønland og Nunavut plejer at opholde sig ved øen i forbindelse med deres fangstture – hvorfra man dels kan søge ly og dels kan finde gode udsigtspunkter. Nu er øen og havområder i dets nærhed delt.

Book et foredrag og hør mere om Hans Ø, grænsestriden, dens bilæggelse og ekspeditionsmanden Suersaq hos joernberglund.dk

I 2018 sendte den grønlandske naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, daværende minister for kultur og udenrigsanliggender et forslag til det danske kulturministerium om at nominere trommedansen til UNESCO’s liste.
I avisen Sermitsiaq 15.12 2021 udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen – Det er af stor betydning at Grønland har fået et væsentligt element af den grønlandske kulturarv optaget på UNESCOs repræsentative liste. Optagelsen af Qilaatersorneq er en hyldest til den grønlandske kultur og de folk der holder den i live. Naalakkersuisut håber at dette kan inspirere flere til at lære Qilaatersorneq, og dermed medvirke til at sikre det som levende kulturarv.

I en pressemeddelelse dagen efter var det en stolt dansk kultur og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen som meddelte: ”…at vi i det danske rigsfællesskab for første gang, siden Danmark tiltrådte konventionen om immateriel kulturarv, har fået anerkendt en ansøgning. Nu kommer grønlandsk trommedans og sang på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Fra mig skal der lyde et stort tillykke til Grønlands selvstyre, til Grønlands Nationalmuseum og –arkiv, der har arbejdet med ansøgningen, der har arbejdet med ansøgningen, og til de aktive foreninger og personer, som arbejder med at formidle traditionen til nye generationer…”

I og med at Grønlands trommedans og -sang nu er optaget på UNESCOs verdensliste over immateriel kulturarv, står Grønlands Selvstyre og Rigsfællesskabet helt centralt med et fællesansvar både som udviklere og beskyttere af denne kulturtradition.

Der hviler et særligt ansvar på Rigsfællesskabet. Grønland er nemlig det eneste arktiske land, der kan søge om at få inuit-immateriel kulturarv på UNESCO’s repræsentative liste fordi Canada og Rusland ikke har forpligtet sig til UNESCO’s konvention for immateriel kulturarv, mens USA har meldt sig ud af UNESCO.

Man må håbe, at de øvrige nationer med oprindelige folk i arktis vil følge efter og gøre ’Qilaatersorneq – Inuit Drum Dancing and Singing’ til en prioritet hvis de skulle forpligte sig til konventionen.

Hør og lær mere om ’Qilaatersorneq – Inuit Trommedans og -sang’: Joernberglund.dk