Racisme mod grønlændere i Danmark

Det er både generelt og specifikt anerkendt, at der eksisterer racisme i Danmark. Denne anerkendelse har i den grønlandske kontekst senest ført til en 12 punkts handlingsplan til bekæmpelse af racisme mod grønlændere i Danmark.

Forarbejdet blev til på baggrund af et grønlandsk politisk pres. Mens iværksættelse er sket i et samarbejde mellem udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (Soc. Dem.) i samarbejde med folketingsmedlemmerne Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut). De 12 initiativer er:

  1. Oprettelse af en statslig enhed med ansvar for koordinering af statens indsats for ligebehandling af herboende

  2. Ret til grønlandsk pas

  3. Dialog med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever

  4. Obligatorisk undervisning i rigsfællesskabet

  5. Partnerskab om grønlandske studerende trivsel

  6.  Oprettelse af Grønlandspuljen målrettet civilsamfundsprojekter mv.

  7.  Styrkelse af tolkning til grønlændere i Danmark

  8.  Afdækning af mulighederne for at skabe bedre rammer for tolkes muligheder for at deltage i kurser

  9. Undersøgelse af oplevet racisme blandt grønlændere bosat i Danmark

  10. Mulighed for at få hjælp på grønlandsk, hvis man oplever diskrimination

  11. Videreførelse af puljen til en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark

  12. Øget støtte til De Grønlandske Huse

Desværre nævner 12-punktsplanen intet konkret om behovet for en forsoningsprocess eller behovet for en sandheds- og forsoningskommission.

Grønland har mange forskellige mineraler og en stor rigdom af naturlige og menneskelige ressourcer. Foto Jørn Berglund (C)
Grønland har mange forskellige mineraler og en stor rigdom af naturlige og menneskelige ressourcer. Foto Jørn Berglund (C)

Senest har en ophedet debat omkring den betydning som kryolit udvinding i Grønland har haft for forholdet mellem Grønland og Danmark, sat sindene i kog. Dette har sat yderligere tryk på kedlen der indeholder relationer og forhold mellem etniske danskere og grønlændere. Der er således et markant behov for at lette på ventilerne ved dels at belyse emnet og dels tale besindingheden frem.

Vil du høre mere herom kan du bestiller et foredrag af Jørn Berglund mobil 50 47 57 04 eller via joernberglund.dk

Rigsfællesskab er Grønlands bedste fremtid

Donald Trump Jr. lander i Nuuk 7. jan 2025 og udtaler: “- Vi er rigtig glade for at være her. Vi er her som turister for at se det her utrolige sted. Vi har talt om at komme her i noget tid. Udsigten var virkelig spektakulær.”

Donald Trump Sr. sendte Donald Trump Jr.  på en kejtet charmeoffensiv til Nuuk før sin udnævnelse til Præsident. Uddeling af MAGA kasketter og 100 dollars sedler gav tanker om en dårlig B-films dækning af magtovertagelse i et u-land.

En stadig mere måbende offentlighed fik endnu et chok da den nyvalgte Præsident Trump gjorde krav på overtagelse af kontrol af både Canada, Grønland og Panama.

Nu hvor støvet har lagt sig er det vigtigt at dokumentere vigtige reaktioner.

Aqqaluk Lynge, tidligere Præsident for inuitternes internationale råd, ICC, Inuit Circumpolar Council, har i et interview gengivet i Berlingske Tidende 22. jan. 2025 sammenfattet den prekære situation:

– Vi har et problem som Danmark og Grønland skal løse sammen. Og vi er sør’me nødt til at stå sammen og prøve at finde løsninger i fremtiden. Min holdning er den, at vi har den største frihed i historien.

Lynge konstaterer uddybende, at ingen af verdens oprindelige folk eller tidligere koloniserede, tilnærmelsesvis har den samme grad af frihed, at de er anerkendt som et folk med eget land, og ejer ressourcerne, og med deres eget sprog og kultur.

– Dette findes ingen andre steder end i det danske rigsfællesskab. Det er nemlig der      vores beskyttelse ligger og det er der vores velfærd er sikret.

Der er desværre også grund til at antage, at nye trusler imod det gode sammenhold i Rigsfællesskabet (The Realm) er på vej.

Derfor mener Aqqaluk Lynge, at det er nødvendigt at Danmarks og Grønlands to regeringer bør finde sammen, og vurdere sikkerhedssituationen herunder spørgsmålet om sikkerheden omkring kommende demokratiske valg.

– Dette skyldes Ikke mindst den nye situation Grønland står i, hvor der helt åbenlyst udøves udefra kommende indflydelse på den grønlandske demokratiske proces.

Det er værd at huske, at Grønland som den unge nation den nu og engang er, står til at miste hårdt tilkæmpet politisk frihed.  Ligesom den mange facetterede beskyttelse, velfærd og samhørighed i Rigsfællesskabet kan smuldre og mistes helt hvis vi kom under USA.

Vil du høre et foredrag om Rigsfællesskabets prekære situation og forsoningsbestræbelser kan du booke et foredrag:  Kontakt@joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

Landsstyreformand Múte Egede afviser amerikanisering

Landsstyreformand Múte Egede holder velkomsttale til Landstyrets nytårsreception i København 12. jan 2025. Foto Jørn Berglund (C)

Prime Minister, Múte Egede forsvarer Grønlands position ved, at gøre det klart for offentligheden gennem et interview med Bret Baier Fox News 17-01-2025 – 00:05, at grønlændere ikke ønsker at være amerikanere ej heller danskere, og blot ønsker at være grønlændere. Han udtrykte også ønsket om fortsat sikkerhedssamarbejde med USA gennem et medlemskab af Nato-alliancen. Ved flere lejligheder ønskede reporteren Bret Baier, at høre Landstyreformanden Múte Bourup Egedes holdning til uafhængighed, men blev dygtigt afvist af svaret:

– Det er op til det grønlandske folk at bestemme.

Han gentog udtalelsen om, at Grønland er åben for samarbejde og yderligere forretnings og handelssamarbejde samt samtaler om investeringer i Grønland, også angående sjældne jordarters udvinding og investering i turistvirksomhed.

 

Kujataa – hjemstavn for både Inuit og Nordboere

Kujataa – der betyder Sydgrønland blev den anden lokaltitet i Grønland  som kom på UNESCO verdensarvliste. Kujataa udgøres af ialt fem afgrænsede naturskønne, historiske og geologisk mega-interessante  landområder som tilsammen afspejler både  norrøn landsbrugskultur og Inuit fangerkultur samt nyere Inuit landbrugskultur.

Qassiarsuk,Kujataa 25.09 2022 Foto Jørn Berglund (C)
Qassiarsuk,Kujataa 25.09 2022 Foto Jørn Berglund (C)

De færreste ved, at der i det klimatisk set subarktiske Grønland har været en 1000-årig landbrugskultur. Den omfatter de fem områder hvor de norrøne tog landnam, og som bærer de gamle nordiske navne, her nævnt i parantes: Qassiarsuk (Brattahlíð), Igaliku (Gardar), Sissarluttoq, Tasikuluulik (Vatnahverfi) og Qaqortukulooq (Hvalsey). Det er disse fem områder der idag tilsammen kaldes Kujataa, og som siden 2003 har været på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kan bestille mit megaspændende foredrag og høre den fantastiske historie om Erik den Røde og nordboernes landnam i Grønland samt deres forsvinden som stadig omgærdes af flere spørgsmål end svar. Men ikke desto mindre giver vidnesbyrd om en tid hvor nordboernes verdensbillede forandredes ved indførelsen af kristendom og opførelse af den første kirke i Nordamerika. Det naturskønne Kujataa – Sydgrønland er også hjemland for kujataarmiut – sydgrønlændere som fortsat fåreholder erhvervet i deres kultur. Se mine smukke fotos og hør historien om nordboerne og Tjodhildurs Kirke i Qassiarsuk – Brattalid hvor hendes husbond Erik den Røde opførte sin høvdingegård.

Skriv til: Kontakt@joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

Grønland i Verden – ”Intet om os, uden os”

Naalakkersuisoq, Landstyremedlem for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt. Foto, Grønlands Selvstyre.

I dag præsenterede Grønlands Selvstyre en ny Arktisk Strategi med titlen: ”Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033.”

Den 26 siders strategi kan hentes her og hos Grønlands Selvstyre.

Ifølge Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) 21.02.2024 har den udenrigspolitiske strategi været flere år undervejs, idet den tidligere strategi udløb i 2020.

Der har i et par år været en vis utålmodig venten på Grønlands udenrigspolitiske strategi som klædeligt har været anset som nødvendig for, at kongeriget Danmark samlet har kunnet skabe en strategi for Arktis.

– Vi har desperat brug for at få en arktisk strategi, som er forhandlet frem i et samarbejde mellem de tre hovedstæder i rigsfællesskabet, sagde den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) på folketingets talerstol tilbage i marts 2023.

Den nye Arktiske Strategi bebuder blandt andet ønske om mere samarbejde med Nordamerika og arktiske folk.

– Særligt potentialet for et Arktisk Nordamerikansk Forum er interessant og en potentiel nyskabelse. Skriver naalakkersuisoq, Vivian Motzfeldt i forordet.

Desuden ønsker Naalakkersuisut et større fokus på samarbejde med asiatiske lande.

– Repræsentationen i Østasien skal arbejde for at fremme særligt de handels-, uddannelses-, forsknings- og kulturelle forbindelser i Asien – til Kina, Japan og Sydkorea, og om muligt andre asiatiske lande, såsom Indien, Vietnam og Singapore. For at sikre vores eksport, er det vigtigt for Grønland at have muligheden for en direkte og tæt dialog med myndigheder og aktører i Asien.  (Den Arktiske Strategi 2024-33: s17)

Endelig nærer Nalakkersuisut ønske om en større debat om indførelse af værnepligt eller etablering af civil værnepligt i Grønland, og ser fordele i  “en bedre civil udnyttelse (bedre dual-use) af kapaciteter og servicering af installationerne fra det civile samfund,” men ønsker samtidig at fastholde Grønland og Arktis som lavspændingsområde. (Den Arktiske Strategi 2024-33: s23)

– Grønland ønsker grundlæggende ikke øget militær tilstedeværelse, og at nye militære tiltag sker med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding. Alt andet lige, er Grønland imod, at ikke-arktiske landes permanente militære kapaciteter udvides i Arktis for ad den vej at bidrage til oprustning af Arktis. Det skal undgås. Grønland vil ligeledes opfordre til, at der blandt arktiske lande udvises tilbageholdenhed i relation til militær oprustning. (Den Arktiske Strategi 2024-33: s23-24)

Vil du vide mere Grønland og Arktis se min hjemmeside og overvej at bestille et foredrag hos joernberglund.dk

 

“Vores sprog er stærkt”

Inuit Circumpolar Council’s (ICC) international president og forkvinde Sara Olsvig på mødet afholdt i Ilulissat, Juli 2023. Foto ICC.

På ICC’s generalforsamling i 2022 udtalte ICC’s delegerede at: “Inuitsprog er fundamentale for inuitkultur, viden og identitet, og vores kultur kan ikke adskilles fra, hvem vi er som folk. Vores sprog er stærkt”. 

ICC’s president og forkvinde Sara Olsvig gentager disse vigtige ord på vegne af ICC  i anledning af FN’s modersmålsdag: “Vores sprog er Stærkt – Our Language is powerful – Oqaatsivut nukittoqaat“.

Dette års FN’s Modersmålsdag fokuserer på temaet: Flersproget uddannelse – en søjle for læring og inter-generationel læring.

Se også: Joernberglund.dk

Lær at udtale grønlandsk

Du kan booke et foredrag på dansk eller engelsk pr mail: joernberglund@gmail.com

Vælger du et foredrag på engelsk vil overskriften være:

The Greenland Inuit language phonology focusing on the pronunciation of geographic terminology and place names.   A lecture by Jørn Berglund, mag. art.

Nanna B. Karlsson skrev i sit feedback:  “Jeg vil gerne sige tak for et super arrangement. Der var efterfølgende mange af mine kollegaer der har sagt at de synes det var virkeligt godt – og endda flere som nu siger at de overvejer at starte til grønlandsk.” N. Karlsson, 27.1. 2024) – Nye grønlandskhold på Studieskolen starter primo feb. 2024.  Lær grønlandsk på Studieskolen

 

Indlandsisens afsmeltning vækker bekymring

Zachariae-gletsjeren i Nordøstgrønland.

Grønlands gletsjere smelter i uset høj fart. I de seneste 20 år er isens afsmeltning femdoblet sammenlignet med tal fra 80 og 90’erne.

Siger adjunkt Anders Bjørk på vegne af en gruppe forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og amerikanske forskere til det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Bjørk fortæller, at der er ca. 22.000 gletsjere på Grønland. Af disse har forskergruppen, undersøgt 1000 udvalgte gletsjeres udvikling for de seneste 130 år gennem satellitbilleder og gamle luftfotografier fra Rigsarkivet. Fotos som tidligere blev brugt som udgangspunkt for landkort. I alt har forskerne nærstuderet 200.000 gamle fotos.

Forskerne vurderer, at afsmeltningen i dag er på ca. 25 meter om året, mens den før årtusindskiftet var på omkring fem meter om året. Ifølge Ritzaus Bureau, 10.11 2023 nævner Anders Bjørk to formål med undersøgelsen:

– Vi kan nu sige med sikkerhed, at gletsjerne er gået ind i en ny fase. De smelter rundt langs hele Grønlands kyst. Selv ved de nordligste gletsjere sker der en ekstremt hurtig afsmeltning.

– For det andet kan tallene bruges i klimamodeller som fremskrivninger af, hvad der vil ske med havniveauet i fremtiden, siger Anders Bjørk.

Set i lyset af Golfstrømmens og Grønlandspumpens svækkelse vækker det fornyet bekymring om klimaforandringernes omfang og konsekvenser.  

Vil du høre mere om klimaforandringer i Grønland book et foredrag hos https://joernberglund.dk/ tlf +45 50 47 57 04

Et større reformarbejde venter den nye Naalakkersuisut – Grønlandske regering

Muté B. Egede meddelte i dag 25. september 2023 ændringerne i sammensætningen af Naalakkersuisut – Grønlands Landstyre. Foto 25.9 2023

Landstyreformand Muté B. Egede meddelte på et pressemøde i dag sammensætningen af den nye Grønlandske regering – Naalakkersuisut, som består af fem ministre fra partierne Inuit Ataqatigiit (IA) og fem fra Siumut:

  • Erik Jensen (Siumut) skal være naalakkersuisoq for finanser og skatter.
  • Naaja Nathanielsen (IA) skal være naalakkersuisoq for erhverv, handel og råstoffer, justitsområdet og ligestilling.
     
  • Vivian Motzfeldt skal være naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender. 
     
  • Aqqaluaq B. Egede (IA) skal være naalakkersuisoq for børn, unge, uddannelse, kultur, idræt og kirke. 
     
  • Kim Kielsen (Siumut) skal være naalakkersuisoq for fiskeri og fangst.
     
  • Agathe Fontain (IA) sætter sig på sundhedsområdet. 
     
  • Kalistat Lund (IA) fortsætter med landbrug, selvforsyning, energi og miljø.
     
  • Hans Peter Poulsen fra Siumut skal være naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur. 
     
  • Jess Svane (Siumut) bliver naalakkersuisoq for arbejdsmarked, familie- og socialområdet og indenrigsanliggender.

Store arbejds- og reformopgaver vedrørende sundhed, skat og boliger venter på at blive løst af de nye naalakkersuisut – det grønlandske landsstyre.

Vil du læse hele Landstyreformand Muté B. Egede’s åbningstale kan du finde den her https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2021/09/2409_aabningstale?sc_lang=da  

Ny forkvinde for Inatsisartut Grønlands Parlament

Mimi Karlsen er valgt som ny forkvinde for Inatsisartut, Grønlands parlament og lovgivende forsamling. Hun Ses her med den afgående formand Kim Kielsen der har valgt at trække sig.(Foto 22 sept. 2023)

Ved dette års efterårsamling løftede Landstyre formand Muté B. Egede sløret for parlamentariske rokader og nye tiltag i den politiske støbeske. Mimi Karlsen, afgår som naalakkersuisoq for sundhed og blev i stedet valgt som ny forkvinde for Inatsisartut, da forhenværende Landstyre formand og nu også tidligere Landstings formand Kim Kielsen har valgt at trække sig.

Karl Tobiassen, der var naalakkersuisoq for fiskeri og fangst har også trukket sig og er nu erstatet af Kim Kielsen. Agathe Fontain er atter blevet Naalakkersuisoq for Sundheds området.

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt har overtaget Selvstændigheds området der er lagt ind under Udenrigsanliggender som primært har til opgave at forberede yderligere overtagelser af ansvarsområder fra den danske stat samt yderligere kvalificering af selvbestemmelsesprocessen.

Den grønlandske lovgivende forsamling Inatsisartut startede efterårssamlingen i fredags 22. 9 2023.

Vil du arrangere et foredrag eller kursus om Grønland kig ind på min hjemmeside joernberglund.dk eller kontakt mig via mail: joernberglund@gmail eller ring på mobil +45 50 47 57 04