BLOG

I dag d. 28 april 2022 overdrog Naalakkersuisut (Grønlands regering) et forfatningsudkast til Inatsisartut (Grønlands parlament). Dette skete med tale af Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landstyreformand Múte Bourup Egede og til musik af Juaaka Lyberth med band, ved en symbolsk overdragelse af Forfatningskommissionens arbejde på Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet.

Kunne du tænke dig, at forstå de nærmere forhold omkring det nye forfatningsudkast kan du bestille et foredrag af mag. art. Jørn Berglund tlf 50 47 57 04.

Der er ikke tale om erklæring af en selvstændig grønlandsk nation. Dertil tilsiger realpolitiske hensyn, at der først bør etableres et bæredygtigt kulturelt og samfundsøkonomisk fundament.

I den forbindelse identifiserer jeg tre hovedspørgsmål eller forhold der er indbyrdes afhængige og som derfor bliver afgørende for skabelsen af en kulturel og samfundsøkonomisk bæredygtighed.

Mange vigtige udfordringer ligger i af finde de rette veje og midler til at nå disse mål. Der kan anføres en række andre mindre delmål. Du kan høre mere om dette ved, at aftale og booke et foredrag af mag. art Jørn Berglund via Joernberglund.dk

Du vil også høre om muligheder og behov for at omtænke sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål herunder hævelse af beskatning, leje- og afgifter relateret til militære installationer radar base, luftvejs- og havnefaciliteter.

Endelig vil du høre om en ordning som kaldes ’fri association’ der tænkes etableret i forholdt til Danmark og EU, samt andre nationalstater herunder Canada og USA.

Skabelse og indgåelse af sådanne ordninger kan måske udfylde det politiske vacuum der er opstået mellem Danmark og Grønland efter vedtagelsen af Selvstyreloven.

Vil du arrangere er foredrag eller et debat arrangement skriv eller ring til +45 50 47 57 04.

Onsdag 11. maj 2022 overtog Grønland ansvaret for tidens bestemmelse. Ved overdragelsen udtalte daværende ressort minister Trine Bramsen med klædelig underfundighed, at ”det var på tide, at vi fik slået fast, at det er selvstyret, der selv fastsætter deres egen tid. Selvfølgelig skal Grønland selv varetage den opgave. Jeg er sikker på, at de vil gøre det med stor tidsmæssig præcision.” (www.trm.dk)

Nu har Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling så besluttet, at anvende denne nye myndighed til ved lov at ændre på tiden i år.

Med beslutningen imødekommes ønsker fra det grønlandske erhvervsliv om, at skabe flere vågne timer sammen med de markeder, Grønland handler med. (Ritzaus Bureau 12. maj 2022)

Der er som vanligt indført sommertid i Grønland. En time frem ligesom i Danmark. Men når der til oktober i Danmark overgås til vintertid vil dette ikke ske i Grønland.

Det meste af Grønland vil med den nye lovændring der trådte i kraft d. 25. marts 2023 ikke gå tilbage til vintertid i oktober.

Det betyder at der fra og med oktober blot vil være to timers forskel mellem Grønland og Island, Færøerne og Storbritannien.

Foruden at der bliver tre timers forskel mellem Grønland og Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og andre dele af Vesteuropa. Samt en forøgelse af tidsforskellen til Nordamerika med en time.

Ittoqqortoormiit følger sin egen tidszone, hvor de er 2 timer foran resten af Grønland. Naalakkersuisut, Grønlands regering har startet en høringsproces om, hvorvidt borgerne i Ittoqqortoormiit ønsker at overgå til den nye almindelige tidszone, eller om de ønsker at fortsætte i den tidszone de har nu. (Form. Dept – Naalakkersuisut.gl)

Book et foredrag herom hos joernberglund.dk eller ring +45 50 47 57 04

Forstanderskaberne i Grønland blev på mange måder kimen til parlamentarisme, politisk medindflydelse og demokrati i Grønland. Den var groet i H. Rinks have og fik et liv på lidt over et halvt århundrede. I 1910 samledes de Sydgrønlandske Forstanderskaber i Qaqortoq under ledelse af Inspektøren af Sydgrønland O. Bendixen. De ses på fotoet foroven.

Idag 10. marts 2023 slutter frontløberne for Grønlands Selvstyre under ledelse af Naalakkersuisut Siulittaasuat Muté Bourup Egede deres 4 dages rejse i Sydgrønland. Hvor de har holdt møder med borgmesteren i Kommune Kujalleq, Stine Egede, og andre samarbejdspartnere, studerende, borgere og virksomheder.

Måske har de haft mulighed for at drøfte selvforsynings forhold i Grønland med henblik på hvorledes landets egne produkter fx, kartofler kan leveres, hele året, og til hele Grønland.

Måske har de drøftet mulighederne for udvikling af turismen eller at knytte vejforbindelse mellem Narsarsuaq og Qassiarsuk fx i samarbejde med USA’s ingeniør og marinekorps i lyset af den nye amerikanske Arktiske strategi. 

Vil du vide mere om Grønlands samfund, politisk liv og historie kontakt da gerne Jørn Berglund +45 50 47 57 04. Se også joernberglund.dk

Avisen Sermitsiaq 16.1 2023 skriver, at der nu efter mere end tre års arbejde lægges op til om to måneder, at fremlægge forfatningskommissionens forslag til Grønlands Forfatning som en fremtidig selvstændig stat.  Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede udtaler:

– Jeg håber på grund af den brede tilslutning blandt de folkevalgte, at udkastet til en forfatning også bruges fremadrettet. Målet har jo været et selvstændigt Grønland. Hvornår det skal være, er der, man har været mest uenige.

– Hvorvidt forfatningen kommer til at gøre en forskel i processen om selvstændighed vil Múte B. Egede ikke udtale sig om. 

Det er blogredaktørens opfattelse, at chancen der har været for at iværksætte en folkelig proces desværre ser ud til at være forpasset – medmindre Grønlands Landsting vælger endnu engang, at sende skabelsen af en forfatning ud til høring og debat i alle Grønlands Kommuner og bosteder.

Måske vil Landstinget vælge, at sende forslaget tilbage til forfatningskommisionen med et påbud om at få større borgerinddragelse fx via en offentlig borgerhøringsproces. Dette kunne skabe en sundere tilgang til de forandringsprocesser som man ikke kommer uden om.  Altså er spørgsmålet fortsat hvorvidt ønsket om selvbestemmelse og vejen derhen skal ske gennem folkelig opbakning og inddragelse.

De bevidsthedsmæssige forandrings processer, de økonomiske og praktiske realiteter burde gå hånd i hånd hvis forfatningsskabelsen ønskes at få en folkelig forankring. Det er set andre steder i verdenen.

Har du/I lyst til at få emnet yderligere belyst af Jørn Berglund – book et foredrag her

Der syntes, at være grund til at se med optimisme på mulighederne for Grønland, at kunne få lidt glæde af den nye 12-årige Pituffik-aftale om servicering af den amerikanske base i Thule.
Men er der noget i den til glæde for de lokale Inuit fangere og deres familier?
Spørgsmålet er rejst så betids, at det har kunnet indgå i forhandlingerne se også her.
Det grønlandske nyhedsmedie KNR, ved Rune Hvistendal Kristiansen skriver 20. dec., at det i en pressemeddelse fra maj 2022 fremgår, at Inuksuk A/S, vigtigste CSR-tiltag (red. Corporate Social Responsibility/virksomheders sociale ansvar) er ‘Greenland First’. Dette betyder angiveligt at:
– Her er fokus på at skabe gode relationer med de grønlandske fagforeninger, rekruttere lokalt, indgå partnerskaber med fagskoler samt igennem uddannelse og ansættelse at prioritere udviklingen af den lokale grønlandske arbejdsstyrke til et vedvarende og højt teknisk niveau, skriver Inuksuk A/S.
– I selvsamme pressemeddelelse forsikrer Inuksuk A/S, at det vil prioritere grønlandske selskaber som underleverandører samt indkøbe materialer og leverancer fra grønlandske forhandlere.

Velvidende, at det i nogles øjne kan syntes som en mindre detalje i det store basefacilitets serviceringsbillede vil det som anført have stor betydning for de lokale familier.

Hvis fåreavlere, fangere og fiskere i Grønland generelt og Avanersuaq/Qaanaaq specifikt kan afsætte deres produkter, kartofler, lammekød, rensdyr, kvan, moskus, sortebær,  torsk, rejer og hellefisk osv. til de store køkkener på basen. Både for de Inuit familier som kan få noget indtjening ved salg af deres produkter, men også for de Inuit som tager arbejde eller tilbydes lærepladser i Pituffik.

Et initiativ med konsulentvejledning, venture kapital og en inkubations periode burde etableres for en lokal opstartsvirksomhed der opkøber og leverer Inuit produkter til basen.
Om 12 år vil tiden vise om ’Greenland First’ blot har været en floskel eller om der kommer noget konkret ud af den nye Pituffik-aftale også for de lokale Inuit familier og de unge som savner lærepladser. 

Bestil et foredrag her hos Joernberglund.dk

Desværre er Grønland atter blevet rystet af en skandale efter afsløring af en dansk kampagne som havde til formål at mindske den voksende Inuit befolkning fra midt i 60’erne til sen 1970’erne.

Så nu bliver det officielt undersøgt, hvordan helt op til omkring 4500 kvinder fik svangerskabs forebyggende midler, almindeligvis kaldet ’spiraler’ sat op – ofte mod deres vilje.

Det engelske medie BBC har søgt at komme ind til kernen af skandalen og har mødt kvinder som er begyndt, at stykke den bagved liggende årsag til deres fysiske- og mentale traumer, som de har lidt under gennem årtiers fortielse.

BBC’ udsendelse indgår i en udsendelses række kaldet ’BBC – 100 Women’ og kan findes her.

Inuit Circumpolar Council (ICC) erklærer i en pressemeddelelse igår 7. nov. 2022 at de Arktiske klimaforandringer er en realitet og har sendt den hidtil største delegation til COP 27 i Sharm El Sheikh i Egypten.

Med sig har Inuit delegaterne fem anbefalinger til topmødet og alverdens lande som i forkortet udgave lyder:

1. Inuits ret til selvbestemmelse og deltagelse i beslutningsprocesser skal respekteres. Inuits erfaring, tilgange og lederskab skal være i front i forhold til nationale og globale diskussioner og beslutninger.
2. Ethvert engagement med inuit skal være retfærdigt og etisk samt følge de protokoller for engagement, inuit selv har fremlagt internationalt og lokalt. 
3. Det globale samfund må anerkende, at inuits miljø spiller en afgørende rolle for global temperaturregulering, biodiversitet og overordnet sundhed og velvære i verden. Derfor skal det arktiske miljø beskyttes gennem partnerskab med inuit.
4. Regeringer skal undersøge muligheden for at etablere en fond, som inuit kan få retfærdig adgang til svarende til klimasårbare samfund i ikke-G20 lande. Oprindelige folks repræsentation inden for ”the Global Environment Facility”, som uddeler økonomisk bistand, skal sikres.

ICC’s international Præsident og forkvinde Sara Olsvig der kommer fra  Grønland siger ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq  7. nov 2022:

– De buldrende klimaændringer og den akutte situation, vi står over for i vores arktiske hjemlande, ses nu også i mange andre dele af verden. De voldsomme klimarelaterede vejrmæssige begivenheder vi har set i det seneste år, rammer stadig inuit, men også millioner af mennesker verden over.

Olsvig betoner vigtigheden af, at verden anerkender, at det er et falskt modsætningsforhold at sætte ”udviklede lande” op over for ”udviklingslande”. Et hovedfokus på dette klimatopmøde er nemlig at sikre adgang til finansiering af klimatilpasnings- og forebyggelsestiltag.

Der syntes i dag at være et ekstremt ulige forhold på flere planer. Dels går meget af finansieringen til ikke-G20 lande, mens for eksempel inuit hovedsageligt bor i G20 lande, ligesom mange andre oprindelige folk gør. Samtidig skaber dét, at man deler verden op i såkaldte udviklede og ikke-udviklede lande, et skævt forhold i beslutningsprocesserne.

Lisa Koperqualuk, præsidenten for ICC Canada fremlagde på COP 27 et positionspapir om indlæg som belyser om naturgas er et alternativ til oliebaserede brændstoffer for den tunge skibstrafik som udleder alvorlige mangder CO2. Læs mere om ICC’s klimaarbejde her.

Du kan også ringe og booke et foredrag hos Joernberglund.dk og hør mere om klimaforandringer og socio-politiske forhold i Grønland og Arktis.

Den grønlandske og sprogkyndige Nuka Møller har i forbindelse med den standende debat om betydningen af ordet ’qallunaaq’ gjort opmærksom på, at qallunaaq slet og ret betyder en bleg person, som i daglig grønlandsk tale også betyder en fremmed eller en dansker. Debatten om ordet har lange rødder og Nuka Møller minder os om det vigtige i at erstatte modsætningen ‘danskere vs grønlændere’ med modsætningen ‘alle vs racisme’.

Allerede Fabricious anførte at ’qallu-’ er et gammelt stamord for beskrivelse af noget der ‘bleges’, ‘mister farve’. I Otho Fabricius’ ordbog fra 1804 optræder inuit ordet/sætningen ‘qallunaarpoq’ med betydningen det der ‘mister farve/blegner’. For eksempel til beskrivelse af tang der blegner når det er i vand gennem længere tid. Desuden har vi endelsen -naaq som er en gammel tiltaleform for ‘noget der er’, ‘der ligner’, ‘der minder om’, ‘som ofte er’, ‘har for vane at’.

Qallunaaq betyder altså ‘en bleg person’. Denne udlægning af ordet ’qallunaaq’ støttes af den grønlandske professor emeritus (RIP), Robert Petersen. som blandt andet skriver: ”Så qallunaaq er vor etniske betegnelse, ikke særskilt for danskere, men for ‘de blege’ / ‘de hvide’ personer fra Island, som vi mødte første gang her i landet. Betegnelsen menes at stamme fra Grønland, da de fleste Inuit områder ikke bruger det, og man mener at etnonymet er vandret til det østlige canadiske arktis gennem os.” Tidsskriftet Grønland, nr. 3, 1958: 111-113.

Book et foredrag hos joernberglund.dk – tlf. 50 47 57 04