Desværre er Grønland atter blevet rystet af en skandale efter afsløring af en dansk kampagne som havde til formål at mindske den voksende Inuit befolkning fra midt i 60’erne til sen 1970’erne.
Så nu bliver det officielt undersøgt, hvordan helt op til omkring 4500 kvinder fik svangerskabs forebyggende midler, almindeligvis kaldet ’spiraler’ sat op – ofte mod deres vilje.
Det engelske medie BBC har søgt at komme ind til kernen af skandalen og har mødt kvinder som er begyndt, at stykke den bagved liggende årsag til deres fysiske- og mentale traumer, som de har lidt under gennem årtiers fortielse.
BBC’ udsendelse indgår i en udsendelses række kaldet ’BBC – 100 Women’ og kan findes her.
Der er stadig en del som spørger til og ikke kan forstå hvorfor vi ikke længere anvender ordet ‘Eskimo’ om grønlandere og ja inuit i det hele taget. I tillæg til hvad jeg tidligere har skrevet kan jeg fortælle at ordet ‘aškipow‘ har oprindelse i de canadiske Cree indianeres algonkin sprog. Hvor det siges at betyde ‘dem der spiser råt frossen kød’. Dette var dengang som idag i sig selv rigtigt nok. Vi spiser stadig ‘quaq’ (rå frossen kød’) med stor fornøjelse. Men det er blot ikke det som vi kaldte os selv.
Cree indianernes udtale af ordet fik med ‘esquimau’ en lille udtalemæssig ændring af de franske kolonister som optog ordet. Deraf den lidt franske klang i ordet (prøv selv at udtale det ala france). Herfra blev ordet bragt videre til de engelske colonister hvorfra det er gledet ud i alverdens sprog herunder dansk.
Vi har indtil nyere tid i Grønland ikke haft den store modstand mod ordet fordi vi jo selv kalder os Inuit eller kalaallit men det er en anden historie. Vi er sågar mange lnuit i Grønland, Danmark og Nordalaska som med både humor og stolthed godt kan kalde os selv ‘eskimo’.
Der er bare det problem, at der i Canada og tildels også i Alaska, har udviklet sig en racisme og undertrykkelse af oprindelige folk Inuit såvel som indianere. Denne racisme og undertrykkelse gav sig udtryk på mange kedelige måder fx. i Canada med hundetegn og forbud mod Inuit navne osv. Se mere herom i mit blokindlæg: Inuit ikke Eskimo
I takt med at det pan-arktiske inuit samarbejde i ICC, Inuit Circumpolar Council har udviklet sig har vi i solidaritet med de canadiske Inuit valgt at udfase ordet ‘eskimo’ som der desværre er meget kedelige konnotationer og racisme hæftet til. For i stedet at anvende vores egen smukke fælles betegnelse Inuit.
Hvis du skulle få lyst til at arrangere et foredrag stiller jeg gerne op for at uddybe og fortælle – se mere herom på min hjemmeside.
Inuit Circumpolar Council (ICC) erklærer i en pressemeddelelse igår 7. nov. 2022 at de Arktiske klimaforandringer er en realitet og har sendt den hidtil største delegation til COP 27 i Sharm El Sheikh i Egypten.
Med sig har Inuit delegaterne fem anbefalinger til topmødet og alverdens lande som i forkortet udgave lyder:
Inuits ret til selvbestemmelse og deltagelse i beslutningsprocesser skal respekteres. Inuits erfaring, tilgange og lederskab skal være i front i forhold til nationale og globale diskussioner og beslutninger.
Ethvert engagement med inuit skal være retfærdigt og etisk samt følge de protokoller for engagement, inuit selv har fremlagt internationalt og lokalt.
Det globale samfund må anerkende, at inuits miljø spiller en afgørende rolle for global temperaturregulering, biodiversitet og overordnet sundhed og velvære i verden. Derfor skal det arktiske miljø beskyttes gennem partnerskab med inuit.
Regeringer skal undersøge muligheden for at etablere en fond, som inuit kan få retfærdig adgang til svarende til klimasårbare samfund i ikke-G20 lande. Oprindelige folks repræsentation inden for ”the Global Environment Facility”, som uddeler økonomisk bistand, skal sikres.
ICC’s international Præsident og forkvinde Sara Olsvig der kommer fra Grønland siger ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq 7. nov 2022:
– De buldrende klimaændringer og den akutte situation, vi står over for i vores arktiske hjemlande, ses nu også i mange andre dele af verden. De voldsomme klimarelaterede vejrmæssige begivenheder vi har set i det seneste år, rammer stadig inuit, men også millioner af mennesker verden over.
Olsvig betoner vigtigheden af, at verden anerkender, at det er et falskt modsætningsforhold at sætte ”udviklede lande” op over for ”udviklingslande”. Et hovedfokus på dette klimatopmøde er nemlig at sikre adgang til finansiering af klimatilpasnings- og forebyggelsestiltag.
Der syntes i dag at være et ekstremt ulige forhold på flere planer. Dels går meget af finansieringen til ikke-G20 lande, mens for eksempel inuit hovedsageligt bor i G20 lande, ligesom mange andre oprindelige folk gør. Samtidig skaber dét, at man deler verden op i såkaldte udviklede og ikke-udviklede lande, et skævt forhold i beslutningsprocesserne.
Lisa Koperqualuk, præsidenten for ICC Canada fremlagde på COP 27 et positionspapir om indlæg som belyser om naturgas er et alternativ til oliebaserede brændstoffer for den tunge skibstrafik som udleder alvorlige mangder CO2. Læs mere om ICC’s klimaarbejde her.
Du kan også ringe og booke et foredrag hos Joernberglund.dk og hør mere om klimaforandringer og socio-politiske forhold i Grønland og Arktis.
Den grønlandske og sprogkyndige Nuka Møller har i forbindelse med den standende debat om betydningen af ordet ’qallunaaq’ gjort opmærksom på, at qallunaaq slet og ret betyder en bleg person, som i daglig grønlandsk tale også betyder en fremmed eller en dansker. Debatten om ordet har lange rødder og Nuka Møller minder os om det vigtige i at erstatte modsætningen ‘danskere vs grønlændere’ med modsætningen ‘alle vs racisme’.
Den danske naturalist og missionær Otto Fabricius (1744-1822) skrev blandt andet det banebrydende værk Fauna Groenlandica, 1780 og Den grønlandske Ordbog, 1804. (Foto Wikipedia)
Allerede Fabricious anførte at ’qallu-’ er et gammelt stamord for beskrivelse af noget der ‘bleges’, ‘mister farve’. I Otho Fabricius’ ordbog fra 1804 optræder inuit ordet/sætningen ‘qallunaarpoq’ med betydningen det der ‘mister farve/blegner’. For eksempel til beskrivelse af tang der blegner når det er i vand gennem længere tid. Desuden har vi endelsen -naaq som er en gammel tiltaleform for ‘noget der er’, ‘der ligner’, ‘der minder om’, ‘som ofte er’, ‘har for vane at’.
Qallunaaq betyder altså ‘en bleg person’. Denne udlægning af ordet ’qallunaaq’ støttes af den grønlandske professor emeritus (RIP), Robert Petersen, som blandt andet skriver: ”Så qallunaaq er vor etniske betegnelse, ikke særskilt for danskere, men for ‘de blege’ / ‘de hvide’ personer fra Island, som vi mødte første gang her i landet. Betegnelsen menes at stamme fra Grønland, da de fleste Inuit områder ikke bruger det, og man mener at etnonymet er vandret til det østlige canadiske arktis gennem os.” Tidsskriftet Grønland, nr. 3, 1958: 111-113.
En ny amerikansk Arktisk strategi har set dagens lys efter 10 års stilstand.
Ifølge arctictoday.com handler det i stadig højere grad om stormagtsrivalisering, men der synes også at være et nyt eftertryk på inddragelse af de oprindelige folk i Alaska.
Du kan hente the United States’ National Strategy for the Arctic Region her.
Det bliver spændende hvordan de oprindelige folk i Arktis vil modtage dette nye udspil fra den amerikanske regering. Der hvor bilgummi og asfalt måske kunne mødes er i nogle af de mange infrastrukturelle behov der findes i hele den arktiske region.
Et af disse behov mødte jeg denne sensommer i bunden af Tunulliarfik fjorden ved Narsarsuaq lufthavnen. Her kunne to mindre broer bidrage væsentligt til at skabe vejføring og dermed grobund for et vigtigt bidrag til den regionale erhvervs- og turismeudvikling.
Hvis USA vil noget med sin Arktiske strategi kunne de eksempelvis bruge deres ressoucer ved at gøre gavn for sådanne regionale udviklinger.
Bunden af Tunulliarfik fjorden set fra Qassiarsuk i Kujataa – Sydgrønland, hvor en vejføring langs fjorden kunne skabe bedre vilkår for regional erhvervsudvikling, Foto J. Berglund
Tartupaluk eller Hans Ø ligger i farvandet mellem Canada og Grønland er 1,2 km2 stor og har stor historisk og symbolsk betydning. (Foto Wikipedia)
Striden om hvem der er ejer Tartupaluk, som i øvrigt udtales ’dar-du-baluk’ på Inughuit, den lokale grønlandske inuit dialekt, har stået på i omkring 50 år. Øen kaldes på dansk Hans Ø opkaldt efter den berømte grønlandske ekspeditionsmand Suersaq, Hans Hendrik fra Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset.
Men i denne uge d. 14. juni 2022 underskrev regeringsrepræsentanter fra Danmark, Grønland og Canada en aftale om at dele øen mellem Canada og Danmark.
Præsident for ICC Greenland Kuupik V Kleist mener at Tartupaluk – Hans Ø har praktisk betydning såvelsom historisk og sympolsk betydning for Inuit i Nunavut og Grønland og derfor ikke burde tilhøre hverken Canada eller Danmark.
– Jeg har altid ment, at det ikke var staterne, der skulle eje øen, men Inuit som i fællesskab skulle eje øen.
– Jeg synes, at det her har været en eklatant chance for at lave noget nyt, og give inuit mulighed for at eje et stykke land.
– Jeg ville have sagt, benyt året 2022 til at lave noget nyt. Lad være med at dele den lille ø op i to. Lad inuit eje et stykke jord i fællesskab, det ville have klædt parterne bedre, synes jeg.
Kleist mener videre, at det jo viser, at det er staternes interesser der bliver varetaget her og ikke Grønlands eller Nunavuts interesser.
Øen har praktisk betydning for inuit i Nordgrønland og Nunavut. Fangstfolk fra Grønland og Nunavut plejer at opholde sig ved øen i forbindelse med deres fangstture – hvorfra man dels kan søge ly og dels kan finde gode udsigtspunkter. Nu er øen og havområder i dets nærhed delt.
Book et foredrag og hør mere om Hans Ø, grænsestriden, dens bilæggelse og ekspeditionsmanden Suersaq hos joernberglund.dk
I 2018 sendte den grønlandske naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, daværende minister for kultur og udenrigsanliggender et forslag til det danske kulturministerium om at nominere trommedansen til UNESCO’s liste. I avisen Sermitsiaq 15.12 2021 udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen – Det er af stor betydning at Grønland har fået et væsentligt element af den grønlandske kulturarv optaget på UNESCOs repræsentative liste. Optagelsen af Qilaatersorneq er en hyldest til den grønlandske kultur og de folk der holder den i live. Naalakkersuisut håber at dette kan inspirere flere til at lære Qilaatersorneq, og dermed medvirke til at sikre det som levende kulturarv.
I en pressemeddelelse dagen efter var det en stolt dansk kultur og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen som meddelte: ”…at vi i det danske rigsfællesskab for første gang, siden Danmark tiltrådte konventionen om immateriel kulturarv, har fået anerkendt en ansøgning. Nu kommer grønlandsk trommedans og sang på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Fra mig skal der lyde et stort tillykke til Grønlands selvstyre, til Grønlands Nationalmuseum og –arkiv, der har arbejdet med ansøgningen, der har arbejdet med ansøgningen, og til de aktive foreninger og personer, som arbejder med at formidle traditionen til nye generationer…”
Under corona’ens svøbe kunne den danske kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen med stor glæde meddele, at det store forarbejde med, at få Grønlands Inuit trommedans og -sang optaget på UNESCO’ prestigefyldte verdensliste over immateriel kulturarv, nu havde båret frugt. Hør mere og bestil et foredrag hos joernberglund.dk
I og med at Grønlands trommedans og -sang nu er optaget på UNESCOs verdensliste over immateriel kulturarv, står Grønlands Selvstyre og Rigsfællesskabet helt centralt med et fællesansvar både som udviklere og beskyttere af denne kulturtradition.
Anda Kuitsi (RIP) Østgrønlandsk trommesanger som har inspireret, betaget og henrykket et stort publikum over store dele af Arktis.
Der hviler et særligt ansvar på Rigsfællesskabet. Grønland er nemlig det eneste arktiske land, der kan søge om at få inuit-immateriel kulturarv på UNESCO’s repræsentative liste fordi Canada og Rusland ikke har forpligtet sig til UNESCO’s konvention for immateriel kulturarv, mens USA har meldt sig ud af UNESCO.
Man må håbe, at de øvrige nationer med oprindelige folk i arktis vil følge efter og gøre ’Qilaatersorneq – Inuit Drum Dancing and Singing’ til en prioritet hvis de skulle forpligte sig til konventionen.
Hør og lær mere om ’Qilaatersorneq – Inuit Trommedans og -sang’: Joernberglund.dk
Det Grønlandske Selvstyres nye regering er dannet og offentliggjort 8. april 2022 (Foto IA)
Det er som at få den bedste gave på en fødselsdag, at der i dag er dannet et ny regering i Grønland. Ikke kun fordi det er 2/3 af de afgivne stemmer ved sidste valg til Inatsisartut (Landstinget) som står bag bag de to partier, men også fordi der her er tale om en line-up af både erfarne, kompetente og veluddannede personligheder.
De to partier Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut ligger ideologisk set så tilpas tæt på hinanden, at der skulle være gode muligheder for et handlekraftigt regeringssamarbejde.
Inuit Ataqatigiit har fået 6 pladser i Naalakkersuisut mens Siumut har fået 4 pladser.
Den prestigefyldte formandspost i Inatsisartut (landstinget) går til den tidligere formand for naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut.
De nye naalakkersuisut (ministre) er set fra venstre:
Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), bibeholder sin post som naalakkersuisoq (minister) for Børn, Unge, Familier og Sundhed.
Karl Tobiassen (Siumut), naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.
Naaja H. Nathanielsen (Inuit Ataqatigiit) Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling.
Jess Svane (Siumut) Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Múte Bourup Egede (Inuit Ataqatigiit) Formanden for Naalakkersuisut.
Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.
Aqqaluaq B. Egede (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområde.
Erik Jensen (Siumut), naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur samt vice-formand.
Vivian Motzfeldt (Siumut) Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.
Ikke med på billedet er Peter P. Olsen (Inuit Ataqatigiit), som bibeholder sin post som naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.
Vil du høre mere om det Grønlandske Selvstyre og Rigsfællesskabet book et foredrag hos Jørn Berglund.
Med tilsammen 2/3 af alle Grønlands vælgere bag sig er der lagt op til en stærk og bred koalition. Dette kan på sigt bringe en tiltrængt stabilitet og mere handlekraft til regeringsførelsen. Nyhedsmediet SermitsiaqAG skriver 5.4 2022, at Siumut har skiftet kurs: “Partiet har ikke længere en selvstændig holdning til spørgsmålet om uranudvinding. Det vil partiet lade vælgerne afgøre ved en folkeafstemning. En politisk beslutning, der endelig har banet vejen for et IA-Siumut-samarbejde.” (Chr. Schultz-Lorentzen)
Forude venter formulering og vedtagelse af en ny fiskeripolitik som bliver den helt store lakmusprøve på det nye langsigtede regeringssamarbejde.
Ifølge nyhedsmediet KNR – Grønlands Radio og TV, skal der ligge en ny fiskerilov inden 3 år der bygger på Fiskerikommissionens nyligt gennemførte betænkningsarbejde. Opgaven er stor og skal både modernisere fiskeriet og skabe et bæredygtigt fiskeri som inddrager Naturinstituttets anbefalinger. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der ifølge Fiskerikommissionen være færre fisk at fange. Den nye Naalakkersuisoq for fiskeri Karl Tobiassen udtaler:
– Fangerne i yderdistrikterne lever kun af deres fangst. De får ingen offentlig understøttelse. De skal have det lettere – og det er en stor opgave.
Her ses de to partiformænd ved pressemøde 4. april 2022 og offentliggørelsen af det nye samarbejde.
Partiformændene Múte B. Egede og Erik Jensen fra hendholdsvis Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut ved pressemøde 4. april 2022 om ny koalitions aftale. (Foto Grønlands Selvstyre)
Har du en idé til et forum eller en foredragsaften – ring uforpligtende eller book et foredrag om fx. Rigsfælleskabet og Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund
Angakkoq, Aua med sin kone Orulo. Foto, Mathiasen.
” I arise from rest with movements swift
As the beat of a raven’s wings
I arise
To meet the day… “
For at forstå Grønlands situation foreslår jeg, at vi bør se oprindelige folks rettigheder til selvbestemmelse som hovedpræmissen i oprindelige folks bestræbelser og kamp, og retten til oprindelige folks selvstyre som sekundær. Med andre ord, at oprindelige folks selvstyre bør ses som en konsekvens af de legitime indsatser for at opbygge oprindelige folks nationer og samfund, altså som redskaber til at beskytte og videreudvikle oprindelige folks kultur. ( J. Berglund, 2001: 176 )
“….Wa – wa – my face is turned from the dark of night
To gaze at the dawn of day
Now whitening in the sky”
(Aua, in K. Rasmussen 1921: 47)
Book et foredrag om Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund
