Arktisk Festival

I weekenden  2. - 3. nov 2019 afholdtes der en udmærket og velbesøgt såkaldt ”Arktisk Festival” på Nordatlantens Brygge i København. Der var mange aktiviteter og indtil flere fora hvor inviterede foredrags- og oplægsholdere bidrog til en livlig debat og et indholdsrigt kulturmøde. Jeg deltog i tre af søndagens aktiviteter. Det righoldige program spændte bredt med konkurrencer, foredrag og debat, der omhandlede rejseoplevelser, politik, kultur og historie.

Minik Rosing viste ingen tegn på jetlag, og var kun lettere mærket, nys tilbagevendt fra en tur til USA. I hans veloplagte foredrag om hans grønlandske ungdom, godt spækket med underfundige historier fra Østgrønland, Uumannaq, Nuuk og Itinnerea, hørte vi nærmere om Rosing familiens start og opblomstring. Altid givende og festligt at høre Minik på slap line.

Camilla Sørensen fortalte spændende med overskriften: ”Kineserne kommer” og det var nyt for mig at få tal på, at der fra kinesisk side kalkuleres med besparelser på 30 % ved skibstransport ad den såkaldte ”Polare Silkevej” mellem de asiatiske og europæiske markeder, som er ved at åbne sig over Det Arktiske Ishav, som følge af klimaforandringerne.

Til slut var der en spændende panel debat med oplæg fra Nauja Lynge, Jessie Kleeman, Karsten Hønge og Martin Lidegaard. Jeg spurgt i øvrigt om det mon kunne tænkes at ville styrke Rigsfællesskabet hvis der i fremtiden blev gjort muligt at få et eller to mandater i de henholdsvis Grønlandske og det Færøske parlamenter besat fra Danmark. Foruden at jeg i øvrigt fornemmer et demokratisk efterslæb i forhold til de henved 15-17.000 grønlændere der bor i Danmark.

Efter denne debat, på vej ud af lokalet, henvendte en ældre herre ifølge sin hustru sig til mig: ”Jeg hedder Jørgen Vejlemand - jeg hørte dit spørgsmål og at du præsenterede dig som Jørn Berglund. Er du den Berglund der underviste mig i grønlandsk på Hjemmestyrets kurser for udsendte.” Jeg bekræftede dette og spurgte om hvordan det var gået sidenhen. Og jo det var da gået ganske godt - han var taget til Narsaq og arbejdet der som lærer i 40 år. Dejligt at møde en tidligere kursist og sjovt at høre et feedback på ens tidligere aktiviteter.

Læs i øvrigt mere herom på min hjemmeside og book et foredrag: Mit arktiske liv

Hvem springer på Trump’s kampagnetog

Foto: Tine Olesen

 

Kineserne kommer – del 2

Der er røre i den finansielle Nordatlantiske fiskedam. For ikke længe siden måtte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen indse at det var nødvendigt at hive læderet frem så der kunne finansieres en landingsbane. Men der er behov for mange flere infrastruktur investeringer i Grønland – og arbejdskraft udefra, hvis både erhvervslivet og levestandard for alvor skal rykke. 

Kineserne træder med vanlig forsigtighed og plejer deres langsigtede interesser. Tidligere landstyreformand Kuupik Kleist er førstehånds kilde til disse forhold i kraft af sin position som konsulent for det Australske GME selskab Tanbreeze som har rettighederne til projekterne med de sjældne jordarter i Killavaat Alannguat og Kuannersuit.

Et ejerskab som de oppebærer sammen med det kinesiske selskab ’General Nice Group’, som ejer 12,5 % af projektet med option på at øge til 62 %. Begge projekter indeholder forekomster af sjældne og strategiske jordarter, men Kuannersuit projektet indeholder også de omstridte forekomster af uran. Der er stor folkelig modstand imod udvinding af sidstnævnte.

USA har I øjeblikket en delegation I Grønland med henblik på at etablere en ambassadelignende repræsentation. Med ikke mindre end syv ansatte i Nuuk, må dette anses at være temmelig mange. Kleist mener, at dette rejser spørgsmålet om det betimelige i at modtage finansiering som del af den dagsorden. Kleist spørger drillende, hvad det er man faktisk er ved at sælge. ”Om det ikke er sin sjæl man er ved at sælge til djævlen?”

Kleist oplyser videre, at der allerede ligger planer for at opgradere Thule Air Base. I tillæg er amerikanerne interesserede i anden infrastruktur i Grønland, men at det stadig er uklart hvorhenne. Det kunne være nye landingsbaner til både militære og civile formål i Kangerlussuaq, Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. En udvikling som Kleist i det store billede ikke mener er i Grønlands bedste interesse.

Det forekommer mere passende og at være bedre for både Grønland og Danmark, at agere roligt sammen med andre stater for eksempel i Arktis Council regi. I stedet for at springe på Trump’s kampagnetog.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

Er en ny kold krig på vej i Arktis

Foto: Tine Olesen

Kineserne kommer – del 1

Tidligere Landsstyreformand, Kuupik Kleist maner til besindelse, nu hvor den arktiske dagsorden domineres af Trumps tilbud om at købe Grønland.

Kleist siger I et interview med den Canadiske journalist Marc Jacobsen, High North News, 21.10.2019,  at Donald Trump og hans rådgivere har ’stjålet’ opmærksomheden i den arktiske region og at der nu så at sige, danses efter den amerikanske oprustnings pibe.

Heldigvis reagerede den Grønlandske regering ’Naalakkersuisut’ klogt, idet Landsstyreformand Kim Kielsen prompte og nøgternt svarede Trump, at Grønland ikke er til salg, men at man da gerne vil handle og lave forretninger. Denne udmelding var klart på linie  med den danske statsminister Mette Frederiksens kølige udmelding.

Det skaber ubehag, at Grønland nu atter er centrum for stormagternes magtkamp ligesom Grønland var det under den kolde krig. Kleist mener, at USA i realiteten, I sin glemsomhed har fundet ud af at de tilsyneladende – ups, har fået reduceret deres tilstedeværelse og oprustning i Arktis alt for meget og derfor, fint nok, gerne vil genopbygge noget af det.

Særligt i Grønland har de lukket for mange baser og lufthavne og derfor nu viser interesse i at hjælpe med at udvide Grønlands infrastruktur. Årsagen til dette er angiveligt den såkaldte ’kinesiske trussel’ – men hvor søren er kineserne henne? De er ikke tilstede og aldeles udeblevet!

Dette skal forstås på baggrund af kinesernes stille ekspansive metode og tilgang til diplomati. Hvor et kinesisk ejet selskab for ikke længe siden opnåede rettigheder til en af verdens største jernforekomster nær Nuuk. Men i stedet for at starte op har de valgt ikke at igangsætte udvindingen, måske ud fra strategiske hensyn. I stedet venter kineserne roligt på at konjunkturerne tilsiger, at rettighederne til jernforekomsten kan anvendes.

Det samme er måske ved at ske i Sydgrønland – med omvendt fortegn. Der findes der en kæmpe forekomst af de såkaldte sjældne og strategiske jordarter. Et marked som kineserne allerede nu dominerer og stort set har verdens monopol på.

Det kan derfor have stor interesse for USA at skabe adgang til og købe rettigheder til disse sjældne jordarter. En interesse som den nye amerikanske ambassadør Carla Sands har udtrykt under et af hendes adskillige besøg i Grønland.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

‘Lad os vise verden!’

Foto: Jørn Berglund

’Nammineersinnaalluta silarsuaq takutitsigu’ var et kraftfuldt slogan brugt for omkring 30-40 år siden i en kampagne sammenhæng mod alkohol misbrug. Dengang var billedet tegnet af Grønland også præget af mobning af den grønlandske sælfangst udbredt i Danmark og Europa – mon ikke det atter er tid, at finde sammen og vise verden, at vores unge nation, vores stolte kultur og stærke folk nok skal klare sig.

Det lange seje træk, der skal forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland, er nu igangsat.

Den seneste tids fokus på Østgrønland har været meget tiltrængt, men man må ikke glemme at der også er positive sider. Hvilket har fået en gruppe af borgere i Tasiilaq til at arbejde for ikke blot at forbedre sociale forhold, men også at gøre opmærksom på de mange gode og positive ting der også er ved livet i Tasiilaq.

Desuden påpeges, at det ikke kun er i Østgrønland at der er sociale problemer. Borgerinitiativet bedyrer, at der er masser at være stolte af i Tasiilaq. Ligesom der også er masser at være stolte af i resten af Grønland.

Den nye danske regering har sammen med Selvstyret startet et samarbejde som skal resultere i forslag til helhedsorienterede løsninger og anbefalinger som på sigt skal kunne løftes videre af selvstyret og de grønlandske kommuner inden for den gældende kompetencefordeling i rigsfællesskabet.

Der er grund til at vise glæde over nye toner fra Danmark. Til de Grønlandske medier udtalte social- og indenrigsminister Astrid Krag for nylig, at regeringen ønsker at afsætte 80 millioner kroner til det videre arbejde over de næste fire år.

Hvis disse midler ikke er nok, er Astrid Krag åben for, at der afsættes flere penge. Det er tid igen at vise omverdenen at sammenholdet i Rigsfællesskabet er stærkt nok til at forbedre de problematiske sociale forhold.

Silarsuaq takutitseqqitsigu – Lad os atter vise verden.

Emnet tages op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre

Håb for Østgrønland og Tasiilaq

Foto: Jørn Berglund

Forbedret dialog i partnerskabet i Rigsfællesskabet skaber håb om forbedring af de sociale forhold i Tasiilaq og Østgrønland.

De sociale problemer har dybe rødder.

Aktuelt er problemet blandt andet, at der blot er to sagsbehandlere, som hver har over 250 sager i den hårdt ramte Østgrønlandske by.

Ny bevidsthed, nye midler og ressourcer fra den nye danske regering skaber håb om en forbedring af den særlige situation i Østgrønland.

Der er lang vej endnu. Men fælles indsats i Rigsfællesskabets ånd giver håb. Håb om forbedring af sociale forhold i et fjernt hjørne af Rigsfællesskabet.

Vi tager emnet op under foredraget: Rigsfællesskabet og Grønlands Selvstyre 

Book et foredrag: https://joernberglund.dk/

Aktuel interesse for Grønland og Arktis

Foto: Jørn Berglund

Der er i øjeblikket en stor interesse for Grønland og Arktis.

Dette skulle gerne udmønte sig i reelle ændringer på både lang og kort sigt.

For eksempel:

  • måden vi tænker forholdet mellem Danmark og Arktis,
  • måden danske skoleelever lærer om Grønland. ‘Victor og Emma’ skal lære mere om Grønland og Danmarks kolonihistorie samt Rigsfællesskabet, og
  • hvordan klimaændringerne basalt ændrer vores liv og fremtid.

Derfor ligger der på dette område et kæmpe arbejde i at reformere danske skoler, erhvervsskoler og gymnasier – i det som fagfolk kalder skolens curriculum – her forstået som læreplaner og læringspraksis.

Der skal gøres op med mange myter om Grønland og hvorledes forholdet er mellem Danmark og Grønland.

Men der skal også sættes fokus på hvordan vi sammen kan indgå i nye og berigende fællesskaber.

Dette og meget andet kommer vi ind på under foredraget, se link:

Kolonisering og afkolonisering af Grønland