Kategori: Uncategorized

Man skal være stærk i sjælen for at sætte sig ind i historien bag fundet af massegrave med over 215 børn af oprindelige folk i British Columbia, Canada. Det er nemlig også historien om kulturelt folkedrab.

Fundet af massegrave ved Kamloops Indian Residential School kom frem 22. maj.

Perry Bellegarde, som er leder af organisationen Assembly of First Nations, der repræsenterer indianske oprindelige folk i Canada udtaler at der bør laves en tilbundsgående undersøgelse.

Ifølge det Canadiske medie CBC fandtes der i årene 1831 til 1996 omkring 130 af den slags kostskoler i Canada, som gennem årene har haft omkring 150.000 tvangsfjernede børn af Indiansk, Metis og Inuit oprindelse.

Man har længe hørt tale om, at noget var galt på disse fortrinsvis katolske kostskoler. De forsvundne børn er i stort antal blot rapporteret som forsvundne eller flygtede fra anstalterne. Ingen ville tro på de overlevendes historier om at sådanne grave fandtes.

Perry Belgaarde udtaler til mediet ’The Globe and Mail’:

– De overlevende og deres familier fortjener at kende sandheden.

En undersøgelseskommission fandt i 2015, at der havde været overgreb, fejlernæring og voldtægter på skolerne og kaldte systemet et ”kulturelt folkedrab”.

Kommissionen fandt, at mindst 4.100 børn i tidens løb mistede livet efter overgreb og vanrøgt på skolerne. Det reelle tal menes dog at være meget højere.

Fundet af massegravene har skabt sorg og bestyrtelse i Grønland. I en pressemeddelelse rejser Erik Jensen fra Siumut forslag om afholdelse af en national sørgedag og skriver:

– Vi bør udvise vor medfølelse på regeringsplan og over hele landet og gøre dette på en ganske bestemt dag.

Se også:  Pavens rejse for at undskylde de oprindelige folk i Canada.

Inuit Circumpolar Council Canada: National Day for Truth and Reconciliation

Book et foredrag hos: Jørn Berglund: https://joernberglund.dk/foredrag/

I året 2010 boede der i Danmark 14.561 grønlandsk fødte. På 10 år er dette tal steget til 16.780  fremgår det af nys udgivne tal fra Grønlands Statistik. Dette svarer til en stigning på 15%.

Procentuelt er dette en foruroligende stigning, men set fra et dansk perspektiv og i forhold til Danmarks befolkningsstørrelse ikke alarmerende. 

Det foruroligende set fra et Grønlandsk perspektiv ligger i, at befolkningstilvæksten i samme periode i Grønland kun har været på sølle 0.35%.

Således, at der idag kun bor 56.615 personer i Grønland.

En fremskrivning af befolkningstilvæksten i Grønland ser da også dyster ud. Frem mod 2050 forventes befolkningssammensætningen at være betydeligt ældre end i dag .

Ligesom det samlede befolkningstal ventes at falde til under 50.000.

Dette og meget andet kan man læse om i den netop udgivne: Grønland i Tal 2021

Book et foredrag hos Jørn Berglund og få tal og statistik i en forståelig sammenhæng.

Valgets sejrherrer blev de to partier Inuit Ataqatigiit og Naleraq, som sagde nej til uranudvinding i Kvanefjeldet.

De to partier har i dag 16. april 2021 konstitueret sig i den nye Naalakkersuisut – Grønlands Landsstyre (regering) med henholdsvis otte og to pladser.

Múte Bourup Egede, fra partiet Inuit Ataqatigiit bliver den nye stærke Naalakkersuisut siulittaasuat – Landsstyreformand. Mens den erfarne Hans Enoksen fra partiet Naleraq er indstillet til posten som formand for Inatsisartut – Landstinget (Grønlands Folketing).

De ti naalakkersuisut – ministre fordeler sig på følgende ressortområder:

Formand for Naalakkersuisut: Múte Bourup Egede, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender:

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigsanliggender og klima:

Pele Broberg, Naleraq.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst:

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Socialanliggender og Arbejdsmarked:

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke:

Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Sundhed:

Kirsten L. Fencker, Naleraq.

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø:

Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer og Ligestilling:

Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familie og Justitsområdet:

Eqaluk Høegh, Inuit Ataqatigiit.

Ifølge KNR, Kalaallit Nunaata Radio står partiet Atassut som støtteparti for regeringssamarbejdet og den nye koalitionen. Det nye Landsting samles 23. april 2021.

Koalitionsaftalen kan findes på:  https://ia.gl/da/2021/04/16/koalitionsaftale/

Har du fået lyst til at vide mere. Book et foredrag om Grønlands Selvstyre hos: https://joernberglund.dk/

Der har længe været talt en del om hvorledes Grønland, i almindelighed og beboere i Qaanaaq Kommune i særdeleshed, bedre kunne drage fordel af den amerikanske tilstedeværelse på Thule Airbase.

Psykoterapeut og kursusarrangør Henriette Berthelsen, som har arbejdet i og besøgt Qaanaaq, beretter om hvorledes de lokale fangere og fiskere påpeger de hårde erhvervsforhold og manglende afsætningsmuligheder. Dette har ført til tanker omkring hvorledes der kunne skabes en bedre kobling mellem fangere/fiskere og de ansvarshavende på Thule Airbase.

Et stort skridt kunne være, at etablere et samarbejde mellem lokale erhvervsaktører, fangerforeningen, kommunal erhvervsudviklings initiativer i Qaanaaq Kommune og de dele af Thule basen som har med forsynings- og køkken/kantine operationer og deres ansvarshavende, at gøre. Således at, de lokale fangere og fiskere leverede og solgte lokalt fanget kød, fugle og fisk til tilberedning i basens kantiner. Frisk moskus okse, rensdyr steg. Rødfisk og skolæst i karry, hellefisk, ørred og narhvals bøffer osv. Mon ikke det også kunne højne appetit og livsglæde blandt basens personel. Ligesom det også kunne skabe glæde i,og skaffe indkomst hos, de trængte fangerfamilier.

En sådan kobling mellem lokal befolkningen og Thule basen kunne således blive til stor gensidig glæde. Set i lyset af det store behov for lokale arbejds- og indtægtsmuligheder, samt de objektivt set dårlige muligheder for frisk forsyning af råvarer til basens køkkener og kantiner, ville et sådant initiativ gøre en vigtig forskel og skabe stor forandring for relativt små midler. Det kræver forandringsvilje og lidt erhvervsudviklingspenge og måske lidt rådgivning. Måske kræver det også, at der er nogle politikere samt folk i selvstyrets- og kommunens- administration o.a., lokale erhvervsudviklings-aktører/interesser samt baseoperatører der taler mere samme.

Det kunne sågar føre til, og blive – både Præsident Joe Bidens udenrigsminister Antony Blinken og den nye Selvstyreregering i skikkelse af landstyremedlem for udenrigsanliggender Pele Brobergs første konkrete udenrigspolitiske fælleshandling og en lille såkaldt win/win situation, i en ny arktisk samarbejdsånd.

Idé og staffetten er hermed givet videre.

Book et foredrag hos:  https://joernberglund.dk/kontakt-joern/

 

Kl 1 om natten d. 5 nov 2020 gik det op for mig, at Biden ville blive præsident. Jeg vil blot her udtrykke glæde over, at demokratiet har sejret, at fornuften har styrke og at de fire slemme år er ved at være overstået. Vi bør huske at de mørke kræfter kan vende tilbage. Men nu er det tid. Folkeslagene og nationerne kan atter genoptage det internationale samarbejde så klodens store probler kan finde en løsning gerne i følgende rækkefølge: Klimaforandring og forurening, fattigdom og sult samt terrorisme og analfabetisme. For vores kommende generationers skyld.

Mens verden holder vejret i spænding over udfaldet af det amerikanske valg har Grønland og USA underskrevet en rammeaftale om Thule Air Base (Pituffik). Det kan måske undre, at dette sker ganske kort tid før valget. Jeg tyder det som om, at Trump administrationen måske har lugtet lunten om et snarligt valgnederlag.

Hvorfor en ny administration og præsident ikke skal levnes chance for at løbe med æren for en ny aftale der åbner for økonomiske fordele til Grønland. En aftale som har været undervejs i ganske lang tid og som nok skal lappe på USA’s lidt blakkede image. Altså som et plaster på den mediemæssige fadæse som præsident Donald Trump bevægede sig ud i med sit ’absurde’ købstilbud af Grønland.

Der tales i vide kredse om, at ånden i aftalen er, at der nu åbnes bedre mulighed for at Grønland kan drage nytte af Pituffik basen gennem nye handelsaftaler for eksempel den Serviceaftale der skal følge efter rammeaftalen. Serviceaftalen skal cementere de økonomiske og samfundsmæssige fordele, som det grønlandske samfunds skal høste ved USA’s tilstedeværelse og USA’s leje af landområdet ved Dundas fjeldet, Pituffik basen i Thule. Hvis dette ikke sker vil USA miste troværdighed.

 

Et andet interessant udkomme af dette forløb er, at Grønland underskriver aftalen uden den danske udenrigsministers underskrift. Hvilket også knæsætter den ’de facto politiske situation’, at Grønland faktisk bedriver sin egen udenrigspolitik. Og hurra for det. Men det ville undre mig meget hvis dette ikke fortsat i fremtiden vil ske i det tætte og fornuftige samarbejde der har været kendetegnende for forholdet mellem skiftende danske regeringer og det Grønlands Selvstyre, som længe har ønsket sig et større fodaftryk i udenrigspolitikken – ja at styre sine egne udenrigspolitiske anliggender.

Der er altså hermed knæsat en mulighed for det Grønlandske Selvstyre, at indgå bilaterale aftaler til gavn for landets økonomi og til styrkelse af indsatsen for at skabe en selvbåren fremtid.

Selv om det kan undre, at Trump sådan i 11.time indgår en rammeaftale angående Pituffik – Thule Air base med Grønland, uden underskrift fra den danske regering, som binder USA’s kommende administration til at lave fremtidige aftaler der er til økonomisk fordel for Grønland – skal dette også ses som en lille sejr for den grønlandske Landsstyreformand Kim Kielsen. Kielsen gjorde det ganske klart for USA, at det overhovedet ikke kunne komme på tale at Grønland var til salg, men at man i Grønland, da selvfølge var til at handle med.

Der er stadig store interesser på spil vedrørende serviceringen af Thule Airbase som udgør et trecifret millionbeløb. Servicekontrakten omfatter vedligeholdelse, byggeri, kantinedrift og så videre på Pituffik. Ifølge Ekstra Bladet 24. 10 2022 har nye interesser fundet vej til forhandlingsbordet som rækker ind i den nuværende politiske valgkamp i Danmark. Da det er værd at bemærke, at det er selskabet Vectrus Services der har kontrakten ind til 2024 hvor den skal genforhandles. I forholdsvis ubemærkethed har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen prøvet at pleje sine interesser i den sammenhæng. Se mere herom her. 

Vil du vide mere se også: https://joernberglund.dk/

 

Se min introduktionsvideo til tre nye foredrag: Jørn Berglunds foredrag

Det vedlagte link giver adgang til en video (14 min.) udgivet af Danmarks Radio som søger at give svar på dette spørgsmål: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-hvorfor-vil-groenlaenderne-loesrive-sig-fra-danmark?fbclid=IwAR1FGoZxy3_e6gcXEOZonO9B9H7DQNqlDePt7YilN3N-Pd34w-z3t6LEiio#!/

Vil du debatere eller belyse dette spørgsmål yderligere kontakt Jørn Berglund og få en aftale (Mob: 50 47 57 04) eller kontakt via via hjemmesiden: Jørn Berglund

Mikkel A. K. Radicke skriver tankevækkende, at man i Canada helt op til 1980’erne brugte inuit ’eskimo-skilte’ med numre, som identifikation til at sætte om halsen på inuit børn, fordi man ikke gad bruge energi på, at lære deres navne. Se også Article about ‘Eskimo tags’

I skolen, hvor alle sagde deres navn højt når de skulle råbes op skulle inuit børnene så bare sige deres nummer. I statslige papirer gik man væk fra at omtale folk ved navn og brugte deres nummer i stedet.

Det er nok let forståeligt hvorfor denne praksis ophørte, men det er måske overraskende, at det sidste nummer blev udstedt så sent som i starten af 1980. De mennesker, som ikke havde ret til deres egen identitet og som fik sådanne numre, lever den dag i dag. .

Det at blive fravristet sit navn er en krænkende handling da man i traditionen mener at navnet symboliserer reinkarnation af døde familiemedlemmer. Navnet er altså det der danner grobunden for dit minde, din identitet og forbinder familien til forfædrene, som man så repræsenterer med stolthed, fordi man ved at de lever videre i én selv.

Navnet især er altså noget af det smukkeste i inuit-tradition.

Ordet “eskimo” repræsenterer altså ikke kun en is, det ville være utroligt fattigt at påstå, men det repræsentere et helt menneskesyn der er fokuseret på at udviske og udslette inuit-kultur.

Så ja mange kender os som eskimoer. Ikke desto mindre har man i det pan-arktiske Inuit samarbejde, også kendt som Inuit Circumpolar Council, for flere år siden besluttet, at vi foretrækker at blive kaldt Inuit. Vores eget ord, som betyder folket/menneskene.

Heri ligger også en forståelse af, at vi er så meget mere end blot ’dem der spiser råt kød’, idet Inuit har et rigt sprog og en unik kultur, med vores egen historie og geografi. Vi har vores egne værdier og traditioner som udgør de kendetegn der gør os til Inuit og en del af den menneskelige familie.

Det som gør os til Inuit folket.

Mit håb er, at jeg med dette eksempel kan trænge igennem den tåge af træthed der har bredt sig omkring ’krænkelsesparathed’ pro et contra. Samt, at der stadig kan fremstampes en international solidaritet med oprindelige folk og deres rettigheder til sprog, identitet og kultur i deres hjemlande såvelsom i de nationalstater og der hvor de end måtte befinde sig.

I samme åndedrag vil jeg minde om, at det er i år, vi fejrer det Circumpolare Inuit samarbejdes 40 års jubilæum, se herom hos: Inuit Circumpolar Council