Er en ny kold krig på vej i Arktis

Foto: Tine Olesen

Kineserne kommer – del 1

Tidligere Landsstyreformand, Kuupik Kleist maner til besindelse, nu hvor den arktiske dagsorden domineres af Trumps tilbud om at købe Grønland.

Kleist siger I et interview med den Canadiske journalist Marc Jacobsen, High North News, 21.10.2019,  at Donald Trump og hans rådgivere har ’stjålet’ opmærksomheden i den arktiske region og at der nu så at sige, danses efter den amerikanske oprustnings pibe.

Heldigvis reagerede den Grønlandske regering ’Naalakkersuisut’ klogt, idet Landsstyreformand Kim Kielsen prompte og nøgternt svarede Trump, at Grønland ikke er til salg, men at man da gerne vil handle og lave forretninger. Denne udmelding var klart på linie  med den danske statsminister Mette Frederiksens kølige udmelding.

Det skaber ubehag, at Grønland nu atter er centrum for stormagternes magtkamp ligesom Grønland var det under den kolde krig. Kleist mener, at USA i realiteten, I sin glemsomhed har fundet ud af at de tilsyneladende – ups, har fået reduceret deres tilstedeværelse og oprustning i Arktis alt for meget og derfor, fint nok, gerne vil genopbygge noget af det.

Særligt i Grønland har de lukket for mange baser og lufthavne og derfor nu viser interesse i at hjælpe med at udvide Grønlands infrastruktur. Årsagen til dette er angiveligt den såkaldte ’kinesiske trussel’ – men hvor søren er kineserne henne? De er ikke tilstede og aldeles udeblevet!

Dette skal forstås på baggrund af kinesernes stille ekspansive metode og tilgang til diplomati. Hvor et kinesisk ejet selskab for ikke længe siden opnåede rettigheder til en af verdens største jernforekomster nær Nuuk. Men i stedet for at starte op har de valgt ikke at igangsætte udvindingen, måske ud fra strategiske hensyn. I stedet venter kineserne roligt på at konjunkturerne tilsiger, at rettighederne til jernforekomsten kan anvendes.

Det samme er måske ved at ske i Sydgrønland – med omvendt fortegn. Der findes der en kæmpe forekomst af de såkaldte sjældne og strategiske jordarter. Et marked som kineserne allerede nu dominerer og stort set har verdens monopol på.

Det kan derfor have stor interesse for USA at skabe adgang til og købe rettigheder til disse sjældne jordarter. En interesse som den nye amerikanske ambassadør Carla Sands har udtrykt under et af hendes adskillige besøg i Grønland.

Vil du forstå mere om Grønlands aktuelle situation – book et foredrag her: https://joernberglund.dk/foredrag/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × four =