BLOG

Den grønlandske og sprogkyndige Nuka Møller har i forbindelse med den standende debat om betydningen af ordet ’qallunaaq’ gjort opmærksom på, at qallunaaq slet og ret betyder en bleg person, som i daglig grønlandsk tale også betyder en fremmed eller en dansker. Debatten om ordet har lange rødder og Nuka Møller minder os om det vigtige i at erstatte modsætningen ‘danskere vs grønlændere’ med modsætningen ‘alle vs racisme’.

 

Allerede Fabricious anførte at ’qallu-’ er et gammelt stamord for beskrivelse af noget der ‘bleges’, ‘mister farve’. I Otho Fabricius’ ordbog fra 1804 optræder inuit ordet/sætningen ‘qallunaarpoq’ med betydningen det der ‘mister farve/blegner’. For eksempel til beskrivelse af tang der blegner når det er i vand gennem længere tid. Desuden har vi endelsen -naaq som er en gammel tiltaleform for ‘noget der er’, ‘der ligner’, ‘der minder om’, ‘som ofte er’, ‘har for vane at’.

Qallunaaq betyder altså ‘en bleg person’. Denne udlægning af ordet ’qallunaaq’ støttes af den grønlandske professor emeritus (RIP), Robert Petersen. som blandt andet skriver: ”Så qallunaaq er vor etniske betegnelse, ikke særskilt for danskere, men for ‘de blege’ / ‘de hvide’ personer fra Island, som vi mødte første gang her i landet. Betegnelsen menes at stamme fra Grønland, da de fleste Inuit områder ikke bruger det, og man mener at etnonymet er vandret til det østlige canadiske arktis gennem os.” Tidsskriftet Grønland, nr. 3, 1958: 111-113.

Book et foredrag hos joernberglund.dk – tlf. 50 47 57 04

En ny amerikansk Arktisk strategi har set dagens lys efter 10 års stilstand.

Ifølge arctictoday.com handler det i stadig højere grad om stormagtsrivalisering,  men der synes også at være et nyt eftertryk på inddragelse af de oprindelige folk i Alaska.                  

Du kan hente the United States’ National Strategy for the Arctic Region her.

Det bliver spændende hvordan de oprindelige folk i Arktis vil modtage dette nye udspil fra den amerikanske regering. Der hvor bilgummi og asfalt måske kunne mødes er i nogle af de mange infrastrukturelle behov der findes i hele den arktiske region.

Et af disse behov mødte jeg denne sensommer i bunden af Tunulliarfik fjorden ved Narsarsuaq lufthavnen. Her kunne to mindre broer bidrage væsentligt til at skabe vejføring og dermed grobund for et vigtigt bidrag til den regionale erhvervs- og turismeudvikling.

Hvis USA vil noget med sin Arktiske strategi kunne de eksempelvis bruge deres ressoucer ved at gøre gavn for sådanne regionale udviklinger.

 

Du kan finde et spændende foredrag om hvordan jeg kom på sporet af UNESCO verdensarven i Grønland her.

 

Striden om hvem der er ejer Tartupaluk, som i øvrigt udtales ’dar-du-baluk’ på Inughuit, den lokale grønlandske inuit dialekt, har stået på i omkring 50 år. Øen kaldes på dansk Hans Ø opkaldt efter den berømte grønlandske ekspeditionsmand Suersaq, Hans Hendrik fra Qeqertarsuatsiaat – Fiskenæsset.

Men i denne uge d. 14. juni 2022 underskrev regeringsrepræsentanter fra Danmark, Grønland og Canada en aftale om at dele øen mellem Canada og Danmark.

– Jeg har altid ment, at det ikke var staterne, der skulle eje øen, men Inuit som i fællesskab skulle eje øen.

– Jeg synes, at det her har været en eklatant chance for at lave noget nyt, og give inuit mulighed for at eje et stykke land.

– Jeg ville have sagt, benyt året 2022 til at lave noget nyt. Lad være med at dele den lille ø op i to. Lad inuit eje et stykke jord i fællesskab, det ville have klædt parterne bedre, synes jeg.

Kleist mener videre, at det jo viser, at det er staternes interesser der bliver varetaget her og ikke Grønlands eller Nunavuts interesser.

Øen har praktisk betydning for inuit i Nordgrønland og Nunavut. Fangstfolk fra Grønland og Nunavut plejer at opholde sig ved øen i forbindelse med deres fangstture – hvorfra man dels kan søge ly og dels kan finde gode udsigtspunkter. Nu er øen og havområder i dets nærhed delt.

Book et foredrag og hør mere om Hans Ø, grænsestriden, dens bilæggelse og ekspeditionsmanden Suersaq hos joernberglund.dk

 

I 2018 sendte den grønlandske naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, daværende minister for kultur og udenrigsanliggender et forslag til det danske kulturministerium om at nominere trommedansen til UNESCO’s liste.
I avisen Sermitsiaq 15.12 2021 udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Peter Olsen – Det er af stor betydning at Grønland har fået et væsentligt element af den grønlandske kulturarv optaget på UNESCOs repræsentative liste. Optagelsen af Qilaatersorneq er en hyldest til den grønlandske kultur og de folk der holder den i live. Naalakkersuisut håber at dette kan inspirere flere til at lære Qilaatersorneq, og dermed medvirke til at sikre det som levende kulturarv.

I en pressemeddelelse dagen efter var det en stolt dansk kultur og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen som meddelte: ”…at vi i det danske rigsfællesskab for første gang, siden Danmark tiltrådte konventionen om immateriel kulturarv, har fået anerkendt en ansøgning. Nu kommer grønlandsk trommedans og sang på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Fra mig skal der lyde et stort tillykke til Grønlands selvstyre, til Grønlands Nationalmuseum og –arkiv, der har arbejdet med ansøgningen, der har arbejdet med ansøgningen, og til de aktive foreninger og personer, som arbejder med at formidle traditionen til nye generationer…”

I og med at Grønlands trommedans og -sang nu er optaget på UNESCOs verdensliste over immateriel kulturarv, står Grønlands Selvstyre og Rigsfællesskabet helt centralt med et fællesansvar både som udviklere og beskyttere af denne kulturtradition.

Der hviler et særligt ansvar på Rigsfællesskabet. Grønland er nemlig det eneste arktiske land, der kan søge om at få inuit-immateriel kulturarv på UNESCO’s repræsentative liste fordi Canada og Rusland ikke har forpligtet sig til UNESCO’s konvention for immateriel kulturarv, mens USA har meldt sig ud af UNESCO.

Man må håbe, at de øvrige nationer med oprindelige folk i arktis vil følge efter og gøre ’Qilaatersorneq – Inuit Drum Dancing and Singing’ til en prioritet hvis de skulle forpligte sig til konventionen.

Hør og lær mere om ’Qilaatersorneq – Inuit Trommedans og -sang’: Joernberglund.dk

 

 

Det er som at få den bedste gave på en fødselsdag, at der i dag er dannet et ny regering i Grønland. Ikke kun fordi det er 2/3 af de afgivne stemmer ved sidste valg til Inatsisartut (Landstinget) som står bag bag de to partier, men også fordi der her er tale om en line-up af både erfarne, kompetente og veluddannede personligheder. 

De to partier Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut ligger ideologisk set så tilpas tæt på hinanden, at der skulle være gode muligheder for et handlekraftigt regeringssamarbejde.

Inuit Ataqatigiit har fået 6 pladser i Naalakkersuisut mens Siumut har fået 4 pladser.

Den prestigefyldte formandspost i Inatsisartut (landstinget) går til den tidligere formand for naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut.

De nye naalakkersuisut (ministre) er set fra venstre:

Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), bibeholder sin post som naalakkersuisoq (minister) for Børn, Unge, Familier og Sundhed.

Karl Tobiassen (Siumut), naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst.

Naaja H. Nathanielsen (Inuit Ataqatigiit) Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling.

Jess Svane (Siumut) Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Múte Bourup Egede (Inuit Ataqatigiit) Formanden for Naalakkersuisut.

Kalistat Lund (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Aqqaluaq B. Egede (Inuit Ataqatigiit), naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområde.

Erik Jensen (Siumut), naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur samt vice-formand.

Vivian Motzfeldt (Siumut) Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.

Ikke med på billedet er Peter P. Olsen (Inuit Ataqatigiit), som bibeholder sin post som naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

Vil du høre mere om det Grønlandske Selvstyre og Rigsfællesskabet book et foredrag hos Jørn Berglund.

Med tilsammen 2/3 af alle Grønlands vælgere bag sig er der lagt op til en stærk og bred koalition. Dette kan på sigt bringe en tiltrængt stabilitet og mere handlekraft til regeringsførelsen. Nyhedsmediet SermitsiaqAG skriver 5.4 2022, at Siumut har skiftet kurs: “Partiet har ikke længere en selvstændig holdning til spørgsmålet om uranudvinding.  Det vil partiet lade vælgerne afgøre ved en folkeafstemning. En politisk beslutning, der endelig har banet vejen for et IA-Siumut-samarbejde.” (Chr. Schultz-Lorentzen)

Forude venter formulering og vedtagelse af en ny fiskeripolitik som bliver den helt store lakmusprøve på det nye langsigtede regeringssamarbejde.

Ifølge nyhedsmediet KNR – Grønlands Radio og TV, skal der ligge en ny fiskerilov inden 3 år der bygger på Fiskerikommissionens nyligt gennemførte betænkningsarbejde. Opgaven er stor og skal både modernisere fiskeriet og skabe et bæredygtigt fiskeri som inddrager Naturinstituttets anbefalinger. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der ifølge Fiskerikommissionen være færre fisk at fange. Den nye Naalakkersuisoq for fiskeri Karl Tobiassen udtaler:

– Fangerne i yderdistrikterne lever kun af deres fangst. De får ingen offentlig understøttelse. De skal have det lettere – og det er en stor opgave.

Her ses de to partiformænd ved pressemøde 4. april 2022 og offentliggørelsen af det nye samarbejde.

Har du en idé til et forum eller en foredragsaften – ring uforpligtende eller book et foredrag om fx. Rigsfælleskabet og Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund

 

 

” I arise from rest with movements swift

As the beat of a raven’s wings

I arise

To meet the day… “

For at forstå Grønlands situation foreslår jeg, at vi bør se oprindelige folks rettigheder til selvbestemmelse som hovedpræmissen i oprindelige folks bestræbelser og kamp, og retten til oprindelige folks selvstyre som sekundær. Med andre ord, at oprindelige folks selvstyre bør ses som en konsekvens af de legitime indsatser for at opbygge oprindelige folks nationer og samfund, altså som redskaber til at beskytte og videreudvikle oprindelige folks kultur.              ( J. Berglund, 2001: 176 ) 

“….Wa – wa  –  my face is turned from the dark of night

To gaze at the dawn of day

Now whitening in the sky”

(Aua, in K. Rasmussen 1921: 47)

Book et foredrag om Grønlands Selvstyre hos Jørn Berglund

 

 

 

 

 

I juni 2021 udgav Henrik Breitenbauch & Tobias Liebetrau en publikation ”Teknologi- konkurrencen og dens implikationer for Danmark” på Djøf Forlaget. Her siger de blandt andet at det oftest er fly eller missiler, der bliver beskrevet som hypersoniske. Det er USA, Rusland og Kina der er i gang med at udvikle våben der benytter hypersonisk fremdriftsteknologi. Men stater som Frankrig, Storbritannien, Japan og Australien arbejder også med at udvikle hypersonisk teknologi.

Begrebet hypersonisk hastighed anvendes om hastigheder, der er minimum fem gange højere end lydens, også kaldet march 5.

Breitenbauch og Libetrau skriver videre, at sådanne våben kan angribe mål fra sikker afstand så hurtigt, at eksisterende luft- og missilforsvar ikke kan standse dem. Ligesom krydsermissiler kan hypersoniske våben flyve lavt kort tid efter affyring og manøvrere i angrebsfasen, hvilket gør dem yderligere vanskelige at spore og forsvare sig imod. Hypersoniske våben kan forbedre muligheden for præcisionsangreb med stor rækkevidde og forringer muligheden for at forsvare sig imod dem. De øger så at sige værdien af ”first strike”.

Udviklingen af hypersoniske våben kan gøre kriser mere ustabile. Det skyldes særligt kombinationen af uforudsigeligheden af deres bane og mål og den korte responstid, hvilket kan øge sandsynligheden for fejlberegning og utilsigtet konfliktoptrapning.

Til dette trusselsbillede skal det siges at stormagterne allerede kan ramme hinanden med salver af interkontinentale ballistiske missiler, der nedbryder de eksisterende missilforsvar.

Det kinesiske militær har ifølge avisen Financial Times 17.10.2021 gennemført en test af et nyt hypersonisk missil i august med en raket af typen Long March.

Missilet, der kan udstyres med atomsprænghoveder, fløj rundt om kloden i lav højde, før det styrede ind mod sit mål, som det missede med cirka 30 kilometer.

På den baggrund er det min antagelse, at der er et voksende behov for at få nye konkrete resultater og aftaler mellem stormagterne om nedrustning og afspændingstiltag.

Ligesom der også er behov for at få både lavspændings fremmende tiltag og mellemfolkelige kulturaktiviteter frem i lyset. Set i lyset af behovet for en stabil fremtid bør der altså også indgås nedrustningsaftaler parallelt med de aftaler som alverdens lande i disse dage på COP26 søger at indgå for at imødegå den skæbnesvangre opvarmning som vor klode er midt i.

De Arktiske folk og deres ledere har før stillet sig til rådighed i den henseende og bør gøre det igen.

Book et foredrag om arktis som lavspændingsområde hos joernberglund.dk

 

Anne Kirstine Hermann har skrevet en meget vigtig bog om Grønland der bør læses af alle med interesse i arktiske forhold og Rigsfællesskabet.

I sin bog ’Imperiets Børn’ beskriver hun et dystert kapitel i dansk kolonihistorie hvor mange kræfter arbejdede på at gøre Grønland til en dansk landsdel – et amt i Danmark.

Det fremgår af FN-pagten fra 1945, at det internationale samfund pålagde – verdens imperier – at give deres kolonier selvstændighed.

Dette ville i sin yderste konsekvens have ført til at Danmark skulle give slip på Grønland. Men vi ved jo alle at dette aldrig skete. Bogen argumenterer at skiftende danske regeringer gennem 1940érne og 50’erne førte både grønlænderne og FN bag lyset med det formål at bevare Grønland som en del af Danmark.

Dette har på mange måder gået hårdt ud over grønlandsk inuit kultur og sprog.

Det ramte også direkte de mange grønlandske børn som på forskellig vis blev fjernet fra deres forældre, sendt til Danmark adopteret eller anbragt på institutioner. Som brikker i et større spil der gik ud på at fordanske Grønland. Bogen giver et interessant indblik i disse børns skæbner og historier fortalt af nogle af dem selv.

Grønlands fremtid bør derfor også ses i lyset af de skygger som fortiden kaster. Dette kan bidrage til bedre at forstå de grønlandske bestræbelser efter selvstændighed.

Flere interessante vinkler kan sættes på Grønlands fremtid. Det nyere retshistoriske spor, det alment menneskelige/humanistisk filosofiske, det religiøse historiske, det sociologisk antropologiske og statsdannende spor, det internationalt oprindelige folks rettighedsspor og sikkert flere andre – men kernen er og spørgsmålet bliver om man tør tale selveste Rom imod?

Hos Joernberglund.dk kan du booke et foredrag og få centrale pointer belyst – set i lyset af Grønlands fremtid – hvor er Grønland er på vej hen?

I dag åbnede det danske folketing og Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin tale blandt andet, at Nordatlanten og Arktis i stigende grad er kommet i det sikkerhedspolitiske søgelys, og dermed har Færøernes og Grønlands aktive deltagelse også fået en voksende betydning. Derfor har regeringen sammen med Færøerne og Grønland taget skridtet til etableringen af et ’Kontaktudvalg’.

Læs mere om sikkerhed i Arktis i bogen ‘Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten’.

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere udtalt om kontaktudvalget at:

– Vi skal udveksle informationer, koordinere og have en tæt dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål med særlig betydning for Færøerne og Grønland.

Der vil blive oprettet et fælles sekretariat, hvor embedsmænd fra de tre dele af rigsfællesskabet kan forberede møderne.

Den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen mener også, at etableringen af et kontaktudvalget er en vigtig og ‘nødvendig modernisering af rigsfællesskabet’.

Landsstyreformand Múte Bourup Egede, har for nylig overtaget ansvaret for udenrigsanliggender efter den detroniserede Pele Broberg efter han fremkom med udtalelser om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en fremtidig afstemning om selvstændighed. Pele Broberg fortsætter som landsstyremedlem for Erhverv og Handel.

I åbningstalen kom statsministeren også ind på den sikkerhedspolitiske situation i Arktis og Grønland.

– Ruslands adfærd i Arktis er blevet mere markant. Og vi skal holde øje med Kinas interesser i området.

– Derfor er jeg glad for, at vi nu også ser et større og stærkere engagement fra USA – Europas vigtigste allierede, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

– Danmark arbejder sammen med Grønland og Færøerne ud fra en fælles målsætning om lavspænding.

Vil du vide mere book et foredrag hos Jørn Berglund 50 47 57 04.